Alle titler

Viser 1 - 10 af 20,023 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Funktionærloven

Lars Svenning Andersen, Lise Lauridsen, og Sandro Ratkovic

Funktionærloven blev vedtaget i 1938 og er en vigtig del af det juridiske grundlag for mange lønmodtagere. Denne medarbejdergruppe er siden lovens vedtagelse vokset støt og tæller i dag omkring 2/3 af alle beskæftigede. Funktionærloven med kommentarer foreligger her som en samlet kommentar med udgangspunkt i gældende ret og praksis på området. Kommentaren er ajourført frem til august 2022. Lovkommentaren henvender sig til praktikere i både offentlige og private virksomheder, der beskæftiger sig med funktionærloven.

Ingen adgang
Omslag Funktionærloven (1. udg.)

Funktionærloven (1. udg.)

med kommentarer

Lars Svenning Andersen, Lise Lauridsen, og Sandro Ratkovic

Funktionærloven blev vedtaget i 1938 og er en vigtig del af det juridiske grundlag for mange lønmodtagere. Denne medarbejdergruppe er siden lovens vedtagelse vokset støt og tæller i dag omkring 2/3 af alle beskæftigede. Funktionærloven med kommentarer foreligger her som en samlet kommentar med udgangspunkt i gældende ret og praksis på området. Kommentaren er ajourført frem til august 2022. Lovkommentaren henvender sig til praktikere i både offentlige og private virksomheder, der beskæftiger sig med funktionærloven.

Ingen adgang

Indledning

Lars Svenning Andersen, Lise Lauridsen, og Sandro Ratkovic

Funktionærloven blev vedtaget i 1938 og er en vigtig del af det juridiske grundlag for mange lønmodtagere. Denne medarbejdergruppe er siden lovens vedtagelse vokset støt og tæller i dag omkring 2/3 af alle beskæftigede. Funktionærloven med kommentarer foreligger her som en samlet kommentar med udgangspunkt i gældende ret og praksis på området. Kommentaren er ajourført frem til august 2022. Lovkommentaren henvender sig til praktikere i både offentlige og private virksomheder, der beskæftiger sig med funktionærloven.

Ingen adgang

Indledning

Lars Svenning Andersen, Lise Lauridsen, og Sandro Ratkovic

Funktionærloven blev vedtaget i 1938 og er en vigtig del af det juridiske grundlag for mange lønmodtagere. Denne medarbejdergruppe er siden lovens vedtagelse vokset støt og tæller i dag omkring 2/3 af alle beskæftigede. Funktionærloven med kommentarer foreligger her som en samlet kommentar med udgangspunkt i gældende ret og praksis på området. Kommentaren er ajourført frem til august 2022. Lovkommentaren henvender sig til praktikere i både offentlige og private virksomheder, der beskæftiger sig med funktionærloven.

Ingen adgang

Årgang 49 (2024): Nummer 6 (Nov 2024)

Ingen adgang

Indledende kommentarer – Hæfte 6 - 2023

Ingen adgang

KFE 2023.1318 (Planklagenævnets afgørelse af 21. september 2023 - sagsnr. 23/06181)

Lokalplanlægning på støjbelastede arealer – virksomhedsstøj – omdannelse fra erhvervsområde til boligområde – begreberne eksisterende byområder og blandede byfunktioner

Efter anmodning fra en privat bygherre vedtog Faaborg-Midtfyn Kommune den 17. august 2022 en lokalplan og et kommuneplantillæg, der bl.a. havde til formål at omdanne et eksisterende erhvervsområde med fabrikshaller til et boligområde og sikre den nye boligbebyggelse mod støj fra omkringliggende virksomheder. Kommuneplantillægget udlagde lokalplanområdet som et nyt rammeområde Års.C.5 og havde til formål at sikre omdannelse af erhvervsområdet til et nyt område med blandede byfunktioner med åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse, offentlige formål samt erhverv uden væsentlige miljøpåvirkninger. Planklagenævnet ophævede ved afgørelse af 16. december 2022 (sag 22/11049) lokalplanen, idet nævnet fandt, at lokalplanen var i strid med planlovens § 15 a, stk. 1. Ejeren af lokalplanområdet anmodede efterfølgende Planklagenævnet om genoptagelse og anførte i den forbindelse, at det var en fejl, at nævnet ikke havde inddraget kommuneplanramme Års.C.5 i sin afgørelse. Nævnet genoptog sagen, idet det fandtes at udgøre en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at det ikke fremgik udtrykkeligt af nævnets oprindelige afgørelse, at der var taget stilling til, at lokalplanområdet i kommuneplantillægget var udlagt til blandede byfunktioner. I sin fornyede afgørelse af 21. september 2023 bemærkede nævnet indledningsvist, at lokalplanen udlagde et støjbelastet areal til støjfølsom anvendelse, hvorfor forholdet var omfattet af planlovens § 15 a, stk. 1, ligesom nævnet lagde til grund, at kommunen havde anvendt reglerne i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, om områder for blandede byfunktioner. Nævnet skulle herefter tage stilling til, om der i sagen var tale om et eksisterende byområde udlagt til blandede byfunktioner. Nævnet fandt, at der var tale om et eksisterende byområde, og lagde bl.a. vægt på den tidligere anvendelse som trådfabrik og den eksisterende bebyggelse i form af fabrikshaller. Nævnet fandt derimod ikke, at der var tale om et område for blandede byfunktioner, blot fordi der inden for rammeområde Års.C.5 fandtes erhverv i form af et autoværksted og en entreprenør- og vognmandsvirksomhed. Nævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af forarbejderne til planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2, at hensigten med bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at planlægge for en blanding af mange forskellige byfunktioner, der gør byen levende og sammensat, og hvor det er muligt at indpasse forskellige moderne byerhverv, som ikke er miljøbelastende. Efter nævnets opfattelse udgjorde de to eksisterende virksomheder i rammeområdet ikke virksomheder, der kunne betegnes som erhverv, som ikke var miljøbelastende. Nævnet fandt, at et område med blandet bolig og erhverv ikke i hvert tilfælde ville udgøre et område for blandede byfunktioner, jf. planlovens § 11 b, stk. 1. nr. 2. Ifølge nævnet havde det således ikke været hensigten med indførelsen af muligheden for at udlægge områder til blandede byfunktioner, at eksisterende støjende erhverv ville kunne inddrages for at give et område karakter af et område for blandede byfunktioner og dermed være omfattet af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Nævnet fandt herefter, at der i den konkrete var tale om en omgåelse af begrænsningen i anvendelsen af de lempede grænseværdier, og at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med planlovens § 15 a, stk. 1. På denne baggrund ophævede Planklagenævnet lokalplanen.

Ingen adgang

KFE 2023.1328 (Planklagenævnets afgørelse af 16. februar 2023 - sagsnr. 22/08944)

Lokalplanlægning på støjbelastede arealer – vejtrafikstøj – eksisterende byområde – fortolkning af planlovens § 15 a, stk. 1

Kolding Kommune vedtog den 21. juni 2022 en lokalplan og en kommuneplan, der udlagde lokalplanområdets anvendelse til blandede byfunktioner, herunder serviceerhverv og lignende inden for virksomhedsklasse 1-2 og etageboliger med tilhørende fællesfaciliteter. Plangrundlaget blev af en nabo påklaget til Planklagenævnet, der ved afgørelse af 16. februar 2023 opretholdt plangrundlaget. Nævnet bemærkede indledningsvist, at dele af området var påvirket af trafikstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj, og at lokalplanen således udlagde et støjbelastet areal til støjfølsom anvendelse, hvorfor forholdet var omfattet af planlægningsforbuddet i planlovens § 15 a. Nævnet fandt herefter på baggrund af lokalplanens bestemmelser, at kommunen havde anvendt reglerne i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, om områder for blandede byfunktioner, hvorefter støjkrav kan opfyldes ved støjisolering af bygningerne. Nævnet bemærkede herefter, at der skulle tages stilling til, om der i den konkrete sag var tale om et eksisterende byområde udlagt til blandede byfunktioner. Nævnet fandt, at planområdet udgjorde et eksisterende byområde, og lagde vægt på, at der tidligere havde været et forbrændingsanlæg og et enfamiliehus, at der nord for planområdet lå en lystbådehavn med tilhørende bådoplag og parkeringsarealer, og at der syd for planområdet lå eksisterende boligområder. Nævnet fandt, at det forhold, at området havde været ubenyttet i en årrække ikke i sig selv kunne føre til et andet resultat. Nævnet fandt dernæst, at planområdet var udlagt til blandede byfunktioner med kommuneplantillægget, og at området tillige konkret var lokalplanlagt til blandede byfunktioner. Kommunen havde derfor mulighed for at fastsætte bestemmelser, som forudsatte anvendelse af de lempede støjgrænser samt isolering af nyt boligbyggeri efter planlovens § 15, sk. 2, nr. 26, hvorfor bestemmelsen i planlovens § 15 a, stk. 1 således var opfyldt. Til klagerens klagepunkt om, at kommunens støjmålinger ikke tog højde for en adgangsvej og en brandvej, som der var planlagt for i plangrundlaget, bemærkede nævnet, at planlovens § 15 a, stk. 1 ikke fastsætter krav om, at lokalplanen skal sikre mod støjgener, som stammer fra den anvendelse, som der planlægges for. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over plangrundlaget.