Forord

For at man kan blive dømt skyldig i en straffesag og pålagt straf, skal man have begået en forbrydelse – altså overtrådt en lovbestemmelse, der kan sanktioneres med straf.

Alle delikter eller straffebestemmelser består af et gerningsindhold og en strafferamme.11. Se også Baumbach og Elholm, Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar, 2020, s. 91 f. Lovteknisk beskriver loven den fuldbyrdede forbrydelse.22. Se også Baumbach og Elholm, Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar, 2020, s. 291. Hvordan en straffebestemmelse konkret er udformet, og dermed hvordan gerningsindholdet konkret er beskrevet i bestemmelsen, beror på, hvad det er, lovgiver gerne vil beskytte med bestemmelsen og dermed yde et strafferetligt værn.

En forbrydelses gerningsindhold er summen af de gerningsmomenter, der er beskrevet i bestemmelsen. Hurwitz har opregnet de typer af gerningsmomenter, der kan være tale om, på følgende måde:

»Der kan groft sondres mellem krav, som vedrører a) selve den strafbare handling (eller undladelse), b) de gerningen ledsagende ydre omstændigheder (egenskaber hos gerningsmand eller offer, tid og sted for forbrydelsen, midlets beskaffenhed etc.) og c) de af gerningen forårsagede følger (f.eks. dødens indtræden ved drab).«33. Jf. Hurwitz, Den danske Kriminalret. Almindelig del, ved Waaben, 1971, s. 6.

Handlingen eller e.o. undladelsen er forbrydelsens grundelement, der således også er nævnt under kategori a), og alle straffebestemmelser indeholder et eller flere gerningsmomenter fra denne kategori. Derimod indeholder alle delikter ikke nødvendigvis gerningsmomenter fra både kategori b) og c), men typisk fra en af disse kategorier.

Det har som konsekvens, at en handling kun er strafbar, hvis den er kriminaliseret i en straffebestemmelse og er foretaget under de i bestemmelsen kriminaliserede omstændigheder (kategori b) eller har forårsaget den nødvendige følge (kategori c).

Side 9

En tiltalt kan således ikke blive dømt for tyveri efter straffelovens § 276, selv om vedkommende borttog en fremmed rørlig ting, hvis dette skete med besidderens samtykke. Det skyldes, at »de gerningen ledsagende ydre omstændigheder« – nemlig »uden besidderens samtykke« – ikke er realiseret. Tiltalte kan heller ikke blive dømt for drab, selv om hun eller han har stukket en kniv i brystet på en anden person, hvis denne person ikke afgik ved døden, idet et af gerningsmomenterne i straffelovens § 237 – »de af gerningen forårsagede følger« – nemlig »dræber« – ikke er forårsaget.44. I dette eksempel vil man typisk kunne dømmes for forsøg på drab, men altså ikke for fuldbyrdet drab.

Både når man skal undersøge, om en påtænkt adfærd kan få strafferetlige konsekvenser, og når retsanvenderen skal bedømme, om der er pådraget et strafferetligt ansvar i en konkret sag, er det derfor overordentlig vigtigt, at man læser den relevante straffebestemmelse nøje og gør sig klart, hvad gerningsindholdet består af.

Denne lille bog er en kort indføring i udvalgte delikter i straffeloven. Der er ikke tale om en udtømmende analyse og beskrivelse af de nævnte delikter. Delikterne er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og sigter på at give et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene i de udvalgte delikter fra straffeloven med hovedvægten på de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. Det anbefales, at man har straffeloven ved sin side, når man læser denne bog.

Delikterne er udarbejdet på baggrund af lovbekendtgørelse af straffeloven nr. 1650 af 17. november 2020 med de lovændringer, der følger af lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021 og lov nr. 709 af 26. april 2021.

Kapiteloverskrifterne i bogen angiver de kapitler, som de efterfølgende delikter er rubriceret under i straffeloven – og henviser dermed ikke til kapitler i denne bog.

København, sommeren 2021

Trine Baumbach & Thomas Elholm

Side 10

Fodnoter samlet

1. Se også Baumbach og Elholm, Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar, 2020, s. 91 f.

2. Se også Baumbach og Elholm, Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar, 2020, s. 291.

3. Jf. Hurwitz, Den danske Kriminalret. Almindelig del, ved Waaben, 1971, s. 6.

4. I dette eksempel vil man typisk kunne dømmes for forsøg på drab, men altså ikke for fuldbyrdet drab.

  • Luk
  • Udvid