Alle titler

Viser 1 - 10 af 17,977 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Rasmus Horskjær Nielsen

Udbudsretten er i rivende udvikling, og udbud bliver en stadig vigtigere del af det offentliges værktøjskasse. Det praktiske mål med udbud er dog stadigvæk at gennemføre en konkurrence og finde en kontraktpart til det offentlige. Bogen angår netop denne konkurrence og særligt indholdet af de betingelser, ordregivende myndigheder skal efterleve, når konkurrencen fastlægges i udbudsmaterialet. Dermed giver bogen et detaljeret indblik i de betingelser, der er forbundet med fastlæggelsen og beskrivelsen af kriterier for tildeling, vægtning heraf og evalueringsmodeller. Blandt andet analyseres betingelser angående pligten til at skabe forudgående gennemsigtighed om konkurrencen. Derudover analyseres de betingelser, der skal iagttages vedrørende den konkurrence, som udbud er et udtryk for, samt betingelser vedrørende identifikation af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Endvidere fremgår det af bogen, hvorledes ordregivende myndigheder skal sikre en kontrollerbar konkurrence. Bogen er skrevet af Rasmus Horskjær Nielsen, der er ph.d. i udbudsret og ansat som advokat ved Andel Holding A/S. Han har tidligere været ansat som postdoc ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA). Bogen er i det væsentligste identisk med ph.d.-afhandlingen, som Rasmus indleverede i september 2021.

Ingen adgang

Kapitel 10. Aktindsigt

(Side 345 – 366)

Mette Hartlev, Peter Jakobsen, og Katharina Ó Cathaoir

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og lektor i sundhedsret. Peter Jakobsen er chefkonsulent i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret.

Ingen adgang

Mette Hartlev, Peter Jakobsen, og Katharina Ó Cathaoir

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og lektor i sundhedsret. Peter Jakobsen er chefkonsulent i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret.

Ingen adgang

Mette Hartlev, Peter Jakobsen, og Katharina Ó Cathaoir

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og lektor i sundhedsret. Peter Jakobsen er chefkonsulent i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret.

Ingen adgang

Kapitel 4. Autorisation

(Side 117 – 148)

Mette Hartlev, Peter Jakobsen, og Katharina Ó Cathaoir

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og lektor i sundhedsret. Peter Jakobsen er chefkonsulent i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret.

Ingen adgang

Kapitel 13. Dansk EU-strafferet

(Side 551 – 590)

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.