Alle titler

Viser 1 - 10 af 19,893 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Årgang 49 (2024): Nummer 5 (Oct 2024)

Ingen adgang

Årgang 2024 (2024): Nummer 3/4 (Oct 2024)

Ingen adgang

Bødeansvaret efter databeskyttelsesforordningens art. 83 og databeskyttelseslovens § 41 på baggrund af EU-Domstolens praksis

Henrik Udsen og Christian Wiese Svanberg

Artiklen gennemgår EU-Domstolens to afgørelser om bødebestemmelsen i databeskyttelsesforordningens art. 83 og de fortolkningsspørgsmål, som behandles i dommene. Dommenes betydning for bødereguleringen i dansk ret drøftes løbende gennem artiklen.

Ingen adgang

Forældelse, ulovhjemlede forvaltningsafgørelser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Mathias Mikkelsen

I artiklen behandles spørgsmål om forældelse af erstatnings- og godtgørelseskrav som følge af ulovhjemlede forvaltningsafgørelser i anledning af en nyere dom afsagt af den norske Høyesterett. Med dommen som ramme behandles emnet i et dansk forældelsesretligt såvel som i et menneskeretligt perspektiv.

Ingen adgang

Forvaring i retten og i fængslet

Julie Laursen

Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som kun idømmes et fåtal om året. Antallet af domme til forvaring er dog fordoblet indenfor det sidste årti samtidig med at udstrækningen af forvaring er blevet endog meget langvarig. Baseret på forfatterens observation i retssager, hvor der var nedlagt påstand om forvaring i by, lands- og Højesteret samt interviews med 35 forvarede i Herstedvester Fængsel, vil artiklen stille skarpt på idømmelsen til og fuldbyrdelsen af forvaring i en dansk kontekst. Forvaring er en ualmindeligt belastende foranstaltning. Foranstaltningen er tidsubestemt, og progression mod større frihedsgoder er afhængig af en række parametre, hvilket oftest skaber stor usikkerhed, ængstelse og modstand hos forvarede. På baggrund af undersøgelsen anbefales det at opdatere statistik over adgang til frihedsgoder og udstrækningen af forvaring samt opdatere anklagemyndighedens retningslinjer ift. forvaring.

Ingen adgang

Højesteret og lovgivningsmagten

– 25 år efter Tvind-dommen

Jørgen Steen Sørensen

Ingen adgang

Højesterets voteringsprotokoller

– essay til retskildelæren II

Rasmus Grønved Nielsen

Ingen adgang

Indledende kommentarer