Alle titler

Viser 1 - 10 af 19,795 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

KFE 2023.974 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2023)

Fortolkning af husdyrbruglovens § 4 a – klage fra lokal forening – forholdet til miljøvurderingsloven – kommunens oplysning om ikke-screeningspligt – fejlagtige oplysninger om klageadgang iht. husdyrbruglovens § 4 a – ikke forvaltningsafgørelse – afvisning af realitetsbehandling

Denne sag vedrører en klage, som en lokal forening har indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en beslutning, som kommunen har orienteret foreningen om vedrørende ikke-screeningspligt ved etablering af en gyllebeholder. Det fremgik af den påklagede beslutning, at kommunen fejlagtigt oplyser forening om, at der er truffet en afgørelse med hjemmel i husdyrbruglovens § 4 a, og at afgørelsen kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den indbragte klage afvises af nævnet med henvisning til, at husdyrbruglovens § 4 a ikke er en bestemmelse, der udgør hjemmel til at træffe konkrete forvaltningsretlige afgørelser. Nævnet forklarer, at § 4 a er en bestemmelse, der blot oplyser om, at miljøvurderingsloven ikke finder anvendelse, når der er tale om et projekt eller en del af et projekt, der er omfattet af husdyrbrugloven eller af de regler, der er udstedt med hjemmel i husdyrbrugloven. At kommunen fejlagtigt har informeret foreningen om, at den af kommunen trufne beslutning kan indbringes for nævnet, ændrer ikke på, at nævnet ikke har en kompetence til at foretage en efterprøvelse af kommunens beslutning.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 23/01649.

2

. Vedrørende det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, der er afgørende for, om der foreligger en beslutning, der kan efterprøves af nævnet, se Niels Fenger ”Sag – afgørelse – part” i Niels Fenger (red.) ”Forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2018, side 76 ff.

Ingen adgang

Kapitel 8. Afrunding

(Side 205 – 209)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang

Kapitel 7. Bevisbyrde

(Side 193 – 204)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang
Omslag Forbrugerbegrebet (1. udg.)

Forbrugerbegrebet (1. udg.)

– i retligt perspektiv

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang

Kapitel 5. Forbrugeren

(Side 97 – 153)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang

Kapitel 4. Forbrugerens modpart

(Side 43 – 96)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang

Kapitel 2. Generelle sondringer

(Side 21 – 36)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang

Kapitel 6. Gennemsnitsforbrugeren

(Side 155 – 192)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Ingen adgang

Kapitel 1. Indledning

(Side 11 – 20)

Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.