Introduktion

Kildeskatteloven er en helt central skattelov, som er kendetegnet af knopskydning gennem snart 60 år i takt med samfundets udvikling.

Navnlig digitaliseringen har medført, at der i dag er et stort antal særregler, som medvirker til at gøre loven noget vanskeligt tilgængelig, ligesom Danmark i kraft af EU-samarbejdet på en række områder har måttet tilpasse kildeskatteloven til en række EU-direktiver. I takt med at flere og flere skattesager passerer EU-Domstolen, har kildeskatteloven også måttet tilpasses til domme herfra.

Loven har herudover en række grænseflader til anden skattelovgivning, herunder selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven, samt til de processuelle regler i bl.a. opkrævningsloven og skatteindberetningsloven.

Til loven knytter sig en bekendtgørelse fra 2021 og cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 med senere ændringer. Disse er optrykt som bilag efter kommentarerne til de enkelte paragraffer.

Historik

Kildeskatteloven blev i sin oprindelige form vedtaget som lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat). Loven trådte i kraft 1. januar 1970. Ikrafttrædelsestidspunktet blev fastlagt ved lov nr. 190 af 31. maj 1968 om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).

Lovens opbygning

Kildeskatteloven kan i sin nuværende form naturligt læses i en række dele:

De første bestemmelser, fra § 1 til § 11 eller Afsnit I, IA og II, omfatter navnlig reglerne om subjektiv skattepligt for personer, herunder reglerne om fuld og begrænset skattepligt, reglerne om indtræden og ophør af sådan skat-Side 35tepligt samt reglerne om grænsegængere. Disse regler kunne naturligt være medtaget i personskatteloven, men findes formentlig i kildeskatteloven af historiske grunde. Reglerne suppleres i praksis af reglerne i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Næste del fra § 21 til § 33 D (Afsnit III) vedrører opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indeholder praktisk vigtige regler om bl.a. overdragelser mellem ægtefæller (§§ 25 A-26 B) (ægtefællesuccession) og overdragelser til børn og børnebørn m.v. (generationsskifte med succession i levende live efter §§ 33 C og 33 D).

Tredje del (Afsnit V) vedrører opkrævning af indkomstskatten og arbejdsmarkedsbidrag. Afsnittet indeholder de centrale definitioner af bl.a. A-indkomst og B-indkomst i § 43 ff. samt reglerne om indeholdelsespligt ved udbetaling af løn m.v. Disse regler suppleres i dag af bl.a. reglerne i skatteindberetningsloven og opkrævningsloven.

Afsnit VI vedrører reglerne om behandlingen af aktieudbytte, herunder om indeholdelse og refusion af udbytteskat.

Reglerne fra § 68 til § 73 E (Afsnit VII) og navnlig § 69 vedrører bl.a. de praktisk vigtige regler om hæftelse for den indeholdelsespligtige for skatter, der ikke er indeholdt og indbetalt, mens §§ 74-79 A (Afsnit VIII) indeholder lovens straffebestemmelser. Fra § 83 til § 89 (Afsnit IX) findes en række administrative bestemmelser, og i Afsnit X (§§ 90-100) findes en række bestemmelser om skatteydere med forskudt indkomstår. Endelig indeholder Afsnit XI regler om lovens ikrafttræden og territorielle anvendelse (Danmark, men ikke Færøerne og Grønland).

Side 36