Resumé
Som så mange andre områder i samfundet har også byggebranchen i de senere år gennemgået en digital transformation. Den udvikling er endnu ikke afsluttet og drives fortsat gennem såvel statslige som private tiltag. Et afgørende aspekt i forbindelse med byggeriets digitale transformation er anvendelsen af BIM (Building Information Modeling), som er en socioteknisk samarbejdsmetode.
Nærværende afhandling beskæftiger sig med BIM’s påvirkning af entrepriseretten, dvs. de juridiske konsekvenser, der følger af anvendelsen af BIM og dets to centrale aspekter – digitalisering og samarbejde. Afhandlingen anvender den retsdogmatiske metode og har til formål at beskrive og fastlægge gældende ret.
Til nærmere belysning af den gældende entrepriseret vedrørende BIM opstiller afhandlingen to overordnede arbejdsteser:
- – BIM vil påvirke entrepriseaftalers fortolkning og resultere i nye adfærdsnormer.
- – Anvendelsen af BIM vil resultere i nye/ændrede ydelser og påvirke fordelingen af risiko og ansvar.
Afhandlingen er opdelt i fire dele: en indledende del, en teoretisk del, en praktisk del og en konkluderende del.
Den indledende del indeholder en præsentation af afhandlingens emne, metode og opbygning. Herudover foretages der en definition af og redegørelse for BIM og dets indhold. I forbindelse hermed introduceres opdelingen af BIM i de to for entrepriseretten centrale aspekter – digitalisering og samarbejde.
I afhandlingens teoretiske del foretages en analyse af henholdsvis digitaliseringens og samarbejdets påvirkning af kontraktretten, og dermed det overordnede juridiske system, der ligger til grund for entrepriseretten. I analysen peges der på en række situationer, hvor henholdsvis digitaliseringen og samarbejdet udfordrer kontraktrettens grundforudsætninger.
Side 283
Afhandlingens praktiske del beskæftiger sig med BIM’s påvirkning af fire for entrepriseretten essentielle emner: fortolkning, adfærdsnormer, ydelser og ansvar. I kapitlet om fortolkning analyseres BIM’s påvirkning af den aftaleretlige fortolkning af entrepriseaftaler. Der peges på, at BIM, særligt digitaliseringen og de øgede informationsmængder, må forventes at resultere i en øget normativisering, når det kommer til fortolkningen af entrepriseaftaler. I kapitlet om adfærdsnormer analyseres, hvordan parternes øgede samarbejde og udvekslingen af stadig større informationsmængder påvirker parternes handlepligter, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem adfærdsnormernes skærpelse og fremrykning i tid. I kapitlet om ydelser foretages der en systematisk analyse af de ydelser, der enten opstår som følge af eller påvirkes af BIM. Med udgangspunkt i obligationsrettens ydelsesbegreb foretages der en systematisering af de enkelte ydelser. I den forbindelse påpeges der konkrete udfordringer, der følger af systematiseringen i den obligationsretlige kontekst. I kapitlet om ansvar foretages en analyse af risiko- og ansvarsfordelingen mellem de i byggeriet involverede parter, når det kommer til anvendelsen af BIM. Analysen tager afsæt i de enkelte parters kontraktuelle ansvar for leveringen af BIM-relaterede ydelser, herunder særligt spørgsmålet om ansvarsgrundlaget. Kapitlet beskæftiger sig tillige med spørgsmålet om direkte krav og spørgsmålet om, hvorvidt parternes adgang til at rejse direkte krav påvirkes af et stadigt større samarbejde på kryds af kontraktuelle skel.
Den konkluderende del sammenfatter afhandlingens analyseresultater med henblik på at verificerede afhandlingens to arbejdsteser. Afhandlingen konkluderer herudover, at anvendelsen af BIM i vid udstrækning forudsætter og lægger op til en øget formalisering af retsområdet, der hidtil ellers har været præget af pragmatisme.
Side 284