Ved arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt. 42, påhviler indeholdelsespligten den, for hvem arbejdet udføres.

Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige ved udbetalingen af A-indkomsten beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelsen bevirker, at A-indkomstmodtageren med frigørende virkning anses for at have betalt forskudsskat svarende til det indeholdte beløb, jf. dog pkt. 124 (nulstilling). Den indeholdelsespligtige skal indbetale beløbet til Statsskattedirektoratet efter bestemmelserne i pkt. 63-67. Beregningen af det indeholdte beløb (A-skattetrækket) skal normalt ske på grundlag af de skatteoplysninger, der foreligger for arbejdsgiveren ved udbetalingen, jf. pkt. 56-62.

Side 1778

51. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning beløbet udbetales, dvs. den som kravet på A-indkomsten kan rettes imod, eller i hvis interesse beløbet udbetales. Det er uden betydning, hvilken status den indeholdelsespligtige iøvrigt har, dvs. om der er tale om en person, konkursbo, dødsbo, et interessentskab, et selskab, forening, institution m.v.

Indeholdelsespligten kan ikke overdrages. Hvis den indeholdelsespligtige lader andre forestå udbetaling og indeholdelse, sker dette på den indeholdelsespligtiges ansvar.

Som nævnt i pkt. 48 anses en indkomst ikke for A-indkomst, hvis udbetalingen foretages af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. I så fald foreligger der ikke indeholdelsespligt. Hvis indkomsten udbetales af en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, anses indkomsten som A-indkomst, og indeholdelsespligten påhviler den befuldmægtigede, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4.

Indeholdelse skal efter kildeskattelovens § 46, stk. 3, foretages i fuldt omfang, selv om der gøres andre krav gældende mod A-indkomsten. Selv om den pågældende arbejdsgiver måtte have krav mod den skattepligtige og sådanne krav i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten, er arbejdsgiveren således pligtig at foretage indeholdelse i hele A-indkomstbeløbet.

52. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Dette gælder også, hvor der er tale om udbetaling af acontovederlag, forskud eller lignende. Forudbetalt løn henføres dog til den faktiske indtjeningsmåned for så vidt angår den indeholdelsespligtiges afregning af A-skatten, jf. pkt. 63.

Har udbetaling af A-indkomst ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse foretages på dette tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., har skatteministeren i kildeskattebekendtgørelsens § 23 fastsat særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelse og beskatning af A-indkomst, der udbetales efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen tilsigter, at løn og anden A-indkomst, der udbetales efter udløbet af indkomståret, så vidt muligt beskattes i det indkomstår, hvor indeholdelsespligten opstår. Herved opnås, at den foreløbige skat svarer til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.

Løn og anden A-indkomst skal som udgangspunkt beskattes i det indkomstår, hvori lønmodtageren har erhvervet ret til lønnen ved at have udført det, arbejdsaftalen pålægger den pågældende. Efter kildeskattebekendtgørelsens § 23 indkomstbeskattes løn og anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller på tilsvarende måde som led i den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, dog i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Denne undtagelsesregel gælder ikke feriegodtgørelse, jf. pkt. 53. Hvis udbetalingen ikke er udskudt som et led i den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang, skal indkomsten beskattes efter det almindelige retserhvervelsesprincip.

Har udbetaling af A-indkomst, for hvilken beskatningen er udskudt, ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

For løn under ferie efter ferieloven gælder dog, at beskatning og indeholdelse af A-skat senest skal finde sted 6 måneder efter afholdelsen af ferien.

53. Feriegodtgørelse beskattes i optjeningsåret. Indeholdelse foretages, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til feriegirosystemet eller ved udstedelse af feriekort m.v. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i optjeningsåret.

Side 1779

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse foretages på samme tidspunkt som ved anden feriegodtgørelse. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i fratrædelsesåret.

54. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er de A-indkomster, der er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 23, jf. pkt. 51 og 52, senest skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens ophør, og A-skatten skal senest indeholdes på dette tidspunkt. Dette gælder også løn under ferie efter ferieloven optjent ved arbejde her i landet inden skattepligtens ophør. Det skattepligtige beløb opgøres på grundlag af månedslønnen på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Når indkomsten ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori retten til indkomsten blev erhvervet, skal tilgodehavendet heller ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige formue, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 23, stk. 4.

55. Kildeskattelovens § 49 tager sigte på tilfælde, hvor A-indkomst erhverves i tjenesteforhold derved, at indkomstmodtageren beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand. I sådanne tilfælde skal A-indkomsten opgøres hver gang, der foretages afregning mellem indkomstmodtageren og hans arbejdsgiver, dog mindst een gang månedligt. Samtidig skal indkomstmodtageren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Arbejdsgiveren har adgang til at afskedige indkomstmodtageren til øjeblikkelig fratræden, såfremt indkomstmodtageren ikke afregner A-skatten rettidigt.

Beregning af A-skat

56. A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten.

Til brug ved beregningen af A-skatten udsteder skattemyndighederne skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48. Indkomstmodtageren skal aflevere hovedkortet til den indeholdelsespligtige eller forevise bikortet. Hovedkortet skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil kalenderårets udløb, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 2. Kortet skal dog udleveres til indkomstmodtageren, hvis udbetaling af A-indkomst til den pågældende ophører. På begge kort er anført, med hvilken procent indeholdelse i A-indkomsten skal foretages (trækprocenten). På hovedkortet er tillige anført et fradrag i A-indkomsten, der foretages inden anvendelse af trækprocenten. På bikortet anføres intet fradragsbeløb. Bikortet skal anvendes, når indkomstmodtageren på samme tid oppebærer indtægt fra flere arbejdsgivere. Hvis den skattepligtige hverken har afleveret hovedkort eller forevist bikort (eller frikort, jf. pkt. 58.), skal der indeholdes 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Ved arbejdsudleje, hvor arbejdstageren er begrænset skattepligtig, skal A-skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten, jf. kildeskattelovens § 48 B.

57. På hovedkortet er fradragsbeløbet anført som fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der må kun gives fradrag for den periode, arbejdsgiveren har haft hovedkortet opbevaret. Hvis indkomstmodtageren forlanger hovedkortet udleveret, må der ikke gives fradrag Side 1780 ifølge hovedkortet for tiden efter udleveringen. Skattetrækket foretages da med hovedkortets trækprocent, men uden fradrag.

Ved beregningen skal fradrag for en dag som hovedregel kun anvendes ved lønafregning for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget i nødvendigt omfang anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en indkomstperiode, der er kortere end den normale lønperiode på grund af til- eller fratrædelse. Der skal da indrømmes fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inklusive helligdage og andre fridage.

Hvor der i lønningsregnskabet ikke registreres arbejdsdage, men kun arbejdstimer, kan timetallet (eksklusive overarbejdstimer) anvendes til udregning af antal arbejdsdage.

Anvendes hovedkortet som grundlag for beregningen af skattetrækket, skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om indkomstmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode.

Der gives dog ikke fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Statsskattedirektoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse, sociale pensioner, dagpenge fra anerkendte arbejdsløshedskasser, strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge, og sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 26. Det kan herunder bestemmes, at skattekortet ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, og at der kan ske overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for indkomståret.

58. Der kan udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb (bruttotrækkort) i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke fuldt ud ville kunne udnytte et fradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 14, stk. 1. Den indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den på skattekortet påtrykte trækprocent uden fradrag.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, kan der endvidere udstedes et frikort i stedet for hovedkort og bikort, når det er åbenbart, at indkomstmodtagerens skattepligtige indkomst ikke vil blive så stor, at der skal svares skat. Frikortet indeholder oplysninger om det maksimale indkomstbeløb, som kan modtages uden skattetræk. Når der udbetales A-indkomst ud over det skattefri maksimumbeløb, skal arbejdsgiveren foretage indeholdelse af A-skat med den trækprocent, der er angivet på frikortet.

59. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der fremgår af skattekort, bikort eller frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.

Der kan kun meddeles skattekortoplysninger vedrørende personer, der oppebærer A-indkomst fra den indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor oplysningerne bliver rekvireret.

60. Hvis indkomstmodtageren får udstedt et nyt skattekort, har dette virkning fra den påførte gyldighedsdato. Trækprocenten – for hovedkort tillige fradragsbeløbet – ifølge et nyudstedt (ændret) skattekort må første gang anvendes for den lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller senere.

Side 1781

61. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at A-skatten indeholdes med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 9, og kildeskattebekendtgørelsens § 27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare anmodningen efter samme regler, som gælder for opbevaring af skattekort. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal. Den skattepligtige kan kun een gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring over for den indeholdelsespligtige.

Når anmodning er fremsat, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse i overensstemmelse med anmodningen fra og med den første indeholdelse, hvor det efter den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang er praktisk muligt, og til og med den sidste indeholdelse i det kalenderår, hvori anmodningen er fremsat.

Hvis den indeholdelsespligtige, efter at anmodningen om forhøjelse er fremsat, modtager et nyt skattekort, bikort eller frikort for den skattepligtige, skal indeholdelse dog foretages med den herpå angivne procent. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige tilbagekalder anmodningen.

62. Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, 4. pkt., kan skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I kildeskattebekendtgørelsens § 25 er bestemt, at A-indkomst, der af idrætsforeninger m.v. udbetales til idrætsudøvere m. fl., kan udbetales uden indeholdelse af A-skat efter nærmere regler, der fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Den indeholdelsespligtiges afregning af A-skat

63. A-skat, som den indeholdelsespligtige har indeholdt, indbetales efter frister fastsat af skatteministeren, jf. kildeskattelovens § 56, stk. 1 og jf. kildeskattebekendtgørelsens § 28.

A-skat, som en indeholdelsespligtig har indeholdt i en kalendermåned, forfalder til indbetaling den 1. i den følgende måned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For A-skat, der forfalder til indbetaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Indbetaling, der skal ske til Statsskattedirektoratet, foretages gennem postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste rettidige betalingsdag.

En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst fra flere virksomheder med hver sit SE-nummer, skal indbetale særskilt for hver virksomhed, medmindre der er meddelt tilladelse til samlet indbetaling, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af A-indkomst, skal der senest 10 dage efter ophørsdagen ske indbetaling af indeholdt A-skat. Det samme gælder, når en indeholdelsespligtig, der driver virksomheder under flere SE-numre, ophører med at drive en af de selvstændigt registrerede virksomheder.

Har en indeholdelsespligtig udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne, kan skattemyndighederne fastsætte en indbetalingsfrist, der er kortere end ovenfor anført, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret indbetalingssted.

Betales A-skatten ikke rettidigt, påløber der 1,3 pct. i rente pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 2. Morarenterne kan ikke fradrages ved Side 1782 opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.

64. De indeholdelsespligtige skal redegøre for de indeholdte A-skatter over for Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattelovens § 57, og kildeskattebekendtgørelsens § 28.

Redegørelse skal indsendes samtidigt med A-skatten, jf. pkt. 63. Der skal også indsendes redegørelse for måneder, hvor der ikke er udbetalt A-indkomst, eller hvor der med rette ikke er foretaget indeholdelse af A-skat.

Er der udvist uorden eller forsømmelighed, kan skattemyndighederne pålægge den indeholdelsespligtige at indbetale og redegøre hyppigere end månedligt. Det kan endvidere pålægges den indeholdelsespligtige at afgive redegørelse med specificerede oplysninger for de enkelte indkomstmodtagere.

Statsskattedirektoratet kan tillade, at en indeholdelsespligtig, som i bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, ikke skal afgive redegørelse vedrørende disse måneder. Statsskattedirektoratet kan endvidere tillade, at indeholdelsespligtige undlader at indsende redegørelser, når der i forbindelse med udbetaling af A-indkomst ikke skal foretages indeholdelse af A-skat.

Indsendes redegørelse ikke rettidigt, påløber der et påkravsgebyr på 1 pct. af A-skatten, dog mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.

65. Hvis det efterfølgende viser sig, at den indbetalte A-skat ikke svarer til det A-skattebeløb, der skulle være indeholdt, skal den indeholdelsespligtige indsende en rettelsesredegørelse. Forøges den tidligere redegjorte A-skat, skal differencebeløbet straks indbetales til Statsskattedirektoratet. Formindskes den tidligere angivne A-skat, nedsættes den følgende indbetaling i samme kalenderår med forskelsbeløbet, dog uden at den redegjorte A-skat for denne måned nedsættes. Kun hvis modregning ikke er mulig, tilbagebetales beløbet.

Såfremt det efter kalenderårets udløb konstateres, at der er udbetalt for meget i A-indkomst, kan der ikke indsendes rettelsesredegørelse vedrørende den A-skat, der svarer til den for meget udbetalte A-indkomst. I så fald må bruttobeløbet kræves tilbagebetalt fra indkomstmodtageren.

Skrivefejl og lignende fejl, hvorved der er indberettet andre beløb end de faktisk indeholdte beløb, kan dog altid rettes ved indsendelse af rettelsesredegørelse.

Blanket til rettelsesredegørelse rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.

66. Efter kildeskattelovens § 69, stk. 3, kan skattemyndighederne fastsætte en foreløbig skønsmæssig ansættelse af A-skattetilsvar, hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt. Dette kan være tilfældet, hvis redegørelse mangler eller hvis der ved kontroleftersyn konstateres uregelmæssigheder.

67. Der er ikke i kildeskatteloven hjemmel til at indrømme en indeholdelsespligtig henstand med betalingen af indeholdte A-skatter. Tilsvarende er der ikke hjemmel til at eftergive en indeholdelsespligtig ikke indbetalte beløb.

Skattedepartementet har bemyndiget Statsskattedirektoratet til i visse tilfælde at imødekomme ansøgninger om undladelse af opkrævning af indeholdte, men ikke indbetalte A-skattebeløb.

De generelle betingelser for at imødekomme en ansøgning om undladelse af opkrævning er, at virksomheden er ophørt, at skyldneren ikke har påbegyndt ny virksomhed, og at Side 1783 restancen må anses for uerholdelig. Herudover skal skyldneren have afdraget en del af restancen eller være folke- eller førtidspensionst uden andre indtægter end pensionen. De nærmere betingelser fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest i SD-cirkulære 1986-21 om undladelse af opkrævning af A-skatterestancer).

Regnskabs- og oplysningspligt

68. De indeholdelsespligtige skal føre regnskab med udbetaling og godskrivning af A-indkomst og indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens § 57 og kildeskattebekendtgørelsens §§ 30-33. Dette gælder enhver form for A-indkomst.

Der skal endvidere føres regnskab over udbetaling af skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9.

Regnskabspligten påhviler også den indeholdelsespligtige, selv om denne lader andre stå for udbetaling og indeholdelse af A-skat. I så fald skal regnskabet føres særskilt for den enkelte arbejdsgiver og på arbejdsgiverens ansvar.

Regnskabet skal føres enten i Statsskattedirektoratets regnskabshæfte efter anvisningerne deri eller på særlige konti i den almindelige bogføring.

69. Statsskattedirektoratets regnskabshæfte skal benyttes af arbejdsgivere, der ikke fører regnskab med A-indkomst og A-skat i den almindelige bogføring. Det kan dog også anvendes som supplement til det egentlige bogholderi.

Anvendelse af regnskabshæfte medfører ingen indskrænkning i lovgivningens almindelige regler om bogførings- eller regnskabspligt.

Regnskabshæftet kan rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.

70. Indeholdelsespligtige, der også iøvrigt fører regnskab, kan vælge at føre regnskabet med A-indkomst og A-skat i deres almindelige bogføring.

Enhver udbetaling eller godskrivning af A-indkomst skal posteres på en særlig afregningskonto for A-indkomst uanset, om der i det enkelte tilfælde skal indeholdes A-skat i de pågældende ydelser. På afregningskontiene må kun foretages posteringer vedrørende A-indkomst. Kreditering af en afregningskonto må kun foretages som rettelsespostering til tidligere posteringer på kontoen. Afregningskontoens saldo ved udgangen af regnskabsåret skal svare til den A-indkomst, den indeholdelsespligtige har udbetalt i årets løb.

Arbejdsgivere, der i den løbende bogføring ønsker at fordele afregningskontoens posteringer på de konti, hvor udgifterne hører hjemme, må oprette en fordelingskonto. Denne krediteres for de beløb, som fordeles på andre konti.

I bogføringen oprettes tillige en konto for A-skat. På denne konto posteres indeholdt A-skat samt indbetalinger til Statsskattedirektoratet af indeholdt A-skat.

Kontoen skal krediteres for trukket A-skat. Ved indbetaling af A-skatten debiteres kontoen for det indbetalte beløb. Som debitering kan endvidere forekomme rettelsesposteringer. Der må ikke foretages andre posteringer på kontoen. Betalte renter og påkravsgebyrer må ikke posteres på kontoen. Saldoen på kontoen ved udløbet af regnskabsåret angiver uafregnet A-skat.

71. Udover de i pkt. 70 nævnte konti skal indeholdelsespligtige, der ikke anvender regnskabshæfte, bogføre A-indkomst og A-skat således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af A-skat og A-indkomst for hver enkelt indkomstmodtager. A-indkomsten bogføres, uanset om der i det enkelte tilfælde skal indeholdes A-skat. Tilsvarende skal enhver indeholdelse af A-skat for den enkelte indkomstmodtager bogføres sær-Side 1784skilt. Efter udløbet af et kalenderår skal det således være muligt ved sammentælling at konstatere, hvad der i kalenderårets løb ialt er udbetalt eller godskrevet den enkelte indkomstmodtager i A-indkomst og indeholdt A-skat. Rettelser må kun ske ved overstregning eller modpostering.

72. Foretager den indeholdelsespligtige udbetaling af skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, skal sådanne udbetalinger bogføres på samme måde som A-indkomst. Det vil sige, at enhver udbetaling af skattefri godtgørelser skal bogføres på en særlig konto, således at årets samlede udbetaling af skattefri godtgørelser svarer til saldoen ved udgangen af regnskabsåret. Endvidere skal udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse bogføres, således at der umiddelbart kan foretages en sammentælling for hver enkelt modtager. Oplysning om grundlaget for udbetalingen skal fremgå af de til grund for bogføringen liggende bilag.

Ovennævnte omfatter ikke udlæg efter regning i henhold til originale bilag eller udgifter, der afholdes direkte af arbejdsgiveren.

73. Hvis den indeholdelsespligtige fører regnskabet med A-indkomst og A-skat i sin almindelige bogføring, kan skattemyndighederne kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før kravets fremsættelse. Dette gælder bogføring af A-indkomst, A-skat og skattefri godtgørelser både for så vidt angår de samlede udbetalinger samt udbetaling til hver enkelt modtager.

74. Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet for den enkelte indkomstmodtager notere navn, adresse, CPR-nr., trækprocent samt skattekortfradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 1. Dette gælder uanset om trækprocenten fremgår af skattekort, bikort, frikort, er oplyst af skattemyndighederne efter kildeskattelovens § 48, stk. 8, eller er sat til 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7. Forevises frikort, noteres det maksimale indkomstbeløb, der kan modtages uden skattetræk. Hvis indkomstmodtageren ikke har et personnummer, noteres fødselsdato, -måned og -år samt eventuelle andre oplysninger, der kan identificere indkomstmodtageren.

75. Ved udbetaling og godskrivning af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det udbetalte eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, samt størrelsen af det indeholdte skattebeløb, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 3. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt SE-nr., jf. pkt. 78.

Såfremt den indeholdelsespligtige vægrer sig ved at give indkomstmodtageren ovennævnte underretning, kan indkomstmodtageren begære, at underretningen fremskaffes ved skattemyndighedernes mellemkomst, jf. kildeskattelovens § 84, stk. 2. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder fastsat af ligningskommissionerne – i Københavns og Frederiksberg kommunerskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2.

76. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger, jf. pkt. 68-75 med de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Side 1785

77. Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der har udbetalt A-indkomst, hvert år afgive oplysninger til brug for skatteligningen og skatteberegningen. Oplysningerne skal gives uden opfordring inden den 20. januar eller – når den indeholdelsespligtige ophører med at drive virksomhed – inden 10 dage efter virksomhedsophøret. Oplysningspligten omfatter også indkomst, som efter sin art må anses som A-indkomst, selv om modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Følgende oplysninger vedrørende A-indkomst og A-skat skal indberettes på de af skattemyndighederne udfærdigede blanketter (oplysningssedler og angivelser):

1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,

2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat,

3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,

4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager,

5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Hvis den indeholdelsespligtige har stillet bil, bolig eller telefon uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor, gives oplysning herom på oplysningssedlen.

Der henvises iøvrigt til skattekontrollovens § 7 og den vejledning, som foreligger til brug ved udfyldelsen af blanketterne.

Registrering af indeholdelsespligtige

78. Efter kildeskattebekendtgørelsens §§ 19-20 skal enhver, der udbetaler A-indkomst, tilmelde sig Statsskattedirektoratets Stamregister over erhvervsdrivende (SE).

Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes af Statsskattedirektoratet, give oplysning om virksomhedens driftsform, regnskabsår m.v. Tilmeldingsblanket fås hos skattemyndighederne. Tilmelding til registeret skal ske inden 8 dage efter indeholdelsespligten er indtrådt.

Ved tilmelding oplyses virksomhedens navn og den adresse, hvorfra virksomhedens drives.

Endvidere skal det oplyses, om virksomheden drives som enkeltmandsfirma, ansvarligt interessentskab, aktieselskab, anpartselskab [sic] eller andelsselskab, eller under hvilken anden driftsform virksomheden drives. Drives virksomheden af en eller flere ansvarlige indehavere, skal CPR-nr., navn og bopæl for hver indehaver oplyses. Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal meddele oplysning om selskabets eller foreningens hjemstedskommune. Indenlandske aktieselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar skal meddele oplysning om det nummer, hvorunder selskabet er registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen, samt seneste dato for afholdelse af ordinær generalforsamling i henhold til selskabets vedtægter.

Anvender den indeholdelsespligtige et andet regnskabsår end kalenderåret, skal regnskabsårets slutdato oplyses.

Såfremt der efter tilmeldingen sker ændringer i de ovennævnte forhold, skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage indsende oplysning herom til Statsskattedirektoratet.

Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et SE-nummer. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, såfremt der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Efter registreringen tilsendes der den indeholdelsespligtige et registreringsbevis påført de ved tilmeldingen givne oplysninger. Har den indeholdelsespligtige ef-Side 1786ter tilmeldingen meddelt oplysning om ændringer i forholdene, tilsendes der ham et nyt registreringsbevis.

Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan Statsskattedirektoratet meddele tilladelse til, at de indbetaler indeholdt A-skat og indgiver redegørelse herfor under eet. Ansøgning herom må indgives af de pågældende indeholdelsespligtige i forening. Statsskattedirektoratet kan opstille nærmere betingelser for meddelelse af tilladelsen. Tilladelsen medfører ingen begrænsning i de enkelte indeholdelsespligtiges ansvar for indbetaling af A-skat og indgivelse af redegørelse herfor.

Ved ophør af indeholdelsespligt skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage meddele Statsskattedirektoratet oplysning herom.

Den indeholdelsespligtiges indsendelse af meddelelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionerne – i Københavns og Frederiksberg kommune Skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2, og kildeskattelovens § 85, stk. 3.

Bødepålægget skal fremsendes anbefalet og indeholde et forbehold om en eventuel senere forhøjelse af bøderne. Hvis den indeholdelsespligtige efter bødepålægget fortsat undlader at indsende meddelelserne, bør bøderne i almindelighed forhøjes for fremtiden under hensyn til den indeholdelsespligtiges økonomiske forhold og længden af det tidsrum, der er overskredet. Anmodning om inddrivelse af tvangsbøder sendes til politimesteren i den kreds, hvor den indeholdelsespligtige har bopæl, i København politidirektøren.

Kildeskat til Grønland

79. Efter kildeskattelovens § 88 og kildeskattebekendtgørelsens §§ 54-56 skal personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., der har hjemting her i landet, foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat.

Arbejdsgivere med hjemting her i landet skal derfor indeholde kildeskat til Grønland ved udbetaling af løn til personer, der udfører arbejde i Grønland og er skattepligtige der. Registrering af den indeholdelsespligtige, regnskabsførelse og redegørelse vedrørende udbetalt eller godskreven indkomst og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland.

Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Statsskattedirektoratet tillige med redegørelse for de indeholdte beløb efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting her i landet.

Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes i kildeskat til Grønland.

I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren.

Side 1787

Forskudsskat og slutskat

Forskudsregistrering

80. For at kunne opkræve foreløbig skat i løbet af året, der så vidt muligt svarer til årets slutskat, skal der ske en forskudsregistrering af den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Som udgangspunkt foretages forskudsregistreringen automatisk, idet de forventede indkomst- og formueforhold ansættes i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligningen. Når forskudsregistreringen foretages på grundlag af slutligningen for det næstsidste år før indkomståret, forhøjes de indkomstbeløb (men ikke fradragsbeløb), der indgår i slutligningen, jf. kildeskattelovens § 54 og kildeskattebekendtgørelsens § 2. Størrelsen af forhøjelsen fastsættes i en årlig bekendtgørelse. For skattepligtige, der inden udløbet af indkomståret fylder 67 år, sker der dog ingen forhøjelse af renteindtægt, aktieudbytte og overskud af bolig i egen ejendom. Når det efter de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold i året før indkomståret må antages, at en forskudsregistrering på grundlag af oplysninger fra det næstsidste indkomstår før indkomståret vil afvige væsentligt fra de forventede indkomst- og formueforhold, kan forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte oplysninger, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 2, stk. 3. I så fald foretages der ikke procentmæssig forhøjelse af disse indkomstbeløb. Der kan f.eks være tale om, at den skattepligtige har ændret sin forskudsregistrering for året før indkomståret.

Begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c) (arbejdsudleje), f) (udbytter), og i) (royalty), og hvis indkomstskattepligt er endeligt opfyldt ved den indeholdte skat, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Det samme gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse efter § 2, stk. 1, litra g), idet skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden udbetalingen.

Begrænset skattepligtige, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, (dvs. udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 2) eller renteskat efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), skal ikke forskudsregistreres af disse indtægter, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 5.

81. Hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller forskudsregistrering for den skattepligtige, skal denne indsende et forskudsskema, hvor der oplyses om de forventede indkomst- og formueforhold.

Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Indgivelse af skema er en forudsætning for at kunne blive forskudsregistreret i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret og forskudsopgørelsen for det sidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er tilmeldt virksomhedsordningen.

Hvis den skattepligtige antager, at hans indkomst- og formueforhold vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved den seneste ligning eller forskudsregistrering, kan forfra, hvad der er lagt til grund ved den seneste ligning eller forskudsregistrering, kan ny forskudsregistrering foretages ved indsendelse af et forskudsskema. Dette gælder også i den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletter skal benyttes, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 3. Ændringen får i så fald kun virkning for fremtidig skattebetaling.

Side 1788

82. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden inden en dato i året før indkomståret, der fastsættes for hvert enkelt år af skatteministeren.

Der er kun pligt til at indgive skema, hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller forskudsregistrering af den pågældende, eller hvis det forlanges af forskudsregistreringsmyndigheden. I disse tilfælde udsender den kommunale ligningsmyndighed skema til den skattepligtige. De udsendte skemaer skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist, der dog skal være på mindst 14 dage. Indgives skema i tilfælde, hvor indgivelsen er pligtmæssig, ikke rettidigt, kan indgivelsen søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionen, i Københavns og Frederiksberg kommuner af Skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2.

83. Det beror på et skøn fra forskudsregistreringsmyndigheden, i hvilket omfang oplysningerne i et forskudsskema skal lægges til grund ved forskudsregistreringen. I det omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger tilstrækkeligt sandsynliggjort, lægges oplysningerne i forskudsskemaet til grund ved forskudsregistreringen. I øvrigt kan skattemyndighederne på eget initiativ fastsætte grundlaget for det foreløbige skattetilsvar efter forventede indkomst- og formueforhold, når der efter de foreliggende oplysninger er nærliggende grund til at antage, at indkomst- og formueforholdene vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund.

84. Forskudsregistreringen foretages af de kommunale skattemyndigheder.

Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen. Registret suppleres løbende med oplysninger om skattepligtige, som ikke er optaget heri. Statsskattedirektoratet foretager vedligeholdelsen af CSR.

Til brug ved forskudsregistreringen for indkomståret udarbejdes pr. 31. august i året før indkomståret for hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i CSR og som må påregnes at skulle forskudsregistreres i den pågældende kommune. Hovedmandtalslisterne suppleres ugentlig med tillægsmandtalslister over tilgang af personer. Statsskattedirektoratet foretager udarbejdelsen af mandtalslisterne og udsender dem til kommunerne.

Ved forskudsregistrering i løbet af oktober måned fastsættes grundlaget for den foreløbige betaling af indkomst- og formueskat m.v. for det efterfølgende indkomstår. Kan grundlaget først fastsættes senere, sker dette ved supplerende forskudsregistrering.

Når kommunalbestyrelsen efter ligningslovens § 32 D, stk. 1, 2. pkt., bemyndiger en person til at foretage forskudsregistreringen, skal dette offentliggøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Klage over en afgørelse, der er truffet af den bemyndigede, skal indgives til den kommunale ligningsmyndighed inden indkomstårets begyndelse, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 4. Ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid på 14 dage fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen. Den ovennævnte offentliggørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor.

Forskudsregistreringskommune

85. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage forskudsregistreringen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 7-10.

Side 1789

For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 31. august året før indkomståret, foretages forskudsregisteringen [sic] i den kommune, der er registreret som skatteyderens slutligningskommune for det næstsidste år før indkomståret. Er der ikke registreret en slutligningskommune, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvori den skattepligtige senest er forskudsregistreret. Hvis den skattepligtige ikke tidligere er forskudsregistreret, foretages forskudsregistreringen i den kommune, der har foranlediget den pågældende optaget i CSR.

Ægtefæller, som levede sammen ved forskudsregistreringen, eller som følge af CSR’s udvisende pr. 31. august i året før indkomståret var samlevende på dette tidspunkt, forskudsregistreres i samme kommune.

Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets udgang. Har der ikke tidligere været foretaget slutligning eller forskudsregistrering, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvor barnet har bopæl.

Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 31. august i året før indkomståret, foretages forskudsregistreringen i den kommune, som er bestemt i kildeskattebekendtgørelsens § 8.

En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt folkeregistret, forskudsregistreres i tilflytningskommunen.

Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, forskudsregistreres i den seneste bopælskommune.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller b), forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller e), forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted. Hvis den pågældende driver erhverv med fast driftssted eller ejer fast ejendom i flere kommuner, bestemmer Statsskattedirektoratet, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), forskudsregistreres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, sker forskudsreguleringen i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildeskattelovens §§ 48 C og 48 D finder anvendelse.

Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen.

Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, i hvilken kommune forskudsregistrering eller ændring af forskudsregistrering skal foretages.

Er der tvivl om, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres, eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages, træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom.

Hvis den skattepligtige anvender en fra kalenderåret afvigende regnskabsperiode (forskudt indkomstår), træder det til indkomståret svarende kalenderår i stedet for indkomståret Side 1790 ved anvendelsen af reglerne om tidspunkterne for forskudsregistrering og slutligning, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 58. Det vil sige at tidspunkterne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 2-10 er de samme, uanset hvorledes regnskabsperioden er placeret.

Skattekort og skattebilletter

86. Statsskattedirektoratet udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregning af foreløbig skat.

I kildeskattebekendtgørelsens §§ 11-14 er der fastsat nærmere regler om beregning af indeholdelsesprocent (trækprocent) og skattekortfradrag.

87. Trækprocenten beregnes som summen af de af følgende procenter, der er større end 0:

1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken og 22 pct. almindelig indkomstskat til staten).

2) En procent beregnet som 6 pct.’s skatten efter personskattelovens § 8 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst med tillæg af beregningsmæssig positiv nettokapitalindkomst og ganget med 100.

3) En procent beregnet som 12 pct.’s skatten efter personskattelovens § 7 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst og ganget med 100.

6 og 12 pct.’s skatterne bidrager således til trækprocenten med så mange procentpoint, som hver skat udgør af beregningsgrundlaget uden bundfradrag, når der ikke tages hensyn til nedsættelse for personfradrag.

De procenter, der indgår i trækprocenten, beregnes med to decimaler. Hvis procenterne i nr. 2) og 3) bliver negative som følge af de specielle beregningsregler for ægtefællers overskydende kapitalindkomst, sættes de til 0. Den samlede trækprocent forhøjes til nærmeste hele procent.

Hvis den beregnede trækprocent er større end 68 pct med tillæg af kirkeskatten, ansættes trækprocenten til 68 med tillæg af kirkeskatten.

For skatteydere, der alene skal betale almindelig indkomstskat, nedsættes trækprocenten af hensyn til det ligningmæssige fradrag efter ligningslovens § 8 F med 1,5 procentpoint, før forhøjelse til nærmeste hele procent. Reduktionen med 1,5 procentpoint foretages ikke for skatteydere, der skal betale 6 pct.’s og/eller 12 pct.’s skatter.

Eksempel 1. Skatteydere, der ikke betaler 6 pct.’s og/eller 12 pct.’s-skat

Side 1791

Eksempel 2. Skatteydere, der betaler 6 pct.’s og/eller 12 pct.’s skat

88. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den beregnede foreløbige skat ganget med 100 og delt med trækprocenten, således som denne er beregnet før forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0.

Den beregnede forskudsskat divideret med trækprocenten angiver det beløb af A-indkomsten, der skal bruges som trækgrundlag, for at opkræve forskudsskatten. Den resterende del af A-indkomsten udgør skattekortfradraget. Fradraget pr. dag/uge/14 dage/måned beregnes med forholdsvise andele af årsfradraget.

Eksempel 3. Skattekortfradrag.

I det omfang den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten, opkræves det overskydende beløb som B-skat.

Den beregnede foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst og formue med tillæg af eventuel overført restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, (restskat under 5.000 kr.) og med fradrag af skattebeløb, der afregnes på anden måde end som A- eller B-skat, dvs.:

1) Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.

2) Skattegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, 1. pkt.

3) Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskatte lovens § 10, stk. 3, 2-4 pkt., og § 13, stk. 1, 3-4 pkt.

Side 1792

89. Hvis der kan beregnes et skattekortfradrag og den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte det, kan der efter Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelser udstedes et skattekort uden fradragsbeløb, men med lavere trækprocent (bruttotrækkort). Dette kan ske i tilfælde af svingende indkomster, indkomst fra flere indeholdelsespligtige eller af andre grunde.

Når den forskudsregistrerede indkomst er så lille, at der ikke skal svares foreløbig skat, kan indkomstmodtageren få udstedt et frikort. Frikortet indeholder oplysninger om det maksimale beløb, der kan udbetales uden indeholdelse af A-skat. Når grænsen overskrides, indeholdes med skattekommunens laveste skatteprocent.

Indbetaling af B-skat

90. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden, jf. kildeskattelovens § 58. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

B-skatten skal indbetales på disse tidspunkter, uanset hvornår B-indkomsten erhverves i løbet af året. Indbetales B-skatten ikke rettidigt, påløber der morarenter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Morarenterne opgøres en gang om året og opkræves sammen med restskatten for det pågældende år. Hvis der udbetales overskydende skat, modregnes beløbet heri, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 4.

Øverst på formularen

Henstand med A- eller B-skatter

91. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan en skattepligtig indrømmes midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen, der indrømmes af statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 5, kan gøres betinget af, at der svares renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter. Statsskattedirektoratet kan endvidere udlægge beføjelsen til at indrømme henstand til kommunerne, hvilket er sket for så vidt angår fritagelse med betaling af B-skat. Kommunens afgørelse kan påklages til Statsskattedirektoratet.

Bestemmelsen omfatter ikke indeholdelsespligtiges pligt til at indbetale indeholdt A-skat. Den omfatter endvidere ikke udbytteskat eller royaltyskat.

Eventuel eftergivelse af den beregnede slutskat kan i særlige tilfælde ske efter Statsskattelovens § 37.

Frivillig indbetaling af foreløbig skat

92. Efter kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige indtil den 1. juli i det år, ligningen foretages, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes i A-indkomst eller opkræves ved skattebillet.

Adgangen til at foretage frivillige indbetalinger efter indkomstårets udløb er begrænset, således at indbetalinger efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, ikke kan overstige 25.000 kr.

Fristen for frivillig indbetaling af foreløbig skat på mere end 25.000 kr. er den samme for alle skattepligtige, uanset hvilket indkomstår der anvendes.

Side 1793

Såfremt der efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, sker frivillig indbetaling af et beløb, der overstiger 25.000 kr., tilbagebetales det overskydende beløb. Den skattepligtige kan dog anmode skattemyndighederne om at lade beløbet indgå som en frivillig indbetaling for det følgende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 59, 1. pkt. Den skattepligtige kan endvidere anmode om, at beløbet anvendes til dækning af en endnu ikke forfalden restskat eller en restance af personlig skat.

Fremskyndet tilbagebetaling af for meget betalt foreløbig skat

93. Begæring om fremskyndet tilbagebetaling af for meget betalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 55 skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Kravet om, at begæring skal være fremsat inden udgangen af det nævnte kalenderår, er U avigeligt.

En begæring om udbetaling efter § 55 skal endvidere indeholde de nødvendige oplysninger for bedømmelsen af begæringen.

De nærmere betingelser for, hvornår tilbagebetaling kan finde sted, fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat

94. Efter kalenderårets udløb foretages ansættelse af den skattepligtige indkomst og formue. På grundlag heraf beregnes indkomstskat til staten, amtskommunen og kommunen, kirkelige afgifter og formueskat (slutskatten). Den ansatte indkomst og formue samt de beregnede skatter fremgår af årsopgørelsen, som sendes til den skattepligtige.

Beregning af slutskat, restskat og overskydende skat med foreskrevne tillæg og godtgørelse m.v. foretages af Statsskattedirektoratet med bistand af de kommunale ligningsmyndigheder. Den skattepligtige kan klage over beregningen af skatterne til ligningskommissionen senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om beregningen, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18. I tilfælde, hvor den skattepligtige ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om skatteansættelsen, kan tillige ansættelsen påklages efter fristerne i skattestyrelsesloven. Ligningskommissionens afgørelse kan påklages til skatterådet [sic] inden for samme frist som påklage til ligningskommissionen.

95. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes i henhold til § 60 følgende beløb vedrørende samme år:

a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.

c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.

d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 13, stk. 1, 3.-4. pkt.

g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 4.

Side 1794

ad a) De indeholdte A-skatter modregnes uanset om den indeholdelsespligtige har indbetalt beløbet.

ad b) Det drejer sig om tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvor indeholdelsen er sket med et for lavt beløb. Modregning skal her ske, selv om beløbet ikke er indbetalt af skatteyderen.

ad c) Modregning af foreløbig skat i henhold til skattebillet finder sted, uanset om skatten er betalt eller ikke.

ad d) Det drejer sig om tilfælde, hvor der i den skattepligtige indkomst er medregnet aktieudbytte m.v., hvori der er indeholdt udbytteskat. Af sådanne udbytteindtægter modregnes ved slutopgørelsen 30 pct.

ad e) Efter § 59 kan skatteyderen indtil den 1. juli i det år, hvori ligningen finder sted, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes eller opkræves ved skattebillet, jf. pkt. 92.

ad f) Virksomhedsskat, som refunderes skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, når der hæves beløb på kontoen for opsparet overskud.

ad g) og h) Indeholdt afgift og foreløbig skat ved ophævelse i utide af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven.

For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de ovenfor under litra c)-h) nævnte beløb samt

a) foreløbige skattebeløb som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst.

b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

Er der forinden årsopgørelsen sket tilbagebetaling af foreløbig skat efter § 55, fragår det tilbagebetalte beløb i de foreløbige skatter, der skal modregnes i slutskatten.

Efter kildeskattelovens § 60, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter en ægtefælles overskydende skat kan modregnes i den anden ægtefælles skat. Skatteministeren havde med hjemmel i denne bestemmelse fastsat særlige regler i bekendtgørelse nr. 514 af 28. november 1985 om frivillig udligning af samlevende ægtefællers overskydende skat og restskat. Ved kildeskattebekendtgørelsens ikrafttræden er den nævnte bekendtgørelse ophævet.

96. Hvis slutskatten med tillæg af evt. overført restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse overstiger de beløb, der modregnes efter pkt. 95, skal den skattepligtige tilsvare det overskydende beløb (restskatten).

Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere, hvis restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr., ske en overførsel af denne restskat til næste års forskudsskat, således at der for dette år opkræves yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det overførte beløb, jf. pkt. 88. Beløb under en krone opkræves dog ikke. Ved årsopgørelsen for det år, hvortil restskatten overføres, lægges overført restskat sammen med slutskatten for dette år, hvorefter de foreløbige skatter med de deri indregnede forhøjelser i anledning af restskatten modregnes i det samlede tilsvar. Fremkommer der ved denne modregning for opkrævningsåret ny restskat, gælder der for denne restskat de samme principper, dvs. videreførelse over ny forskudsskat, hvis restskatten er under 5.000 kr., og ellers direkte opkrævning. Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder ikke, hvor udskrivningsdatoen for slutopgørelserne er senere end den 1. oktober i slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til betaling i 10 rater i det følgende år, således at den skattepligtige betalingsmæssigt stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til opkrævning som B-skat, jf. stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1. januar eller senere, skal betaling ske over de resterende B-skatterater, dog således at betalingen skal ske i Side 1795 mindst 3 rater, hvorved bortses fra månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Med hensyn til restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000 kr., skal der ikke finde overførsel sted til næste års forskudsskat. Sådan restskat skal opkræves direkte ved skattebillet, jf. stk. 5. Beløbet forfalder til betaling den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først udskrives den 1. september eller senere i det år, hvori ligningen foretages, forfalder raterne til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne om sidste rettidige betalingsdag for B-skat, jf. pkt. 90, finder tilsvarende anvendelse.

Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Udgør restskatten (incl. evt. morarenter) et beløb, der er mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af restskatten.

Procenttillægget medregnes ikke ved afgørelsen af, om det skyldige beløb er over eller under beløbsgrænsen på 5.000 kr. for opkrævning af restskatter efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4.

Såfremt en persons skattepligt er ophørt ved begyndelsen af det følgende år, skal der efter stk. 6 ikke ske overførsel til dette års forskudsskat. Der skal i almindelighed heller ikke gælde en 10-rateordning, selv om restskatterne er under 5.000 kr. I disse tilfælde gælder den almindelige 3-rateordning.

Betales restskatten ikke rettidigt, påløber der 1 pct. i rente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1.

97. Hvis slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse er mindre end de efter pkt. 95 modregnede beløb, tilbagebetales det overskydende beløb (overskydende skat), jf. kildeskattelovens § 62. Tilbagebetalingen skal ske i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. I tilbagebetalingsbeløbet modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Der ydes i forbindelse med tilbagebetalingen en godtgørelse til skatteyderen på 4 pct. af den overskydende skat. I det omfang den overskydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der sker kun tilbagebetaling, hvis den overskydende skat med tillæg af procentgodtgørelsen og med fradrag af morarenter overstiger 25 kr. Kun det hele kronebeløb udbetales.

Såfremt overskydende skat undtagelsesvis først udbetales efter den 1. oktober, skal der ydes den skattepligtige en rente på 1 pct. af det overskydende beløb pr. påbegyndt måned efter den 1. oktober.

Overskydende skat skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder procentgodtgørelsen, og eventuelle renter efter 1. oktober, jf. kildeskattelovens § 23, stk. 2 og 3.

98. Kildeskattelovens § 62 A indeholder bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes, når der som følge af en ændret årsopgørelse fremkommer ændringer af restskat og overskydende skat.

I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Såfremt en ændret årsopgørelse med udskrivningsdato den 1. oktober eller tidligere medfører restskat eller yderligere restskat, og den samlede restskat er under indregningsgrænsen, skal restskatten således indregnes i næste års forskudsskat.

Side 1796

Såfremt den ændrede årsopgørelse er udskrevet efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel eller opkrævning, der er sket efter § 61, stk. 3 og stk. 4, af den evt. tidligere beregnede restskat, jf. § 62 A, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der foreligger allerede forfaldne rater af tidligere pålignet restskat på tidspunktet for ændringen, berører ændringen ikke opkrævningen af disse.

Fremkommer der ved en sådan ændring af årsopgørelsen restskat eller yderligere restskat, bliver der ikke tale om at overføre tilsvarsforhøjelsen til næste års forskudsskat. Alt efter om restskatten inklusiv eventuelle morarenter efter den ændrede årsopgørelse er under 5.000 kr. eller på 5.000 kr. eller derover, skal betaling af tilsvarsforhøjelsen ske på de tidspunkter, der er fastsat i henholdsvis § 61, stk. 4 og 5. Eventuelle morarenter påløber først, hvis disse betalingsfrister overskrides. § 62 A, stk. 1, indeholder ikke regler om beregning af procenttillægget, hvorfor dette beregnes efter de almindelige regler i § 61, stk. 2.

Reglen i kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige. Virkningen heraf er, at beløbet tillige med procentgodtgørelse og evt. renter efter § 62, stk. 4, 2. pkt., skal tilbagebetales over 3 rater på samme måde som restskat over 5.000 kr., jf. kildeskattelovens § 61, stk. 5. Dette gælder også, såfremt den ændrede årsopgørelse er udskrevet den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori ligningen foretages.

I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales nedsættelsesbeløbet og det heraf beregnede procenttillæg inden udgangen af den følgende måned, jf. § 62 A, stk. 3. Der ydes rentegodtgørelse med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. Hvis der f.eks. den 14. maj 1987 sker en forhøjelse af slutskatten vedrørende indkomståret 1985, således at den heraf følgende restskat forfalder til betaling den 1. i juli, august og september 1987, og der den 1. oktober 1988 sker en nedsættelse af ansættelsen for indkomståret 1985, således at den opkrævede restskat eller en del af denne tilbagebetales, beregnes renten heraf fra det tidspunkt, hvor den tidligere opkrævede restskat forfaldt, dvs. den 1. i juli, august og september 1987.

I tilfælde, hvor det oprindelige tilsvar er overført til næste års forskudsskat, beregnes rentegodtgørelsen fra den 1. januar. Opkrævning af den eventuel resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 61, stk. 3-5. Den overførsel til næste års forskudsskat, der eventuelt er sket af det oprindelige tilsvar, berøres dog ikke af ændringen, hvis den ændrede årsopgørelse er udskrevet efter den 1. oktober i det år, ligningen foretages. Derimod skal der, forinden udbetalingen foretages, ske modregning af uforfaldne rater af en eventuel hidtidig opkrævning af restskat efter 3- eller 10-rateordningen, ligesom der modregnes eventuelle skatterestancer. Hvor en hidtidig restskat over 5.000 kr. ved ændringen bliver mindre end 5.000 kr., skal opkrævningen af den ikke allerede forfaldne del af restskatten, som resterer efter modregning i nedsættelsesbeløbet, ske efter reglerne i § 61, stk. 4, dvs. over 10 eller de resterende B-skatterater, dog mindst 3 rater. Såfremt den ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori ligningen foretages, skal der ske modregning af restskat, der er indregnet i næste års forskudsskat.

Hvor der ved ændringen af årsopgørelsen fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med procentgodtgørelse inden udgangen af den følgende måned, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 4. Der udbetales tillige renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt., dvs. 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i det år, hvori den oprindelige skatteansættelse blev foretaget.

Side 1797

Inden tilbagebetaling finder sted, foretages modregning af eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter. Dette gælder, uanset hvornår den ændrede årsopgørelse er udskrevet.

I tilfælde, hvor den ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori ligningen foretages, kan der ikke ske udbetaling af renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt.

Slutligningskommune

99. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage slutligningen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 15-17.

Til brug ved slutligningen udarbejdes pr. 17. november i indkomståret for hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i Det centrale skatteyderregister (CSR), jf. pkt. 84, og som må påregnes at skulle slutlignes i den pågældende kommune. Personer, der ifølge CSR’s udvisende pr. 17. november i indkomståret var afgået ved døden inden den 1. januar i indkomståret, medtages ikke på hovedmandtalslisterne. Det samme gælder børn, der den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, medmindre de er forskudsregistreret. Endvidere udarbejdes pr. 15. februar i det efterfølgende år supplerende mandtalslister over personer, der er optaget i CSR i tiden 17. november – 31. december i indkomståret.

Slutligningen foretages i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl ifølge den pr. 17. november i indkomståret foreliggende registrering i CSR. Har den skattepligtige ikke bopæl her i landet, foretages slutligningen i den kommune, hvori den pågældende ifølge CSR’s udvisende pr. 17. november i indkomståret senest har haft bopæl. Har den skattepligtige ikke tidligere haft bopæl her i landet, foretages slutligningen i den kommune, som har foranlediget den pågældende optaget i CSR.

For samlevende ægtefæller sker slutligningen i samme kommune.

Børn, som den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, og som ikke er forskudsregistreret, medtages kun ved slutligningen, hvis de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb ejer skattepligtig formue. Slutligningen foretages i så fald i den kommune, som barnet har bopæl i den 1. november i indkomståret.

For skattepligtige, som ikke er registreret i CSR den 17. november i indkomståret, foretages slutligningen i den kommune, som har foranlediget den pågældende optaget i CSR.

Er det tvivlsomt, i hvilken kommune slutligningen skal foretages, træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom. Statsskattedirektoratet kan endvidere, når praktiske hensyn i særlige tilfælde taler derfor, bestemme i hvilken kommune slutligningen skal foretages. De kommunale ligningsmyndigheder skal foretage indberetning til Statsskattedirektoratet om skatteansættelserne af indkomst og formue for indkomståret og om en eventuel senere ændring af ansættelserne. Statsskattedirektoratet fastsætter de nærmere regler for indberetningerne.

Kapitel 4. Udbytteskat og royaltyskat

Udbytteskat

100. Reglerne om indeholdelse af kildeskat i aktieudbytte m.v. findes i kildeskattelovens §§ 65, 66 og 67. De indeholdelsespligtige selskaber skal indeholde en udbytteskat på 30 pct. af det samlede, deklarerede udbytte, uanset hvem modtageren er. Udbytteskatten er Side 1798 ikke en skat, der pålignes selskabet, men en skat, som selskabet indeholder og indbetaler på aktionærernes vegne.

For aktionærer, der er fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1, er udbytteskatten en foreløbig skat, der så vidt muligt modregnes i en beregnet endelig skat, medens et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales. Modregning eller udbetaling sker, uanset om den indeholdelsespligtige har indbetalt udbytteskatten eller ej.

For aktionærer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udbytteskatten en endelig skat. Der kan dog med hjemmel i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst blive tale om hel eller delvis tilbagebetaling af udbytteskatten til sådanne skattepligtige.

Aktionærer, der slet ikke er skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, får efter begæring udbytteskatten tilbagebetalt.

De indeholdelsespligtige selskaber

101. Indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65 gælder kun for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, (dvs. aktie- og anpartsselskaber og andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital), samt certifikatudstedende investeringsforeninger. Endvidere gælder indeholdelsespligten for de forsikringsselskaber, der uden at være registreret som aktieselskaber er undergivet reglerne om indkomstbeskatning for aktieselskaber efter selskabsskattelovens § 38, stk. 6.

Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat

102. Der skal efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, indeholdes udbytteskat af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere med undtagelse af fondsaktier eller udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Indeholdelse skal endvidere foretages i forbindelse med et selskabs køb af egne aktier, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Der skal indeholdes udbytteskat i alle beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra maskeret udbytte, dvs. beløb der på grund af den manglende interessemodsætning mellem selskab og aktionær i skattemæssig henseende er at betragte som udbytte, uanset at der ikke er tale om deklareret udbytte. Pligten til indeholdelse af udbytteskat bortfalder ikke, selvom der opnås dispensation fra beskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller § 16 B, stk. 1, således at aktieavancebeskatningslovens bestemmelser skal finde anvendelse. Dette gælder også, når der efter lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3, meddeles dispensation for udbyttebeskatning af likvidationsprovenu, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Den pågældende aktionær vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med hensyn til afståelsessummen, og vil få modregnet eller tilbagebetalt den af selskabet indeholdte udbytteskat.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i afståelsessummer ved salg af aktier til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, samt ved udbytte af egne aktier, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 2. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier.

Indeholdelse skal foretages under eet med 30 pct. af det samlede udbytte uafhængigt af, hvem de udbytteberettigede er, og hvor de er hjemmehørende. I modsætning til indeholdelse af A-skat efter kildeskattelovens § 46 sker indeholdelse af den her omhandlede udbytte-Side 1799skat med 30 pct. af det samlede udbytte uden benyttelse af skattekort eller bikort, og der foretages ikke noget fradrag i udbyttet, forinden indeholdelsesbeløbet beregnes.

Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse beregnes en negativ anskaffelsesum [sic] for aktierne (fordi de skattepligtige fortjenester, henlæggelser m.v., på hvilke beskatningen er udskudt, overstiger handelsværdien af de indskudte aktiver), forhøjes den skattepligtige afståelsessum for aktierne med et beløb svarende til den negative værdi ved udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse eller ved afståelse af aktierne til det udstedende selskab eller til et holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og § 16 B. Dette følger for fuldt skattepligtige aktionærer af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, og for begrænset skattepligtige aktionærer af kildeskattelovens § 65 A, stk. 3. Den udbytteskat, der skal indeholdes efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, ved kapitalnedsættelse eller afståelse af aktier til det udstedende selskab, skal i disse tilfælde beregnes som 30 pct. af det forhøjede beløb.

103. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med enhver vedtagelse, godskrivning eller aconto udbetaling af udbytte, og det er således uden betydning for indeholdelsen, om udbyttet hæves. At udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten.

Udbytteskatten forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1. Det vil sige, at beløbet forfalder samtidigt med afholdelsen af den generalforsamling, hvor udbyttedeklareringen vedtages. Indbetalingen til Statsskattedirektoratet anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen, dvs. månedsdagen efter udbyttedeklarationen. Er sidste rettidige betalingsdag en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for indbetaling til den nærmest følgende hverdag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 37, stk. 3. Indbetaling foretages gennem postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste rettidige betalingsdag.

Ved for sen indbetaling skal der betales morarente på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1, og § 63, stk. 2.

Under særlige omstændigheder kan Statsskattedirektoratet, jf. § 66, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 46, indrømme henstand med betalingen. Henstanden betinges af, at ansøgning herom er indsendt til Statsskattedirektoratet inden den sidste rettidige frist for betaling af udbytteskat. Det kan endvidere kræves, at beløbet forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, og at der stilles sikkerhed for kravet. Indrømmelse af henstand kan f.eks. ske, hvor det på udbetalingstidstidspunktet er usikkert, om der er tale om udlodninger, hvori der skal indeholdes udbytteskat, eller om der f.eks. er tale om udlodning af likvidationsprovenu.

Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal samtidig med udbytteskattens indbetaling i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen.

Side 1800

Meddelelsen foretages på en særlig udbytteerklæring, der sendes til Statsskattedirektoratet samtidig med udbytteskattens indbetaling.

Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, skal i almindelighed ikke indsende oplysning herom, men er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden for en nærmere angivet frist at indsende oplysning om vedtagelsen.

Efter kildeskattelovens § 66, stk. 3, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 4, er Statsskattedirektoratet bemyndiget til at fastsætte daglige bøder til fremtvingelse af de omhandlede udbytteerklæringer.

Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat

104. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler for i hvilke tilfælde, der ikke skal indeholdes udbytteskat. Reglerne findes i kildeskattebekendtgørelsens §§ 38-45.

Det er en forudsætning for fritagelsen, at udbyttet hæves senest 18 dage efter vedtagelse om udbetaling eller, at der senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat indgives en erklæring om udbetalingen af udbyttet.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i skattefri udbytte, der modtages af:

1) Moderselskaber eller moderfonde, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, der i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Dette gælder også, såfremt et moderselskab afstår aktierne i et datterselskab til datterselskabet, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre salget bringer aktiebesiddelsen ned under 25 pct. Selskabets og fondens revisor skal afgive erklæring til datterselskabet om, at betingelserne i de nævnte bestemmelser har været opfyldt i den forløbne del af indkomståret.

2) Børsnoterede investeringsaktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvis formål og faktiske virke udelukkende er at administrere aktier i andre selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når selskabet efter sine vedtægter skal udlodde de i indkomståret indtjente udbytter inden fristen for indgivelse af selvangivelse. Selskabets revisor skal til det udbetalende selskab afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

3) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt.

Fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat er betinget af, at den pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra foreningen m.v. udstedes af ligningsmyndigheden. Frikortene gælder indtil videre og skal tilbageleveres til ligningsmyndigheden, når udbyttemodtageren ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.

4) Konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af §§ 11 A, 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven. Det pågældende forvaltningsinstitut skal afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

5) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen. Det pågældende forvaltningsinstitut skal afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

105. Ved udbetaling af udbytte, der efter pkt. 104 er fritaget for indeholdelse af udbytteskat, skal udbyttemodtageren samt det udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler udbetalingen, på en af Statsskattedirektoratet udarbejdet eller godkendt blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat. Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om:

1) Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR/SE-nr.

2) Selskabets navn og SE-nr.

3) Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.

Side 1801

4) Størrelsen af det udbetalte udbytte.

Attestationen skal sammen med de i pkt. 104 nævnte erklæringer indsendes af selskabet til Statsskattedirektoratet senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat.

Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren

106. For personer, der er fuldt skattepligtige, foretages modregningen af udbytteskatten i den slutskat, der beregnes for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet, og i hvilket det derfor skal medregnes i aktionærens indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, litra d). Ved indkomstopgørelsen medregnes udbyttet uden fradrag af udbytteskat. Forelæggelse af attest efter kildeskattelovens § 67, stk. 5, eller af anden dokumentation for det udbetalte udbytte er i almindelighed ikke nødvendig.

Ved slutskatteberegningen modregnes der herefter i den slutskat, der udskrives for den skattepligtige for det pågældende indkomstår, et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte. Modregningen foretages, uanset om det indeholdelsespligtige selskab har indbetalt udbytteskatten eller ej. Opkrævning af eventuel restskat eller udbetaling af eventuel overskydende skat sker derefter på sædvanlig måde efter kildeskattelovens §§ 61 og 62. Forinden slutskatteberegningen kan tilbagebetaling af udbytteskat kun finde sted efter kildeskattelovens § 55, når betingelserne i denne bestemmelse er til stede.

Såfremt der måtte være indeholdt udbytteskat i et udbytte, der hos aktionæren behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler og undergives særlig indkomstbeskatning, modregnes udbytteskatten i den særlige indkomstskat, der skal svares for det pågældende indkomstår. Et overskydende beløb udbetales kontant, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1.

107. For fuldt skattepligtige dødsboers vedkommende foretages modregning af udbytteskatten i den indkomstskat, der pålignes boet for det indkomstår, hvori udbyttet er erhvervet og derfor medregnet til indkomstopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1. Et eventuelt overskydende beløb udbetales kontant.

For dødsboer, som er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16, gælder, at tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 67, stk. 3, først kan finde sted, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er konstateret, at boet ikke vil blive skattepligtigt.

108. For fuldt skattepligtige selskaber og foreninger m.v., der erhverver udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, foretages modregningen af udbytteskatten i den indkomstskat, der skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, 1. pkt. For disse skattepligtige foretages modregningen således ikke i indkomstskatten for det indkomstår, hvori udbyttet skal medregnes i indkomstansættelsen, men allerede i forbindelse med skattebetalingen i det kalenderår, hvori udbyttet erhverves. Modregningen foretages ikke i forbindelse med selve beregningen og påligningen af selskabsskatten, men i forbindelse med skattebetalingen. Selskabet kan benytte attester efter kildeskattelovens § 67, stk. 5, for indeholdt udbytteskat som et slags betalingsmiddel ved indbetalingen af selskabsskatten. Den del af indkomstskatten, der svarer til det på attesterne anførte beløb for udbytteskat, anses derfor for betalt. Overstiger attesternes beløb for udbytteskat den pålignede indkomstskat med tillæg af eventuelle restancer af indkomstskat for tidligere indkomstår, udbetales det overskydende beløb kontant. Den nævnte modregning og eventuel tilbagebetaling kan også finde sted i forbindelse med for sen indbetaling af selskabsskatten, herunder også hvor indbetaling først finder sted i det følgende kalenderår. Hvis et selskab i det kalenderår, hvori selskabsskatten skal betales, erhverver udbytte efter det tidspunkt, Side 1802 hvor skatten er betalt, eller hvis det ligger inde med attester, der ikke er blevet benyttet i forbindelse med selskabets betaling af selskabsskat i det pågældende eller tidligere kalenderår, kan selskabet mod aflevering af udbytteattesterne få den heraf fremgående udbytteskat kontant udbetalt. Hvis et selskabs indkomst er så lav, at der ikke pålignes nogen indkomstskat, kan selskabet ligeledes fra den 1. november få udbytteskat i henhold til attester for udbytte erhvervet i det pågældende kalenderår kontant udbetalt.

Kontant udbetaling af udbytteskatten til et selskab før den 1. november i det år, hvori et udbytte er erhvervet, kan kun finde sted, når særlige forhold taler herfor, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, 3. pkt. Ansøgning herom indsendes til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 47. Tilladelse til udbetaling efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne forventes meddelt, hvor det allerede ved indeholdelsen af udbytteskat er klart, at det pågældende selskab m.v., der har erhvervet udbyttet, ikke i det foregående indkomstår har haft tilstrækkelig indkomst til, at der bliver tale om noget skattetilsvar, hvori modregning kan foretages.

109. For aktionærer, der er begrænset skattepligtige, såvel personer og dødsboer som selskaber og foreninger m.v., er udbytteskatten en endelig skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Som følge heraf skal der ikke i disse tilfælde foretages selvangivelse og skatteansættelse af udbytteindtægten. Dette gælder, selvom den pågældende aktionær eventuelt tillige er begrænset skattepligtig her i landet af andre indtægter end udbyttet. Selvangivelsen og skatteansættelsen skal i så fald kun omfatte disse andre indtægter og ikke udbytteindtægten.

Efter bestemmelser i de med en række lande indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning kan Danmark imidlertid være forpligtet til helt eller delvis at frafalde beskatningen af udbytte her fra landet til aktionærer i de pågældende lande. Hvor sådan bestemmelse foreligger, vil aktionæren efter anmodning få udbytteskatten tilbagebetalt i det omfang, det følger af den pågældende overenskomstbestemmelse. Til brug for sådanne ansøgninger er der udarbejdet særlige blanketter, som i udfyldt stand skal indsendes til vedkommende udenlandske skattemyndighed, som efter at have påført fornøden attestation videresender blanketten til Statsskattedirektoratet.

110. Personer, der er fritaget for beskatning her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, og som erhverver udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, får efter anmodning udbytteskatten tilbagebetalt, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 3.

111. Udbytteskat kan ikke tilbagebetales til interessentskaber, kommanditselskaber og partrederier som sådanne. Det er forholdene for den enkelte interessent m.v., der er afgørende for, i hvilket omfang der for denne kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af udbytteskatten. Hvor der kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af udbytteskatten, må vedkommende interessent m.v. foruden fotokopi af den til interessentskabet m.v. udstedte udbytteattest indsende dokumentation for, hvor stor en andel af overskuddet i det pågældende interessentskab m.v., den skattepligtige har ret til.

Modregning og udbetaling af skattegodtgørelse

112. Efter selskabsskattelovens § 17 A indrømmes der en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbytte fra aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, når udbyttemodtageren er fuldt skattepligtig her til landet af det modtagne udbytte. Skattegodtgørelsen Side 1803 medregnes ligesom udbyttet til den skattepligtige indkomst og kapitalindkomsten. Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren efter reglerne i kildeskattelovens § 67 A.

Den til aktieudbyttet knyttede skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet skal, for så vidt det er muligt, modregnes i udbyttemodtagerens skat for det indkomstår, hvor udbyttet er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang der ikke kan ske modregning i pålignet skat, udbetales skattegodtgørelsen kontant.

113. For fuldt skattepligtige personer findes reglerne i kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, jf. § 60. Herefter modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat, og forskellen mellem den således nedsatte slutskat og den foreløbige skat opkræves på sædvanlig måde som restskat eller tilbagebetales i overensstemmelse med de almindelige regler i § 62 som overskydende skat.

Begrænset skattepligtige personer kan være berettiget til skattegodtgørelse efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dette er for tiden tilfældet i overenskomsterne med Australien, New Zealand, Singapore og Storbritannien. I så fald er skattegodtgørelsen omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g). Skattepligten af skattegodtgørelsen er endeligt opfyldt ved erlæggelsen af en skat på 30 pct., jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5, og § 65 A, stk. 1. I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan det være bestemt, at den endelige skat er lavere end 30 pct. Der skal indgives anmodning om udbetaling af skattegodtgørelse i lighed med, hvad der gælder om tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat, og skatten af godtgørelsen fradrages ved udbetalingen.

Hvis den skattepligtige dør, og der efter kildeskattelovens § 14 ikke foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i perioden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden), anses en skattegodtgørelse knyttet til aktieudbytte, som er erhvervet før dødsfaldet, for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb, hvormed skattebetalingen er endeligt afgjort, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt. Der skal således heller ikke her ske kontant udbetaling af skattegodtgørelsen.

Foretages der afsluttende ansættelse for mellemperioden, skal en eventuel skattegodtgørelse fradrages ved opgørelsen af det skattebeløb, som boet efter reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 2, er pligtig at betale eller kan kræve tilbagebetalt.

114. For de af selskabsskattelovens § 1 omfattede selskaber, foreninger m.v., der har oppebåret aktieudbytte og er berettiget til skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af selskabet m.v. skal betales for det indkomstår, hvori skattegodtgørelsen er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang skattegodtgørelsen overstiger den beregnede skat, udbetales beløbet kontant til selskabet, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 2. Det vil sige, at der principielt gælder samme regler som ved modregning og udbetaling af skattegodtgørelse til personer. Det gælder også udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af udbytte og skattegodtgørelse her fra landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) og d), og kildeskattelovens § 65 A, stk. 1.

115. Indgår der i indkomsten for et skattepligtigt dødsbo udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, skal beløbet modregnes i den skat, der pålignes boet for det pågældende indkomstår.

Hvis den skattepligtige indkomst for et offentligt skiftet bo ikke overstiger bofradraget, kan boet under visse betingelser nøjes med at indsende en erklæring til skattemyndigheden om, at boet ikke er omfattet af selvangivelsespligten. Oplyser boet i forbindelse hermed Side 1804 eller foreligger det i øvrigt oplyst for skattemyndigheden, at der i boets indkomst indgår aktieudbytte, der berettiger til skattegodtgørelse, udbetales godtgørelsen kontant til boet på tilsvarende måde som den indeholdte udbytteskat.

Skattepligtige dødsboer, som er fritaget for at betale skat, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, og som har fået udbetalt aktieudbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, vil på begæring kunne få udbetalt denne. Udbetalingen kan på samme måde som ved tilbagebetaling af udbytteskatten først ske, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er konstateret, at boet er fritaget for at betale skat.

Royaltyskat

116. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), er udenlandske personer og selskaber skattepligtige af royalty fra kilder her i landet. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, påhviler det enhver person, selskab, fond, forening, institution m.v., der har hjemting her i landet, at indeholde 30 pct. royaltyskat af royaltyudbetalinger til udenlandske modtagere. Hvis den for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler indeholdelsespligten den befuldmægtigede.

Der er ikke indeholdelsespligt i tilfælde, hvor en person eller et selskab m.v., som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste driftssted. Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det faste driftssteds egen anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.

Omvendt skal der indeholdes royaltyskat, selvom betalingen foretages af et fast driftssted, som en dansk person eller et dansk selskab har i udlandet, hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret ved virksomhed her i landet.

Der er ikke indeholdelsespligt i de tilfælde, hvor royaltymodtageren er en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i udlandet, men har virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I disse tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

Indeholdelse af royaltyskat

117. Til royalty, hvori der skal indeholdes royaltyskat, henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette gælder uanset om betalingen sker løbende eller om der er tale om et engangsbeløb.

Royalty, hvori der skal foretages indeholdelse, omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye regler.

Definition af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som findes i artikel 12 i OECD’s model til dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.

Side 1805

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video m.v.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det andet ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (som f.eks. biler, containere, EDB-anlæg og kontorudstyr) er således ikke omfattet af indeholdelsespligten.

Royalty-definitionens led om vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer omfatter begrebet know-how.

Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I know-howkontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel. Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen og der skal derfor indeholdes royaltyskat.

Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk assistance. Der kan f.eks. være tale om udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.

På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder, må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige behandling.

Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat

118. Royaltyskatten er en endelig skat, der betales ved, at den danske royaltybetaler indeholder 30 pct. af den udbetalte royalty, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 7, og selskabsskattelovens § 2, stk. 2.

Danmark har dog i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører (kildestaten), enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royaltybetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat (bopælsstaten).

I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.

I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.

Side 1806

I overensstemmelse hermed er der i kildeskattebekendtgørelsens § 48 bestemt, at royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller kun skal indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.

I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald har Danmark en »subsidiær beskatningsret«. Sådanne regler findes bl.a. i overenskomsten med Cypern, Irland og Storbritannien. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales til personer eller selskaber m.v. i f.eks. Storbritannien, er det således en betingelse for bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at royaltymodtageren dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i Storbritannien, hvilket er en betingelse for beskatning der.

Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat skal indsendes til Statsskattedirektoratet, som giver meddelelse om afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den indeholdelsespligtige royaltybetaler.

Det vil normalt kun være nødvendigt een gang at dokumentere, at royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt ingen eller begrænset beskatning af royalty.

Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat m.v., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til modtagerens hjemland. Statsskattedirektoratet vil dog altid kunne kræve fornyet dokumentation.

Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til Statsskattedirektoratet, hvis den pågældende skattepligtiges forhold m.v. ændres.

Indbetaling af royaltyskat

119. Den royaltyskat, som den indeholdelsespligtige har holdt tilbage ved betalingen af royalty til modtagere i udlandet, skal indbetales til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 37, stk. 1. Direktoratet giver nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal følges ved indbetalingen, og om de oplysninger, som skal gives.

Royaltyskatten forfalder til betaling til direktoratet samtidig med udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen, og indbetaling skal ske inden udgangen af den påfølgende måned. Er sidste rettidige betalingsdag en lørdag eller en helligdag, forlænges betalingsfristen til den nærmest følgende hverdag.

Ved for sen indbetaling skal den indeholdelsespligtige betale en rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf. kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 2. pkt., som henviser til § 63, stk. 2.

De regler i kildeskatteloven, som gælder for indeholdelsespligten vedrørende aktieudbytter med hensyn til indberetning, hæftelse og inddrivelse samt virkningen af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten, gælder også for personer og selskaber m.v., som er pligtige til at indeholde royaltyskat.

Indeholdelsen af royaltyskat går således forud for andre krav mod den pågældende royalty, herunder modkrav fra royaltybetaleren, jf. § 65 C, stk. 1, 4. pkt., som henviser til § 46, stk. 3.

Side 1807

Hvis den, der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty, ikke giver de nødvendige oplysninger samtidig med indbetalingen af royaltyskatten, kan indsendelsen af disse oplysninger fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Kapitel 5. Hæftelse, inddrivelse og henstand med formueskat

Indkomstmodtagerens hæftelse

120. Har en indkomstmodtager oppebåret A-indkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med for lavt beløb, skal det manglende beløb straks indbetales, jf. kildeskattelovens § 68. Indkomstmodtageren hæfter således umiddelbart for det manglende beløb, der som foreløbig skat modregnes i slutskatten for det pågældende indkomstår. Beløbet opgøres som den A-skat, der skulle være indeholdt efter de almindelige regler på grundlag af indkomstmodtagerens skattekortoplysninger på det tidspunkt, hvor indeholdelsespligten indtrådte, dvs. udbetalings- eller godskrivningstidspunktet. Hvis der ikke var afleveret skattekort eller bikort, beregnes skatten med 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7. Såfremt forholdet først konstateres efter indkomstårets udløb, vil den manglende A-skat blive reguleret over indkomstmodtagerens årsopgørelse og eventuelt opkrævet som restskat.

Indkomstmodtageren hæfter alene for ikke indeholdt A-skat. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 68 omfatter ikke udbytteskat eller royaltyskat.

121. For begrænset skattepligtige personer og dødsboer gælder, at hvis de har befuldmægtigede med hjemting her i landet, hæfter disse efter kildeskattelovens § 70 for betalingen af de skatter, der påhviler disse personer eller dødsboer. Finder rettidig betaling ikke sted, kan beløbet inddrives efter kildeskattelovens § 72 og § 73.

Den indeholdelsespligtiges hæftelse

122. Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, hæfter den, der undlader at indeholde skat, eller indeholder skat med for lavt beløb, umiddelbart for det manglende beløb, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af kildeskattelovens bestemmelser. Hæftelse efter denne bestemmelse er ikke begrænset til det løbende indkomstår og omfatter i modsætning til kildeskattelovens § 68 både A-skat, udbytteskat og royaltyskat.

Den nærmere fremgangsmåde ved opkrævning af ikke indeholdte A-skatter er reguleret i cirkulærer udsendt af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1987-4 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og § 69, stk.1). Det er heri bl.a. bestemt, at uanset bevisbyrden efter loven påhviler den indeholdelsespligtige, bør skattemyndighederne kunne påvise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt. Endvidere skal der ved fremsættelse af krav mod den indeholdelsespligtige tages hensyn til, om indkomstmodtageren betaler eller har betalt B-skat af den pågældende indkomst.

Såfremt der er indeholdt skat i overensstemmelse med reglerne herom, hæfter den indeholdelsespligtige ubetinget for betalingen af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Såfremt kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndighederne foretage en foreløbig skønsmæssig ansættelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.

Side 1808

123. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetaling ikke var foretaget gennem fonden, som A-skat at indbetale det beløb, fonden fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen, jf. kildeskattelovens § 83.

Erstatning og nulstilling

124. Når den indeholdelsespligtige er et selskab med begrænset ansvar, kan der efter de almindelige erstatningsregler pålægges ledelsen af et insolvent selskab personligt erstatningsansvar for ikke afregnede indeholdte A-skatter, hvis ledelsen på udbetalingstidspunktet var eller burde have været klar over, at der ikke var penge til at dække selskabets forpligtigelse til indbetaling af indeholdte A-skatter. Erstatningsansvar vil navnlig være aktuelt, hvis de pågældende personer har været enerådende i virksomhedens anliggender og har haft væsentlig økonomisk interesse i virksomheden. De nærmere bestemmelser om, hvornår sådanne erstatningssager skal søges rejst fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1982-15 om personligt erstatningsansvar for A-skatterestancer).

Såfremt lønudbetalingerne under de ovennævnte omstændigheder er udbetalt til ledelsen selv eller nærstående personer, kan skattemyndighederne tilsidesætte indeholdelsen af A-skat med den virkning, at A-indkomsten anses for udbetalt uden skattetræk. Indkomstmodtageren vil som følge heraf ikke blive godskrevet det indeholdte beløb ved årsopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 60 (nulstilling). Det nulstillede beløb vil således blive opkrævet som restskat. Beløbet kan af indkomstmodtageren anmeldes som fordring i et eventuelt bo. Den nærmere fremgangsmåde ved nulstilling fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1982-16 om retningslinier for nægtelse af godskrivning af indeholdt A-skat).

Udlæg

125. Efter kildeskattelovens § 72, stk. 1, kan skatter, der opkræves i henhold til kildeskatteloven, inddrives af kommunerne ved udlæg, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (skatteinddrivelsesloven). Inddrivelse af skatter efter kildeskatteloven foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47, medmindre skatteinddrivelsesloven bestemmer andet. Udlæg foretaget af pantefogeden har samme virkning som udlæg foretaget af de ordinære fogedretter, og pantefogeden har samme beføjelser som fogedretten, medmindre andet er bestemt i skatteinddrivelsesloven.

Efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 2, kan der uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse foretages udlæg, hvis dette tydeligt er angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren, hvori beløbets størrelse og sidste rettidige betalingsdag er anført. Udlæg kan dog tidligst ske 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag.

De af Statsskattedirektoratet udsendte indbetalingskort vedrørende personlige skatter opfylder betingelserne for, at udlæg kan finde sted uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse. Indbetalingskort for A-skatter opfylder derimod ikke disse betingelser, idet de skyldige beløb ikke er anført ved udsendelsen. I disse tilfælde kan udlæg først finde sted efter forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse i dagbladene.

126. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører en samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2 (subsidiært udlæg). Med forgæves udlæg sidestilles afsigelse af konkursdekret, anmeldelse af betalingsstandsning og åbning af forhandling om tvangsakkord.

Side 1809

Der kan kun foretages subsidiært udlæg, hvis ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Der kan endvidere ikke foretages udlæg for skatter pålignet for et tidligere indkomstår end det år, hvori ægteskabet er indgået.

Såfremt der er indledt gældssaneringssag og skattekravet er omfattet heraf, kan der ikke foretages udlæg for dette krav hos ægtefællen.

Der kan ikke gøres udlæg hos ægtefællen for krav på skattebeløb, som en indeholdelsespligtig ikke har indbetalt.

Der kan foretages subsidiært udlæg i aktiver, der tilhører den skattepligtiges børn, hvis aktiverne og afkastet heraf efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, skal medregnes ved opgørelsen af giverens skattepligtige indkomst og formue.

127. Hvis der er foretaget udlæg i en fast ejendom, og skattemyndighederne overtager den på tvangsauktion, skal et eventuelt overskud ved afhændelse udloddes til den skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 73A. Findes der andre statslige krav på den skattepligtige, modregnes kravet i det overskydende beløb inden udbetalingen.

Lønindeholdelse

128. Såfremt en skatteyder ikke har indbetalt indkomst- og formueskatter til staten, kommunale skatter samt kirkelige afgifter inden det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres, kan skatteyderens arbejdsgiver pålægges at indeholde op til 15 pct af lønudbetalingen efter fradrag af eventuel A-skat, jf. kildeskattelovens § 73. Dette gælder også krav på A-skat samt beløb efter kildeskattelovens § 73. De omhandlede beløb opgøres inklusive eventuelle påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Lønindeholdelse er ikke betinget af, at der forgæves har været forsøgt udlæg. Tilsvarende er det ikke nogen hindring for lønindeholdelse, at skatteyderen eller de indeholdelsespligtige, der ikke har indbetalt A-skat m.v., er erklæret konkurs, eller der er anmeldt betalingsstandsning, åbnet tvangsakkordforhandlinger eller er indledt gældssanering.

Indeholdelse kan ske i ethvert krav på løn m.v. der endnu ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren pålægges indeholdelsespligt. Denne omfatter tillige enhver forskudsvis udbetaling, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 1, 2. pkt.

Udover lønninger m.v. kan der efter skattemyndighedernes skøn også foretages indeholdelse i ventepenge, pensioner eller andre lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Tilsvarende gælder A-indkomst fra partsfiskeri samt lønninger til statslige og kommunale tjenstemænd [sic] uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning.

Enhver, der har hjemting her i landet, kan pålægges at foretage indeholdelse i de ovennævnte udbetalinger uanset, om der i øvrigt ikke er indeholdelsespligt, f.eks. hvis der er tale om løn til en i udlandet bosiddende person for arbejde udført i udlandet.

129. Pålæg om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 skal meddeles skriftligt.

Den nærmere fremgangsmåde ved lønindeholdelse er fastsat i §§ 34-36 i kildeskattebekendtgørelsen.

De indeholdte beløb skal indbetales til den kommune, der har givet den indeholdelsespligtige meddelelse om indeholdelsen. Beløbet forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er dette en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Side 1810

Flytter vedkommende skyldner til en anden kommune, kan fraflytningskommunen pålægge den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 73 at foretage indbetalinger til tilflytningskommunen.

Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det indeholdte beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse og SE-nummer. Ved indbetalingen til kommunen skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om indkomstmodtagerens navn, adresse, personnummer samt om størrelsen af det indeholdte beløb.

Hvis en skyldner, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, skal arbejdsgiveren underrette vedkommende skattemyndighed herom inden 5 dage, jf kildeskattelovens § 73, stk.8. Tilsvarende skal arbejdsgiveren inden 5 dage efter ophør af arbejdsforholdet give skattemyndighederne meddelelse herom, hvis arbejdsgiveren forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er afviklet ved arbejdsforholdets ophør.

Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige forespørgsler fra vedkommende kommune angående den pålagte indeholdelse. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af forespørgslen.

Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale og bilag vedrørende indeholdelsen i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori indeholdelsen er foretaget.

Efter kildeskattelovens § 73, stk. 10, er den indeholdelsespligtige ansvarlig overfor det offentlige for manglende lønindeholdelse på samme måde som ved A-skat, jf. pkt. 122. Tilsvarende kan der gøres udlæg hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 72, stk.1.

130 – 134. Ophævet ved cirkulære nr. 91 af 16. juni 1995

Kapitel 6. Forskudt indkomstår

Omlægning af indkomståret

135. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret, jf. kildeskattelovens § 22. Indkomståret er normalt kalenderåret. Der kan dog opnås tilladelse til at anvende et indkomstår, der afviger fra kalenderåret (forskudt indkomstår). Tilladelse til at anvende forskudt indkomstår meddeles af Statsskattedirektoratet, men kompetencen er med hjemmel i skattestyrelseslovens § 19 udlagt til amtsskatteinspektoraterne, i København og Frederiksberg skattedirektoraterne. Det er en betingelse for anvendelse af et forskudt indkomstår, at det begynder den 1. i en måned, og det valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse.

Hvor den skattepligtige anvender et forskudt indkomstår, ansættes den skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Den foreløbige skat og slutskatten beregnes på grundlag af indkomsten i det forskudte indkomstår. Foreløbige skatter, der indeholdes som A-skat eller indbetales som B-skat, tilsvares for det forskudte indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 41, stk 1. Skatten af indtægterne vil derfor ikke blive opkrævet samtidigt med indtægternes erhvervelse. Ved årsopgørelsen modregnes den A-skat, som er indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 2. De foreløbige skatter og Side 1811 slutskatten skal betales på samme tidspunkter som for skattepligtige med kalenderårsregnskab, ligesom forskudsregistrering og den almindelige ligning skal ske indenfor de sædvanlige frister, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 58.

136. Ved omlægning fra kalenderårsregnskab til forskudt indkomstår finder skatteansættelsen altid sted på grundlag af en 12 måneders periode for det sidste indkomstår, der følger kalenderåret. Dette gælder uanset, at en del af indkomsten i overgangsåret ved omlægning til et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagud forskudt indkomstår), kan indgå i den skattepligtige indkomst for to på hinanden følgende indkomstår. Hvis f.eks. første nye regnskabsår løber fra 1. oktober 1988 til 30. september 1989, dvs. omlægningsår 1989, vil indkomsten i perioden 1. oktober til 31. december 1988 i princippet blive beskattet både i indkomståret 1988 (kalenderåret) og i indkomståret 1989. Skatten skal dog først betales i løbet af kalenderåret 1989. Til gengæld vil der ved omlægning til kalenderårsregnskab ske beskatning på grundlag af en kortere periode end den faktiske indtjeningsperiode.

Ved omlægning til et indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), vil beskatningen tilsvarende finde sted på grundlag af en kortere periode end den faktiske indtjeningsperiode. Når den skattepligtige går tilbage til kalenderårsregnskab, vil omlægningsårets indkomst derimod blive beskattet på grundlag af en længere periode end den faktiske indtjeningsperiode.

Engangsindtægter eller -udgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår.

137. Ved ophør af skattepligt skal der normalt foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue. For personer, der anvender forskudt indkomstår, findes reglerne herom i kildeskattelovens afsnit IX, §§ 90-113. Reglerne gælder, hvor fuld skattepligt ophører ved fraflytning her fra landet, hvor betingelserne for begrænset skattepligt bortfalder og ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfald. For så vidt angår dødsfald henvises til Skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning.

Indkomståret forskudt bagud

138. Når skattepligten ophører for en person, som anvender forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), foretages opgørelsen af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst efter reglerne i kildeskattelovens §§ 92-95, jf. § 91.

Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.

Eksempel 1.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31 juli.

Skattepligten ophører den 1. november 1988.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 1987 til den 1. november 1988, ialt 15 måneder.

Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.

Side 1812

Eksempel 2.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31. juli.

Skattepligten ophører den 1. marts 1989.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende ansættelse, løber herefter fra den 1. august 1988 til den 1. marts 1989, ialt 7 måneder.

Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst (helårsindkomsten). Desuden foretages der en omregning af indkomsten, således at den kommer til at svare til perioden fra den 1. januar i det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, og til datoen for ophøret (delårsindkomsten).

Omregningen foretages særskilt for såvel den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten og den personlige indkomst. Herefter beregnes af helårsindkomsten almindelig indkomstskat, 12 pct.s skat og 6 pct.s skat efter personskattelovens §§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten. Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt, jf. kildeskattelovens § 98, stk 1.

Eksempel 3.

Den skattepligtige indkomst i den afsluttende periode i eksempel 1 opgøres til: 300.000 kr.

Side 1813

139. Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst, ses der ved beregningen af helårs- og delårsindkomsterne bort herfra, jf. kildeskattelovens § 94. Disse engangsindtægter eller udgifter tillægges og fradrages i de beregnede helårs- og delårsindkomster. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Helårsskatterne beregnes efter personskattelovens §§ 6-9 på grundlag af de opgjorte regulerede helårsindkomster, og af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsindkomster og de regulerede helårsindkomster.

Eksempel 4.

Side 1814

Beregningerne foretages på tilsvarende vis for 6 og 12 pct.s skatterne.

Fremadforskudt indkomstår

140. Hvis det forskudte indkomstår udløber efter udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), opgøres indkomsten i den afsluttende periode fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør i de tilfælde, hvor skattepligten ophører inden den 1. januar i det forskudte indkomstår. Omregning til helårs- og delårsbeløb samt skatteberegningen foretages på samme måde som ved bagudforskudt indkomstår, jf. kildeskattelovens § 96, stk. 1, og pkt. 138-139. Skatteberegningen foretages efter reglerne for det kalenderår, hvori skattepligten ophører.

Eksempel 5.

Der skal således betales skat svarende til 9 måneders indkomst uanset, at indkomsten er optjent over 8 måneder. Delperioden regnes ifølge § 94 fra kalenderårets begyndelse. I ek-Side 1815semplet er lagt til grund, at der ikke indgår engangsindtægter eller -udgifter ved indkomstopgørelsen, således at beregningen af delårsindkomsterne er overflødig. Beregningen af 6 og 12 pct.s skatter foretages på tilsvarende vis.

Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, beregnes skat af helårsindkomsterne for såvel det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, som for det kalenderår, hvori skattepligten ophører. For hvert år beregnes skatten efter de regler, der gælder for disse kalenderår, jf. kildeskattelovens § 98, stk. 2. For kalenderåret forud for det år, hvori skattepligten ophører, svares et helt års skat. For det kalenderår hvori skattepligten ophører, betales den del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret, jf. kildeskattelovens § 96, stk. 2

Eksempel 6.

Formueskat

141. Hvis der sker ophør af skattepligt af anden grund end den skattepligtiges død, opgøres formuen til værdien på tidspunktet for skattepligtens ophør. Den eventuelle formueskat beregnes heraf efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten ophører. Formueskatten betales med så stor en del af helårsskatten, som svarer til forholdet mellem delperioden (dvs. perioden fra kalenderårets begyndelse til datoen for skattepligtens ophør) og et helt år, jf. kildeskattelovens § 97, stk. 1.

Ophører skattepligten efter den 1. januar i det forskudte indkomstår for en person, der anvender fremadforskudt indkomstår, skal der på grundlag af den afsluttende ansættelse svares skat for to indkomstår. For det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et fuldt års formueskat. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til skatte-Side 1816pligtens ophør, jf. kildeskattelovens § 97, stk. 2. Beregningen foretages efter de for hvert år gældende regler.

Samlevende ægtefæller

142. Efter kildeskattelovens § 99 skal samlevende ægtefæller anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så der bliver sammenfald med den anden ægtefælles indkomstår.

Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse hvilket fælles indkomstår de fremover agter at anvende. Hvis ægtefællerne ikke har givet meddelelse herom, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der skal benyttes fremover.

En ægtefælle, der i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil, skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for dette år på grundlag af en forlænget periode. Hvor den pågældende ægtefælle går fra bagudforskudt indkomstår til kalenderårsregnskab, opgøres indkomsten på grundlag af perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Indkomsterne omregnes til helårsindkomst, og der svares skat af disse for et år.

Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret, men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt, er fremgangsmåden den samme.

Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene ægtefælle skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det hidtil anvendte, skal dette indkomstår anvendes første gang ved beskatningen for det kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet blev indgået. Indkomstopgørelsen foretages efter de sædvanlige principper for tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der vedrører den periode, som indgår i to på hinanden følgende indkomstår, kun medtages i det ene indkomstår. Der beregnes et helt års skat af de ansatte indkomster.

Kapitel 7. Ophævelse af tidligere cirkulærer

143. Cirkulære nr. 138 af 7. juli 1969, nr. 110 af 8. maj 1970, nr. 198 af 27. oktober 1971, nr. 239 af 3. november 1972, nr. 137 af 20. juni 1973, nr. 20 af 19. februar 1975, nr. 213 af 19. november 1975, nr. 21 af 1. februar 1978, nr. 137 af 14. august 1978, nr. 230 af 11. december 1978, nr. 233 af 28. december 1979, nr. 173 af 7. oktober 1981, nr. 138 af 5. august 1982, nr. 70 af 3. juni 1983, nr. 155 af 6. oktober 1983 og nr. 19 af 18. februar 1985 ophæves.

Skattedepartementet, den 4. november 1988

Jens Rosman

/Lars H. Nielsen

Side 1817