Alle titler

Viser 1 - 10 af 18,260 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Rasmus Horskjær Nielsen

Udbudsretten er i rivende udvikling, og udbud bliver en stadig vigtigere del af det offentliges værktøjskasse. Det praktiske mål med udbud er dog stadigvæk at gennemføre en konkurrence og finde en kontraktpart til det offentlige. Bogen angår netop denne konkurrence og særligt indholdet af de betingelser, ordregivende myndigheder skal efterleve, når konkurrencen fastlægges i udbudsmaterialet. Dermed giver bogen et detaljeret indblik i de betingelser, der er forbundet med fastlæggelsen og beskrivelsen af kriterier for tildeling, vægtning heraf og evalueringsmodeller. Blandt andet analyseres betingelser angående pligten til at skabe forudgående gennemsigtighed om konkurrencen. Derudover analyseres de betingelser, der skal iagttages vedrørende den konkurrence, som udbud er et udtryk for, samt betingelser vedrørende identifikation af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Endvidere fremgår det af bogen, hvorledes ordregivende myndigheder skal sikre en kontrollerbar konkurrence. Bogen er skrevet af Rasmus Horskjær Nielsen, der er ph.d. i udbudsret og ansat som advokat ved Andel Holding A/S. Han har tidligere været ansat som postdoc ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA). Bogen er i det væsentligste identisk med ph.d.-afhandlingen, som Rasmus indleverede i september 2021.

Ingen adgang

Kapitel 1. Indledning

(Side 15 – 32)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 6. Omstødelse

(Side 199 – 310)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.