Alle titler

Viser 1 - 10 af 421 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Straffeprocessens katekismus er en grundlæggende og systematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper og regler. Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for hele straffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning, inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagens behandling ved retten. Fremstillingen inddrager den nyeste retspraksis. Straffeprocessens katekismus giver på samme tid et overblik over de straffeprocessuelle regler og grundtræk, og samtidig en mere dybtgående behandling af en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevet til brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kan utvivlsomt også få glæde af den. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Grundloven og overstatsligt samarbejde med føderale træk (1. udg.)

– den øvre grænse for grundlovens § 20 med særligt fokus på Danmark som selvstændig stat og anvendelse af militære magtmidler

Morten Fristrup Schou

Den øvre grænse for grundlovens § 20 med særligt fokus på Danmark som selvstændig stat og anvendelse af militære magtmidler.

Ingen adgang

Overladelse af konstitutionelle beføjelser (1. udg.)

– en retlig analyse af, hvilke beføjelser der kan overlades i medfør af grundlovens § 20

Kenneth Schmidt Rasmussen

En retlig analyse af, hvilke beføjelser der kan overlades i medfør af grundlovens § 20.

Ingen adgang

Niels Fenger

Bogen giver et samlet indblik i samspillet mellem EU-retten og dansk forvaltningsret med hensyn til såvel sagsbehandling og organisation som hjemmelsspørgsmål, fortolkning og domstolsprøvelse. Den påviser EU-rettens betydning for forvaltningsretten og fungerer samtidig som lærebog og håndbog gennem løbende sammenligninger mellem dansk rets regler og de EU-retlige krav. Bogen indeholder fyldige referencer til den nyeste retspraksis, herunder vedrørende EU’s charter om grundlæggende rettigheder, ligesom den behandler de forvaltningsretlige aspekter af GDPR (databeskyttelsesforordningen)

Ingen adgang

Arbejdsret (12. udg.)

med tilknyttede dele af arbejdsmiljøretten, socialretten og skatteretten

Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

Arbejdsretten omfatter reglerne om virksomheders, medarbejderes og organisationers forhold til hinanden på arbejdsmarkedet. Faget har betydning for mange menneskers hverdag og er dagligt forbrugsgods ude på arbejdspladserne. Endvidere er der ofte store beløb på spil, idet selv en lille sag om en enkelt lønmodtagers rettigheder kan få betydning for mange andre. Samtidig er faget med sin komplicerede blanding af offentlig ret og privatret, med en stor mængde ofte meget detaljerede og specielle lov- og overenskomstregler og med en retspraksis, der tæller mere end tretten tusinde principielle afgørelser, et af de juridiske områder, der stiller de største krav til såvel praktikere som teoretikere. Arbejdsret er skrevet som over­sigtsværk og lære­bog med henblik på at sikre læseren et overblik over denne juridiske disciplin. Udgangspunktet for fremstillingen er reglernes anvendelse i praksis, det vil sige hvilke arbejdsretlige problemer man møder i det virkelige liv, og hvordan man møder dem. Det væsentlige i begge forbindelser er, at man har et systematisk udtømmende overblik over retsområdet, så man med afsæt heri kan identifi­cere naturen af de centrale retsprobl­emer, og derfor har forudsætning for også at fast­lægge løsningen på sådanne spørg­smål, som ikke er direkte be­svaret i lovgivning, aftaler og kollektive overenskomster. Derfor er bogen indrettet således, at den overordnet set dækker alle væsentlige arbejdsret­lige problemstillinger, ligesom dens systematiske opbygning belyser reg­ler­nes natur og indre sam­men­hænge. Opmærksomheden koncentreres endvidere om fænomenerne og de bærende prin­cipper frem for om konkrete detaljer. Retspraksis er derfor kun refereret sporadisk nemlig til lettelse af forståelsen på vanskelige punkter.

Ingen adgang

Carina Risvig Hamer

Bogen omhandler de udbudsretlige regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Bogen inddrager både de EU-retlige og nationale udbudsregler, herunder praksis fra både EU-Domstolen og Klagenævnet for Udbud. Titlen på bogen er siden første udgaven ændret fra Grundlæggende Udbudsret til Udbudsret for at signalere, at bogen også i stor udstrækning omfatter mere end udbudsrettens grundlæggende elementer. Således dækker bogen også over mere aktuelle emner og diskuterer retstilstanden på området.

Ingen adgang

Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Ingen adgang

Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen, og Inge Langhave

19. udgave af "Lærebog om indkomstskat" giver en systematisk fremstilling af dansk indkomstskatteret. Bogens omfang og vægtning af de enkelte emner er i overvejende grad bestemt af, at bogen anvendes som grundlag for undervisningen ved CBS, universiteterne m.fl., men bogen kan med fordel også benyttes af revisorer, advokater, ansatte i Skatteforvaltningen og andre praktikere. Blandt andet af denne grund er der udarbejdet et stikordsregister samt et register over de i bogen omtalte domme, landsskatteretskendelser, bindende svar og andre administrative afgørelser.

Ingen adgang

Jens Møller

Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som ændret ved lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 124 af 30. januar 2021, lov nr. 160 af 3. fe-bruar 2021, lov nr. 285 af 27. februar 2021, lov nr. 671 af 19. april 2021, lov nr. 1155, 1169, 1170, 1171, 1172 og 1174 af 8. juni 2021. For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 som ændret ved som ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 207 af 15. februar 2021, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 709 af 26. april 2021, lov nr. 982 af 26. maj 2021 og lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2021, er medtaget og markeret som kommende ændringer.

Ingen adgang

Paul Krüger Andersen

Erhvervsstyrelsen bidrager til at udvikle de selskabsretlige regler, men udøver også en aktiv kontrol og tilsyn med overholdelsen af de selskabsretlige og regnskabsretlige regler. Dette er markant kommet til udtryk i den såkaldte »kontrolpakke«, som blev vedtaget af Folketinget i maj 2020. Ændringerne i selskabsloven trådte i kraft 1. januar 2021. I overskriftsform ændrer og udvider kontrolpakken Erhvervsstyrelsens rolle fra blot at være en registreringsmyndighed til også at være en kontrolmyndighed. Siden 14. udgave af denne bog er der herudover vedtaget en række lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. Mere end 45.000 iværksætterselskaber er nu omdannet til ordinære anpartsselskaber – eller opløst. Omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer, som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der er ligeledes sket en udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser.