Alle titler

Viser 1 - 10 af 19,794 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

KFE 2023.974 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2023)

Fortolkning af husdyrbruglovens § 4 a – klage fra lokal forening – forholdet til miljøvurderingsloven – kommunens oplysning om ikke-screeningspligt – fejlagtige oplysninger om klageadgang iht. husdyrbruglovens § 4 a – ikke forvaltningsafgørelse – afvisning af realitetsbehandling

Denne sag vedrører en klage, som en lokal forening har indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en beslutning, som kommunen har orienteret foreningen om vedrørende ikke-screeningspligt ved etablering af en gyllebeholder. Det fremgik af den påklagede beslutning, at kommunen fejlagtigt oplyser forening om, at der er truffet en afgørelse med hjemmel i husdyrbruglovens § 4 a, og at afgørelsen kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den indbragte klage afvises af nævnet med henvisning til, at husdyrbruglovens § 4 a ikke er en bestemmelse, der udgør hjemmel til at træffe konkrete forvaltningsretlige afgørelser. Nævnet forklarer, at § 4 a er en bestemmelse, der blot oplyser om, at miljøvurderingsloven ikke finder anvendelse, når der er tale om et projekt eller en del af et projekt, der er omfattet af husdyrbrugloven eller af de regler, der er udstedt med hjemmel i husdyrbrugloven. At kommunen fejlagtigt har informeret foreningen om, at den af kommunen trufne beslutning kan indbringes for nævnet, ændrer ikke på, at nævnet ikke har en kompetence til at foretage en efterprøvelse af kommunens beslutning.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 23/01649.

2

. Vedrørende det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, der er afgørende for, om der foreligger en beslutning, der kan efterprøves af nævnet, se Niels Fenger ”Sag – afgørelse – part” i Niels Fenger (red.) ”Forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2018, side 76 ff.

Ingen adgang

Angrebet

(Side 227 – 353)

Peter Garde

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år.

Ingen adgang

Forsvaret

(Side 355 – 490)

Peter Garde

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år.

Ingen adgang

Fra Kant til nu

(Side 121 – 224)

Peter Garde

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år.

Ingen adgang

Fra Platon til Kant

(Side 15 – 120)

Peter Garde

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år.

Ingen adgang
Omslag Nødværge i fortid og nutid – (1. udg.)

Nødværge i fortid og nutid – (1. udg.)

En retshistorisk, retsdogmatisk og retskomparativ undersøgelse

Peter Garde

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år.

Ingen adgang

Statsnødværge, folkestrafferet m.v.

(Side 491 – 526)

Peter Garde

Nødværge, også kaldet selvforsvar, er en hyppig undskyldning i drabssager. Dette værk analyserer ikke blot gældende ret, men følger nødværge i hele historien fra Platon, Cicero (der anerkender nødværge) og bjergprædikenen (der forkaster det) indtil aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane. Ud over den tiltaltes håb om frififindelse, når nødværge ikke kan modbevises, diskuteres også statsnødværge, hvor selv angrebskrige eller massemord som i de lange knives nat i 1934 under Hitler undskyldes som nødværge. Værket følger ikke kun nødværge teoretisk og praktisk gennem historien, men beskriver også nødværge i dansk ret og vores nærmeste nabolande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer, som f.eks. i Tyskland, hvor knivdrab kan undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, eller i det vilde Vesten, hvor nødværge anerkendes selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet. Peter Garde har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år.

Ingen adgang

Kapitel 6. Ikrafttræden m.v. (§§ 13 – 14)

(Side 161 – 167)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Introduktion til klimaloven og dens kontekst

(Side 23 – 64)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).