Brug af bogen

Denne bog er skrevet som lærebog i faget Kapitalmarkedsret, der udbydes på kandidatdelen af den juridiske uddannelse ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet. Bogens målgruppe er derfor primært de juridiske studerende, der tager dette fag. Disse studerende har gennemført en grunduddannelse (BA), normalt i jura, og de har derfor en vis forudgående viden om juridisk regulering og retsvidenskab, men de har ikke nødvendigvis kendskab til børser og det øvrige kapitalmarked. Derfor søger bogen at inddrage den praktiske indretning og brug af kapitalmarkedet og dets institutioner samtidig med en præsentation af den gældende ret. Forhåbentlig gør det reguleringen af disse særlige forhold lettere at forstå.

Bogens ambition er ikke kun at formidle kendskabet til og forståelsen af reguleringen af børser og den værdipapirhandel, som finder sted over børsen, men også at give disse fremtidige jurister en forståelse af, hvordan lovgivningen fungerer – på godt og ondt, og hvordan lovgivning som håndværk kan og bør håndteres. Fremstillingen er derfor krydret med forfatterens retspolitiske kommentarer for at motivere læseren til på egen hånd at kunne fungere som en selvstændig og kritisk tænkende jurist.

Er man helt ny på dette område, anbefales det at begynde bogen bagfra, hvor myndighederne og den lovgivning beskrives, som bogens øvrige kapitler analyserer. Men har man en vis juridisk viden om lovgivning og myndigheder i dansk ret og EU-retten, kan bogen læses forfra.

Jura er som så meget anden menneskelig aktivitet bygget på fortiden, og man kan derfor vanskeligt forstå eller anvende nugældende ret uden forståelse for den forhistorie, som ligger bag og forklarer den indretning, som reguleringen fik. Derfor søger bogen også at trække de historiske spor op, dog begrænset af fagets normering til 7,5 ECTS, hvilket kun er et halvt semester.

Bogen benytter en, i egen selvforståelse, pragmatisk prognoseorienteret og hierarkisk retskildeopfattelse.¹1. Nærmere om forfatterens opfattelse af retskildelæren, se J. Lau Hansen, Autoritetstab? (1998), og samme, En god ret (2019). Pragmatisk prognoseorienteret, fordi alt, hvad der kan begrunde opfattelsen af gældende ret, skulle forholdet blive forelagt Side 19 Højesteret, kan udgøre en retskilde. Hierarkisk, fordi nogle retskilder anses for vægtigere end andre og navnlig mere forpligtende. Hierarkiet er det velkendte: grundloven, dernæst lov og bekendtgørelse, og i det omfang suverænitet er overladt EU, en tilsvarende opdeling mellem traktater og dernæst lovgivning på niveau 1 og 2. Grundloven er øverst, men EU-reguleringen, eventuelt fortolket af CJEU (EU-Domstolen), inden for suverænitetsafgivelsen efter grundlovens § 20 har forrang frem for dansk ret, hvilket ultimativt afgøres af den danske Højesteret. Retsafgørelser udviser samme hierarki: Domspraksis går forud for administrativ praksis, og højere placerede myndigheder har forrang frem for lavere.

Juridiske forfatteres værker kan efter denne opfattelse være en retskilde, ikke i sig selv, men i kraft af de bindende retskilder, som værket fortolker. Det centrale ved juridiske værker er således ikke værket eller forfatteren selv, men dennes fortolkningen af retskilder, der er eksterne til værket. Det er derfor i den juridiske praksis normalt at henvise til disse eksterne retskilder og ikke til juridiske værker, der gengiver disse. Når SL § 4, stk. 2, fastsætter, at et aktieselskab skal have mindst 400.000 kr. i aktiekapital, bør citeringen angå denne lovbestemmelse og ikke de talrige juridiske værker, som læser paragraffen på samme måde. Henvisninger til anden juridisk litteratur er derfor i denne bog begrænset til to tilfælde: hvor værket giver en videregående behandling af emnet, end pladsen tillader her, og hvor der udtrykkes en anden opfattelse end forfatterens. Denne begrænsede brug af litterære henvisninger sker i tillid til, at de studerende selv opsøger anden juridisk litteratur for at dygtiggøre sig, hvad de i øvrigt gør bedre online end ved opslag i en trykt bog som denne, der hurtigt forældes på det punkt.

Børsretten er plaget af en udstrakt brug af forkortelser, især engelske, der anvendes generelt i EU, selvom de øvrige sprog også er officielle. Disse bruges i vidt omfang også i denne bog, og der henvises til listen over forkortelser. Hvis en forkortelse optræder i en uvant sammenhæng, er den fulde betegnelse normalt brugt; konsistens bør ikke fortrænge forståelse. Mange EU-retsakter optræder således som forkortelser, f.eks. MAR, og undertiden suppleres de med årstallet for deres vedtagelse, hvor den tidsmæssige placering er relevant, f.eks. 2014 MAR, og ellers ikke. Domme fra CJEU om EU-ret gengives normalt ved et kursiveret ord, i præjudicielle forelæggelser typisk en af de involverede parter, f.eks. Geltl, mens mere vigtige danske domme også er udstyret med et kaldenavn for at lette genkendelsen. Der henvises til listen over retspraksis for en mere fuldstændig reference.

Nogle begreber er defineret i lovgivningen og omtales da som legale begreber for at advare om, at de har en særlig lovfæstet betydning i den pågældende lovgivning, selvom de måske også er kendt fra almindelig sprogbrug, f.eks. Side 20 markedsplads efter KML § 3, nr. 1, der reelt betyder børs, hvilket begreb sjovt nok ikke længere bruges i den børsretlige regulering. Andre fænomener har flere forskellige betegnelser alt efter den juridiske disciplin, som de optræder i, f.eks. anvender selskabsretten de legale begreber kapitalselskab og aktieselskab (sidstnævnte er en ægte delmægte af førstnævnte), mens aktieselskabet i børsretten normalt kaldes udstederen eller i denne bog for børsselskabet for at kendetegne et kapitalselskab, hvis papirer handles over en børs. I markedsretten, navnlig købsretten, vil lovgiver gerne beskytte forbrugere, mens det i børsretten handler om at beskytte investorer, men reelt er der tale om samme personkreds. Samlet på denne måde kan denne begrebsbrug lyde forvirrende, men det fremgår normalt noget klarere i den kontekst, begreberne optræder i.

Selvom bogen fortrinsvis er indrettet som en lærebog for juridiske studerende, er andre naturligvis velkomne til at bruge bogen, hvis de vil have en hurtig indføring i den børsretlige regulering.

Side 21