Alle titler

Viser 1 - 10 af 395 resultater for

  • Titler (metadata) x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Handelsagentloven (3. udg.)

med kommentarer

Jørgen Lykkegård

Nærværende 3. udgave af kommentarer til lov om handelsagenter og handelsrejsende er primært en opdatering med de seneste års retspraksis og teori indenfor retsområdet. Den danske lovgivning er ikke ændret i perioden efter anden udgaven i 2014.

Ingen adgang

Mohammad Ahsan

Den gældende offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, afløste den tidligere offentlighedslov fra 1985, som afløste offentlighedsloven fra 1970. Den gældende offentlighedslov indeholder dels en række bestemmelser, der er udtryk for en videreførelse af de tidligere loves bestemmelser, dels indeholder den nogle helt nye bestemmelser, der har sin baggrund i bl.a. udviklingen af den digitale kommunikation og centraladministrationens samarbejdsstrukturer. Derfor indeholder den foreliggende udgave af lovkommentaren – i lighed med den tidligere udgave – fortsat en omtale af den praksis, der knytter sig til de tidligere offentlighedslove. Herudover indeholder kommentaren en omtale og analyse af de ganske mange udtalelser, som Folketingets Ombudsmand har afgivet om den gældende offentlighedslov. Sigtet med lovkommentaren er fortsat at give en pædagogisk og udførlig fremstilling af offentlighedslovens bestemmelser. Det er derfor håbet, at myndighederne vil kunne bruge lovkommentaren som et opslagsværk og et praktisk arbejdsredskab til at løse de problemstillinger, de måtte støde på i forbindelse med anvendelsen af loven, og at bl.a. borgerne og medierne vil kunne bruge lovkommentaren til at få klarhed over og indblik i lovens noget komplicerede regler.

Ingen adgang

Lise Lauridsen and Sandro Ratkovic

6.-udgaven af denne lovkommentar indeholder en ajourføring af teori og retspraksis siden 5.-udgaven fra 2008. Der er siden 5.-udgaven afsagt et ikke ubetydeligt antal domme og kendelser vedrørende loven og det underliggende direktiv, der i vidt omfang er medtaget i denne 6.-udgave. Der er ændret noget på strukturen fra 5.-udgaven, med henblik på at øge anvendeligheden.

Ingen adgang

Peter Blume

Bogen beskriver de grundlæggende træk ved retssystemet og den juridiske metode. Der sættes fokus på:

Ind i retten: at studere jura, juraens discipliner, juraens problemstilling, informationssøgning og den juridiske profession

Det retlige landskab: retten og retssystemet, retfærdighed, regeltyper og reguleringsformål og digitalisering

Rettens metode og kilder: retskilder, retsforskriften, domme og afgørelser, øvrige retskilder, international ret og EU-ret, rettens sprog og retskilders fortolkning

Retten i kontekst: ret og samfund, juristens ansvar og valg, retspolitik og juridisk dannelse

Ingen adgang

Peter Arnt Nielsen and Lars Lindencrone Petersen

Med den foreliggende 15. udgave af Dansk erhvervsret er fremstillingen ajourført, således at den afspejler gældende ret pr. 1. juli 2020. Bogen retter sig som de foregående udgaver mod den fundamentale undervisning i dansk og international erhvervsret.

Ingen adgang

Selskabsloven (3. udg.)

med kommentarer

Peer Schaumburg-Müller and Erik Werlauff

Nu foreligger en ny revideret og opdateret 3. udgave af ”Selskabsloven med kommentarer”. Lovkommentaren er nem og enkel at bruge, da den skal fungere som et ad hoc redskab, når et konkret problem opstår i den travle hverdag. Det er dog også ønskeligt, hvis den, der har tid og lyst, kan læse bogen på tværs, dvs. gennemgå bogens væsentligste dele, og derved få et godt overblik over den kommenterede lov. Kommentarerne bygger på forfatternes store kendskab til selskabsretten i det praktisk retsliv og den mest opdaterede selskabsretlige teori. Senest er SL offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019. Loven er siden ændret ved lov nr. 1374 af 13. december 2019 om bl.a. revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer mv. Alle lovændringer på kapitalselskabsrettens område, der er gennemført til og med februar 2020, er medtaget i denne lovkommentar og indgår i kommentarerne. Senest er også vedtaget direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019 om ændring af direktiv 2117/1132/EU (selskabsdirektivet) om grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger.

Ingen adgang

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen and Michael Hansen Jensen

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Bogen udkom første gang i 2012. Denne nye, reviderede 3. udgave er ført ajour med nye domme m.v., og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. I tillæg hertil er kapitel 3 om ministre og regering nyskrevet og væsentligt udvidet, ligesom der er føjet et yderligere kapitel 25 til om rigsfællesskabet. Bogens forfattere har gennem de seneste 30 år beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner.

Ingen adgang

Carina Risvig Hamer

Denne bog er en lovkommentar til lov om Klagenævnet for Udbud, der trådte i kraft 1. juni 2010. Klagenævnsloven er siden 2010 blevet ændret en række gange. Sidste gang var i forbindelse med udbudsloven, hvor loven bl.a. ændrede navn fra lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. til lov om Klagenævnet for Udbud (klagenævnsloven). Siden 1.-udgaven af bogen har Klagenævnet for Udbud afsagt en række kendelser af relevans for håndhævelsen af udbudsreglerne, som er inddraget i denne udgave. Derudover blev der med udbudslovens § 185, stk. 2, indført krav om, at ordregivere skal ophæve en kontrakt, når Klagenævnet for Udbud har annulleret ordregiverens tildelingsbeslutning. Som ved 1.-udgave af bogen er en gennemgang af aktindsigtsreglerne taget med i denne fremstilling under kommentaren til lovens § 2, stk. 2, pkt. 6, da disse regler er af væsentlig betydning for forbigåede tilbudsgivere, der ønsker at klage.

Ingen adgang

Jens Møller, Michael S. Wiisbye and Karsten Høj

Erstatningsansvarsloven med kommentarer foreligger nu i en ny og gennemrevideret udgave. Værket er skrevet af tre af landets førende erstatningsretlige eksperter: kommitteret, adjungeret professor Jens Møller, advokat Michael S. Wiisbye og advokat Karsten Høj. Siden 6. udgave er loven blevet ændret ikke mindre end 12 gange på en række centrale områder, herunder bl.a. reglerne om tortgodtgørelse, reglerne om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, reglerne om tabt arbejdsfortjeneste samt ændringer som følge af ny forældelseslov. Der er desuden fremkommet flere end tusinde nye centrale afgørelser, der alle er grundigt behandlet. Værket indeholder omfattende registre, som gør bogen til et yderst anvendeligt og lettilgængeligt opslagsværk.

Ingen adgang

Erik Hørlyck

Hvem skal løfte bevisbyrden i en civil sag? I udgangspunktet er det den, der fremsætter krav, der har bevisbyrden - men der afviges ofte fra denne almindelige bevisbyrderegel. Bevisbyrden i civile sager undersøger nogle betydningsfulde procesretlige problemstillinger, der er helt uomtalt i retsplejeloven: Navnlig hvornår den almindelige bevisbyrderegel fraviges ved omvendt eller delt bevisbyrde på grundlag af præsumptioner eller formodninger. Bogen vurderer desuden modbevis, herunder hvilken forskel der er på modbevis og omvendt bevisbyrde, ligesom den analyserer bevisstyrkekravet i dansk retspraksis. Endelig påpeger bogen det bemærkelsesværdige forhold, at domstolene som alternativ til omvendt bevisbyrde til dels ud fra de samme synsvinkler kan lempe de almindelige bevisstyrkekrav. Erik Hørlyck er advokat og fungerer ofte som voldgiftsdommer. Han blev i 2015 æresdoktor ved Aarhus Universitet.