Appendiks 1.Tjeklister

1. God inkassoskik

Overtrædelser af god inkassoskik kan dermed i kortfattet format illustreres med nedenstående liste:

1. 1 Inddrive en gæld, der ikke er forfalden
2. 2 True med retlige skridt, som ikke er aktuelle (fx true med at sende en sag i fogedretten, hvis der endnu ikke foreligger et eksekutionsgrundlag)
3. 3 Vildlede skyldner
4. 4 True med at give oplysninger om gældsforholdet til fx skyldners omgangskreds
5. 5 Udstille skyldnerens gældsforhold (fx ved at ankomme til skyldners bopæl i en bil påtrykt »inkasso«)
6. 6 Chikanere skyldner
7. 7 True skyldner (fx true med registrering i negativregistre, selvom der ikke er grundlag for dette i den pågældende sag)

I praksis har nedenstående tilfælde været fremme, som alle er i strid med god inkassoskik.

1. 1 Trusler om retlige skridt, som ikke er aktuelle
2. 2 Opkrævning af højere renter og gebyrer end tilladt efter præceptive lovregler
3. 3 Påtrykning af »RKI-autoriseret« og »A-inkasso« på kuvert
4. 4 Fremsendelse af inkassobreve direkte til skyldners arbejdsplads
5. 5 Salg af fordringer til personer, om hvem det må vides, at disse ikke vil søge at inddrive fordringen på lovlig vis

2. Brug af betalingspåkrav

Anvendelsesområdet kan i stikordsform beskrives således:

• – Fakultativt regelsæt
• – Beløbsgrænse 100.000 kr. (morarente og omkostninger medregnes ikke)
• – Flere forskellige fakturakrav kan medtages i et betalingspåkrav
• – De processuelle regler om udstykning gælder fuldt ud
• – Kravet skal være forfaldent og må ikke være betinget
• – Der må ikke forventes indsigelser
•  Side 655

3. Forældelse

Når en fordring kommer til inkasso og man skal vurdere forældelsesspørgsmålet, kan der tages afsæt i følgende spørgsmål, der kan tjene til en metode for afklaring af et forældelsesproblem. Læs nærmere om forældelse i kapitel 9.

1. 1 Er fordringen omfattet af forældelsesloven?
2. – Fordringer på penge og andre ydelser.
3. 2 Er fordringen særskilt reguleret af bestemmelser i andre love?
4. – Ofte ikke, men hvis den er, gælder denne lovs bestemmelser.
5. 3 Er der aftalt fravigelser af forældelsesloven (gyldigt)?
6. – Fravigelser kan frit aftales efter forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Aftaler til skade for skyldner kan ikke gyldigt indgås, før forældelsen er begyndt at løbe.
7. 4 Forældelsens begyndelsestidspunkt?
8. – Udgangspunkt: det tidligste tidspunkt, hvor fordringen kan kræves opfyldt.
9. 5 Er forældelse suspenderet?
10. – Hvis kreditor ikke kendte eller burde kende skyldner eller fordringen, udskydes forældelsens starttidspunkt indtil dette tidspunkt.
11. 6 Forældelsesfristens længde?
12. – Udgangspunkt: 3 år (f.eks. for almindelige fakturakrav).
13. – Særlige frister for visse fordringer, f.eks. 10 år (domme, frivillige forlig og gældsbreve).
14. 7 Absolut forældelsesfrist – og er den overskredet?
15. – Absolut frist er en seneste frist for forældelse – suspension kan ikke medføre, at denne overskrides. I almindelige inkassosager gælder der en absolut frist på 10 år.
16. 8 Gælder der en eller flere tillægsfrister?
17. 9 Hvilken præcis dag indtræder forældelsen?
18. – Der regnes kun med hele dage – første dag tæller ikke med, men den sidste gør. Kan ikke indtræde weekend eller helligdag – udskydes i så fald til førstkommende hverdag.
19. 10 Er forældelse blevet egentligt afbrudt?
20. – F.eks. når der udtages stævning, skyldner erkender forpligtelsen, der indleveres stævning eller betalingspåkrav. Afbrydelse medfører, at der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, afbrydelsen skete.
21. 11 Er forældelse blevet foreløbigt afbrudt?
22. – F.eks. når stævning ikke fører til afsigelse af dom eller når der realitetsforhandles om kravet. Ikke ny forældelsesfrist, men tillægsfrist på 1 år.
23.  Side 656

4. Værneting ved fogedforretninger

Nedenfor er forsøgt opstillet en oversigt over de forskellige værneting. Der henvises til kapitel 24, afsnit 3.

5. Sikringsakter ved udlæg

Oversigt over de forskellige sikringsakter. Se nærmere i kapitel 30, afsnit 4.

• – Udlæg i løsøre: ingen sikringsakt nødvendig.
• – Udlæg i rede penge: ingen sikringsakt nødvendig, men skyldner skal fratages rådigheden af pengene, idet udlægget ellers ikke er gyldigt.
• – Udlæg i simple fordringer: ingen sikringsakt nødvendig, men fordringshaver bør foretage en underretning for at fjerne debitors legitimation til at kunne oppebære betaling.
• – Udlæg i negotiable fordringer: Udlægget er beskyttet overfor andre kreditorer, men ikke overfor godtroende aftaleerhververe. Her er det nødvendigt at fratage skyldner besiddelsen af dokumentet, da dennes legitimation er forbundet med selve dokumentet.
• – Udlæg i livsforsikringspolicer: Udlægget skal påtegnes på policen.
• – Udlæg i fast ejendom: Udlæg skal tinglyses.
• – Udlæg i biler: Udlæg skal tinglyses.
• – Udlæg i andelsboliger: Udlæg skal tinglyses.
• – Registrerede skibe og luftfartøjer: Skal registreres i respektive registre.

Side 657