Alle titler

Viser 1 - 10 af 407 resultater for

  • Alt indhold x
  • Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Jens Evald

Formålet med denne bog er at give en samlet fremstilling af dansk servitutret. Med servitut forstås en på særligt grundlag hvilende ret til at udøve en begrænset rådighed over en fast ejendom eller at kræve opretholdt en tilstand på denne. Betegnelsen servitutret tjener det formål under ét begreb at samle en række emner og retlige problemer, som tematisk knytter sig til servitutter. Servitutret anvendes derfor som en samlebetegnelse for disse emner og problemer. Servitutter er juraens gråspurve: De er almindeligt udbredt, man opdager dem først, når de giver problemer, og de er svære at slippe af med. Hermed også sagt, at servitutretten i praksis er et retsområde, hvor der gennem tiden har været og stadig er mange konflikter, hvilket afspejles i de mange domme og administrative afgørelser, som omtales i bogen.

Ingen adgang

Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Den hermed foreliggende 6. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger ligesom 5. udgaven fra 2017 på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af 17 kapitler. Kapitel 1 giver en introduktion til de følgende kapitler, der er opdelt i to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i retsvidenskaben og i juridisk praksis samt i retsdogmatisk fortolkning. I del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I bogens del I gives i kapitel 2 en indledning til retskilder og retsdogmatisk fortolkning. I kapitel 3 gennemgås regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU (Traktaten om den Europæiske Union), TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret om grundlæggende rettigheder), EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) og folkeretlige traktater og rekommendationer. Derefter behandles i kapitel 4 professionel juridisk praksis (domspraksis, administrativ praksis og juridisk forskningspraksis). Kapitel 5 handler om retssædvaner, kutymer og god skik-regler. I kapitel 6 gennemgås retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur. I kapitel 7 behandles retsdogmatisk fortolkning. Kapitel 8 handler om komparativ ret og metode og kapitel 9 om retshistorie. I bogens del II gives i kapitel 10 en introduktion til retsfilosofi. Herefter gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I kapitel 11 behandles naturret, i kapitel 12 hermeneutik, i kapitel 13 retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori og i kapitel 14 skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross. I kapitel 15 gives et kønsperspektiv på retten og kapitel 16 handler om retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 17). Europæisk, realistisk retspositivisme skaber en syntese mellem den klassiske retspositivisme som udformet af Kelsen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retskilder og retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på. Forfatterne er professor, ph.d. Christina D. Tvarnø og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, begge ansat på CBS LAW.

Ingen adgang

Digital overvågning (1. udg.)

– lovgivningens grænser i et menneskeretligt krydsfelt

Tanja Kammersgaard Christensen

I dag vedtages der flere og flere love, som hjemler politiets overvågning, hvilket fra lovgivers side begrundes i et ønske om at styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. I takt med at overvågningsteknologierne og de systemer, der efterfølgende behandler de indsamlede data, bliver mere sofistikerede, tegnes der meget præcise billeder og mønstre af den overvågedes adfærd. Danmark er forpligtet gennem hhv. den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder til at beskytte privatlivets fred, hvorfor det kan være problematisk, når lovgiver hjemler indgreb i retten til privatlivets fred i form af politiets øgede overvågning. "Digital overvågning – lovgivningens grænser i et menneskeretligt krydsfelt" behandler denne problemstilling, som bygger på afhandlingen af samme navn. Formålet er først at fastslå reguleringsstrukturen mellem den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder hvordan det indbyrdes hierarki mellem de to retskilder er. Det primære formål i afhandlingen er dog at udlede krav til lovgivning, der hjemler digital overvågning i de to retskilder og hertil hørende retspraksis. Disse krav er bl.a. med til at sikre, at lovgiver kan vurdere og prøve om love er proportionelle og holdt inden for det strengt nødvendige, således at overvågningen ikke medfører et større indgreb i den grundlæggende ret til privatliv, end det er nødvendigt for at opnå målet med overvågningen. I bogen udledes med udgangspunkt i ovenstående retspraksis specifikke krav til indholdet af lovgivningen. Det betyder, at lovgivning, der hjemler politiets digitale overvågningen skal indeholde oplysninger om formålet med overvågningen ud fra følgende: – Nødvendigheden og proportionaliteten af overvågningen. – Hvilken form for overvågning der er tale om. – Omfanget af overvågningen. – Afgræsningen af overvågningen. – Hvilke lovovertrædelser der kan give anledning til overvågningen. – Hvilke betingelser der er for at iværksætte overvågningen. – Hvem der behandler og har adgang til de indsamlede data, og hvor denne adgang gives. – Opbevaringen af de med overvågningen indsamlede oplysninger. – Egen adgang til og berigtigelse af de indsamlede oplysninger. Bogens overordnede konklusion er, at det er lovgivers ansvar at sikre sig at love, der hjemler politiets digitale overvågning, er i overensstemmelse med den grundlæggende ret til privatliv. Bogen giver samtidig et bud på, hvordan dette kan gribes an og ud fra hvilke procedurer.

Ingen adgang

Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

– forandring, forankring og fremtidsperspektiver

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Peter Starup

"Grundlæggende udlændingeret I - udvalgte emner" giver en fremstilling af væsentlige dele af udlændingeretten. Den omhandler følgende emner: Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f og 9 i-9 n, erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfald af opholdstilladelser, inddragelse af opholdstilladelser og udvisning ved dom pga. kriminalitet. Endvidere behandles retten til indrejse og ophold i Danmark efter EU-retten, herunder udvisning efter EU-reglerne. Bogen er i første række skrevet til universitetsstuderende, som følger et kursus i udlændingeret. Forskere, praktikere og andre med interesse for udlændingeret kan også få udbytte af bogen. Forfatteren er lektor, ph.d. Peter Starup, Syddansk Universitet, der i mange år har undervist og forsket i udlændingeret og relaterede emner.

Ingen adgang

Jesper Lau Hansen

Denne lovkommentar til Kapitalmarkedsloven afløser forfatterens kommentar til Værdipapirhandelsloven, der udkom årligt fra 2004 til 2017. Fremover findes den også i abonnement på jurabibliotek.dk hvor den opdateres to gange årligt. Det er håbet med denne lovkommentar, som det var med forgængeren, at lette arbejdet med kapitalmarkedsret og gøre det lidt mere overskueligt. Selvom fokus naturligvis er på selve kapitalmarkedsloven, søges læseren gjort opmærksom på de andre retskilder, der også er relevante, og som må inddrages for at få det rette indtryk af gældende ret.

Ingen adgang

Joachim Kromann og Lars Hjortnæs

1. udgave af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. udkom for 25 år siden, og har derfor længe trængt til en revision. Sandt er det at lovens grundlæggende elementer har vist sig at være mere langtidsholdbare, end de fleste havde regnet med da loven trådte i kraft i 1996. To mindre justeringer af huseftersynsordningen fandt sted i 2000 og 2011, derudover har der været relativ ro om ordningen som dog stadig finpudses på det administrative plan med inddragelse af de involverende parter.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Udvalgte delikter i straffeloven er skrevet til jurastuderende, som har brug for et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene for de mest anvendte delikter i straffeloven. Delikterne, der er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, kommenteres kort med hensyn til nogle af de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold

Ingen adgang

Konkurrenceret (8. udg.)

Markedsret Del 1

Palle Bo Madsen

Den 8. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer, ligesom tidligere udgaver, en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Gennemgangen har særlig fokus på den danske konkurrencelov, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen er anvendelig både som undervisningsgrundlag og for praktikere.

Ingen adgang

Henrik Peytz

Ligningsloven er en af Danmarks centrale skattelove. Kommentaren vedrører en lang række skatteretlige emner af væsentlig betydning for både erhvervsdrivende og privatpersoner. Bogen giver et struktureret overblik over praksis, forarbejder og litteratur og henvender sig til advokater, revisorer, domstole, skattemyndigheder, in-house advokater, virksomheders interne skatteafdelinger og HR-afdelinger samt andre, der professionelt beskæftiger sig med skatteret. Fremstillingen er ajourført til 31. december 2020, og der er i begrænset omfang taget hensyn til efterfølgende fremkommet materiale. Ændringerne ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 og lov nr. 533 af 27. marts 2021 er indarbejdet. Ligningsloven udkommer i tre bind grundet stoffets omfang. Prisen er for alle tre bind. Værket sælges kun samlet.