Forord
Denne ph.d.-afhandling er blevet til under min ansættelse og indskrivning ved Centre for Private Governance (CEPRI), Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet fra 2021 til 2024. Afhandlingen er blevet bedømt af et udvalg bestående af professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, professor Anna Nylund og professor Lasse Højlund Christensen. Jeg forsvarede den 18. februar 2025 afhandlingen for den juridiske ph.d.-grad. Jeg har tilpasset afhandlingen nogle af bedømmelsespanelets kritikpunkter og forslag, men derudover fremstår den i det væsentlige, som da den blev indleveret til bedømmelse.
Først og fremmest vil jeg rette en stor tak til min vejleder, professor Clement Salung Petersen. Tak for faglig støtte, konstruktiv kritik og vedvarende tro på projektet og mine evner til at gennemføre det.
Videre vil jeg takke bedømmelsesudvalget for værdifulde kritikpunkter og for en interessant diskussion til ph.d.-forsvaret.
Tak også til Kim Sommer Jensen, som var evaluator til mit evalueringsseminar i juni 2024, for mange gode overvejelser og kritikpunkter til evalueringsseminaret.
Tak til bl.a. retspræsident ved Retten i Hjørring, Mette Fuglsang Mortensen, og dommerfuldmægtig ved Københavns Byret Frederik Mathiasen for uformelle drøftelser om materiel procesledelse, vejledning, officialvirksomhed i øvrigt mv. Det har givet mig en bedre forståelse af dommeres hverdag og tilgang til forskellige former for officialvirksomhed.
I efteråret 2023 var jeg som led i arbejdet på ph.d.-projektet på et to-måneders forskningsophold som gæsteforsker ved Max Planck Institute Luxembourg for Procedural Law (MPI). Tak til MPI for at muliggøre opholdet og for at tage godt imod mig. Jeg er taknemmelig for at have modtaget legater til forskningsopholdet fra Axel H’s Rejselegat og William Demant Fonden.
En varm tak vil jeg rette til min kontormakker igennem mere end to år, Nine Riis. Du har været en god støtte og bidraget til at gøre hverdagen sjov. Jeg takker også Arnel Saljic, Thomas Haugsted og William Unmack for gode, faglige drøftelser om mit ph.d.-projekt og for hyggeligt samvær i øvrigt både på og uden for arbejdet. Videre vil jeg rette en tak til alle mine øvrige gode kolleger på CEPRI/CIIR/CEBIL-gangen, i Personaleforeningen og i den musikal-Side 5ske trio for alle de mange gode stunder sammen. Tak også til gruppen af internationale ph.d.-studerende på MPI i Luxembourg, for at have gjort turen til en fantastisk oplevelse.
Endelig vil jeg takke mine venner og min familie for jeres støtte og for at lytte, både når projektet har været sjovt, og når det har været svært. Desuden en tak til min søster Nina, som selv har skrevet ph.d., for opmuntringer og råd til processen. En særlig tak også til professor Morten Rosenmeier for mange års venskab, nørdede ophavsretlige diskussioner og hjælp til at komme i gang med ph.d.-forløbet.
Tak til mine forældre, Annette og Bo, for hjælp med korrekturlæsning af afhandlingen.
Der er ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter 1. marts 2025.
København, marts 2025
Dan Stausholm Nielsen
Side 6