Sanktionerne udgør, sammen med Strafferet 1 - Ansvaret, en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og straflignende foranstaltninger. Formålet med bogen er som hidtil at give læseren et grundlæggende indblik i de forskellige strafformer, der findes i dansk ret. Læseren får en indføring i afsoning i åbne, henholdsvis lukkede fængsler eller hjemmeafsoning på bopælen med fodlænke, reglerne om prøveløsladelse, forvaring, betingede domme med samfundstjeneste og/eller andre vilkår, herunder om efterlevelse af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet samt principperne for udmåling af sum- og dagbøder. Herudover gennemgås principperne for udmåling af frihedsstraf og sammenhængen mellem domstolenes konkrete strafudmåling og politikernes mulighed for at normere straffastsættelsen. De nyere regler om dobbeltstraf og regler om visse opholdsforbud er ligeledes medtaget i fremstillingen. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men er også velegnet som håndbog for praktikere. Lasse Lund Madsen er professor i strafferet ved Aarhus Universitet. Jens Røn er landsdommer og retspræsident ved Vestre Landsret.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 19,220 resultater for
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
2. Strafudmåling
(Side 89 – 150)
Lasse Lund Madsen og Jens Røn
Sanktionerne udgør, sammen med Strafferet 1 - Ansvaret, en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og straflignende foranstaltninger. Formålet med bogen er som hidtil at give læseren et grundlæggende indblik i de forskellige strafformer, der findes i dansk ret. Læseren får en indføring i afsoning i åbne, henholdsvis lukkede fængsler eller hjemmeafsoning på bopælen med fodlænke, reglerne om prøveløsladelse, forvaring, betingede domme med samfundstjeneste og/eller andre vilkår, herunder om efterlevelse af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet samt principperne for udmåling af sum- og dagbøder. Herudover gennemgås principperne for udmåling af frihedsstraf og sammenhængen mellem domstolenes konkrete strafudmåling og politikernes mulighed for at normere straffastsættelsen. De nyere regler om dobbeltstraf og regler om visse opholdsforbud er ligeledes medtaget i fremstillingen. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men er også velegnet som håndbog for praktikere. Lasse Lund Madsen er professor i strafferet ved Aarhus Universitet. Jens Røn er landsdommer og retspræsident ved Vestre Landsret.
3. Konfiskation
(Side 151 – 165)
Lasse Lund Madsen og Jens Røn
Sanktionerne udgør, sammen med Strafferet 1 - Ansvaret, en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og straflignende foranstaltninger. Formålet med bogen er som hidtil at give læseren et grundlæggende indblik i de forskellige strafformer, der findes i dansk ret. Læseren får en indføring i afsoning i åbne, henholdsvis lukkede fængsler eller hjemmeafsoning på bopælen med fodlænke, reglerne om prøveløsladelse, forvaring, betingede domme med samfundstjeneste og/eller andre vilkår, herunder om efterlevelse af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet samt principperne for udmåling af sum- og dagbøder. Herudover gennemgås principperne for udmåling af frihedsstraf og sammenhængen mellem domstolenes konkrete strafudmåling og politikernes mulighed for at normere straffastsættelsen. De nyere regler om dobbeltstraf og regler om visse opholdsforbud er ligeledes medtaget i fremstillingen. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men er også velegnet som håndbog for praktikere. Lasse Lund Madsen er professor i strafferet ved Aarhus Universitet. Jens Røn er landsdommer og retspræsident ved Vestre Landsret.
Kapitel 6. Databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata
(Side 231 – 260)
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Kapitel 2. Det oplysningsfrie skattesystem
(Side 57 – 92)
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Kapitel 1. Indledning
(Side 23 – 56)
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Kapitel 10. Konklusion
(Side 379 – 390)
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Masseafgørelser i forvaltningsretligt perspektiv (1. udg.)
Tredjepartsdata i skatteretten
Lars Skriver
Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.