Resumé

Bogens emne er royaltybegrebet, og formålet med bogen er at undersøge royaltybegrebet i internationale forhold med henblik på at fremstille de nugældende væsentligste principper for afgrænsningen af royaltybegrebet.

Bogens del 1 bærer titlen »Indledning«, og den omfatter da også bogens indledende emner. Der gives en introduktion til bogens emne, og der gives en introduktion til anvendelsesområdet for royaltybegrebet. Derudover er der et afsnit med en række metodiske overvejelser, som er relevant for bogen. Her fremhæves den nærmere forståelse af gældende ret. Til sidst gives en plan for bogen.

Del 2 er inddelt i tre kapitler. Først undersøges den nærmere betydning af OECD’s modeloverenskomst. Det anføres, at royaltybegrebet i alle tre dimensioner (intern ret, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og rente-/royaltydirektivet) i større eller mindre omfang bygger på royaltybegrebet i artikel 12, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst. Det har en væsentlig betydning for, hvad der nærmere skal forstås ved royaltybegrebet. Konkret betyder det, at fremstillingen af de væsentligste principper for afgrænsningen af royaltybegrebet i høj grad tager afsæt i, hvad der kan udledes af artikel 12, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst og dertilhørende kommentarer. Der argumenteres for, at OECD’s modeloverenskomst med dertilhørende kommentarer til artikel 12, stk. 2, er et meget væsentligt fortolkningsbidrag. Dernæst undersøges, hvordan indkomstkilden til royalties kan fastlægges. Der argumenteres for, at indkomstkilden kan fastlægges til betalingsstedet. Det fremhæves også, at der i nogle situationer også vil være mulighed for, at andre kriterier kan anvendes til fastlæggelse af indkomstkilden. Et eksempel herpå er stedet for immaterialrettens anvendelse. Det sidste kapitel i Del 2 angår kvalifikationen af rettigheder omfattet af royaltybegrebet. Et centralt budskab i kapitlet er, at royaltybegrebet indeholder en definition af, hvad der udgør royalties, mens de enkelte udtryk i royaltybegrebet ikke er defineret. Det er derfor ikke klart, hvad der nærmere skal forstås ved de enkelte rettigheder. I bogen argumenteres for, at det til syvende og sidst er afgørende, hvad der forstås ved rettighederne efter immaterialretten. Det overvejes i kapitlet, hvordan indlejrede royalties (»embedded royalties«) skal behandles. Det konkluderes, at der ikke fin-Side 295des en præcis afgrænsning af begrebet. I kapitlet fremhæves i stedet en række karaktertræk, som træder frem i nogle eksempler, som gives i bogen. Det anføres, at der betales for varer og tjenesteydelser, men ikke for anvendelsen af immaterielle rettigheder, som betaleren ellers i samme forbindelse får adgang til: De pågældende royalties for immaterielle rettigheder er indlejret i betalingerne for varer og tjenesteydelser.

Bogens Del 3 indeholder fire kapitler. Overordnet og generelt omhandler kapitlerne en række tvivlsspørgsmål og afgrænsningsvanskeligheder, der kan opstå ved indkomst fra royalties. Først fremhæves det i kapitel 5, at alene betalinger som vederlag for overdragelse af en begrænset ret til de pågældende rettigheder kan udgøre royalties. Der argumenteres for, at det skal afgøres efter intern ret, hvornår der er tale om overdragelse af en begrænset ret til de pågældende rettigheder.

I kapitel 6 undersøges, hvornår en betaling udgør en royalty eller skal medregnes fortjeneste ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette undersøges hovedsageligt ud fra en række eksempler, som er anført i kommentarerne til artikel 12, stk. 2. Det konkluderes overordnet og generelt, at kommentarerne forudsætter, at alene betalinger som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder kan udgøre royalties.

Dernæst følger kapitel 7, der hovedsageligt angår grænsen mellem artikel 12 og 17. Det gøres gældende, at bestemmelserne er gensidigt udelukkende, men at der er behov for at afklare en række tvivlsspørgsmål. Det undersøges nærmere, hvordan betalinger for imagerettigheder skal behandles. Der argumenteres for, at imagerettigheder efter dansk ret beskyttes efter almindelige retsgrundsætninger og god markedsføringsskik efter markedsføringsloven.

Det sidste kapitel i Del 3 angår betalinger for ICS-udstyr. Det gøres gældende, at ICS-udstyr tidligere var omfattet af royaltybegrebet i OECD’s modeloverenskomst, og at afgrænsningen af royaltybegrebet stadig giver anledning til problemer. Der argumenteres for, at ICS-udstyr alene omfatter materielt/håndgribeligt udstyr, og at ICS-udstyr alene omfatter aktiver, som er bestemt til at indgå i en industriel, kommerciel eller videnskabelig proces.

Del 4 angår afslutningen på bogen, og der gives til sidst en endelig og generel sammenfatning af royaltybegrebet. Det anføres, at det væsentligste ved royaltybegrebet er, at der er tale om betalinger som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de i begrebet omfattede rettigheder, hvorved der ikke overdrages ejendomsretten, men alene en begrænset ret til rettighederne, og hvor betalingerne ikke har karakter af at være vederlag for udøvelsen af tjenesteydelser.

Side 296