Alle titler

Viser 1 - 10 af 50 resultater for :

  • Retssociologi x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

»Afvigende« og »Usædelige« – en mangfoldighed af religionsforståelser i grundloven

(Side 165 – 189)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

De kirkepolitiske forhold i 1800-tallet

(Side 87 – 112)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Debatten om anerkendelsen af metodistkirken i 1861 og 1865 – et afgørende stop på vejen til trossamfundsloven af 2017

(Side 191 – 210)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Editionsfilologiske bemærkninger

(Side 47 – 49)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Folkekirken som grundlovens støttepille

(Side 131 – 147)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Folkekirken som kulturinstitution – og hvorfor ikke-medlemmer også betaler til folkekirken

(Side 269 – 291)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Folkekirkens forfatningsretlige stilling i lovgivningspraksis: statsvæsen eller værgemål?

(Side 245 – 267)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Forarbejderne til grundlovens bestemmelser om religionsfrihed

(Side 149 – 164)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Fra fyrstekirke til folkekirke – Den Westfalske Freds betydning i Danmark

(Side 51 – 69)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Ingen adgang

Grundlovens § 70 er ikke nogen garanti mod religiøs diskrimination i Danmark

(Side 223 – 244)

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.