Alle titler

Viser 1 - 10 af 25 resultater for :

  • Almene emner x
  • Alt indhold x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Den hermed foreliggende 6. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger ligesom 5. udgaven fra 2017 på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af 17 kapitler. Kapitel 1 giver en introduktion til de følgende kapitler, der er opdelt i to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i retsvidenskaben og i juridisk praksis samt i retsdogmatisk fortolkning. I del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I bogens del I gives i kapitel 2 en indledning til retskilder og retsdogmatisk fortolkning. I kapitel 3 gennemgås regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU (Traktaten om den Europæiske Union), TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret om grundlæggende rettigheder), EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) og folkeretlige traktater og rekommendationer. Derefter behandles i kapitel 4 professionel juridisk praksis (domspraksis, administrativ praksis og juridisk forskningspraksis). Kapitel 5 handler om retssædvaner, kutymer og god skik-regler. I kapitel 6 gennemgås retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur. I kapitel 7 behandles retsdogmatisk fortolkning. Kapitel 8 handler om komparativ ret og metode og kapitel 9 om retshistorie. I bogens del II gives i kapitel 10 en introduktion til retsfilosofi. Herefter gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I kapitel 11 behandles naturret, i kapitel 12 hermeneutik, i kapitel 13 retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori og i kapitel 14 skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross. I kapitel 15 gives et kønsperspektiv på retten og kapitel 16 handler om retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 17). Europæisk, realistisk retspositivisme skaber en syntese mellem den klassiske retspositivisme som udformet af Kelsen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retskilder og retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på. Forfatterne er professor, ph.d. Christina D. Tvarnø og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, begge ansat på CBS LAW.

Ingen adgang

Søren Højgaard Mørup, Helle Bødker Madsen, og Michael Hansen Jensen

Der er tradition for at hylde en betydningsfuld videnskabsmand med et festskrift i anledning af dennes runde fødselsdag. Professor, dr.jur. Karsten Revsbech fylder 70 år den 29. august 2020. Han har siden 1992 været professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet og er en af landets førende eksperter inden for faget, som han har præget med mange artikler og bogudgivelser og gennem sin undervisning på Aarhus Universitet og på kurser andre steder. Han har også sat sit tydelige præg på dansk miljøret – navnlig med sin disputats og en lærebog i miljøret. Desu-den har han deltaget i et stort antal udvalg, kommissioner, nævn og evalue-ringspaneler. I sit festskriftsbidrag har højesteretsdommer Jens Peter Chri-stensen redegjort for bl.a. Karsten Revsbechs uddannelsesmæssige forløb og kommer ind på nogle højdepunkter i hans forskning. Vi har fundet, at det var naturligt at tage initiativ til udgivelsen af dette festskrift. De mere end 30 bidrag viser, at initiativet har mødt stor opbak-ning fra fagfæller og praktikere i både ind- og udland. Vi takker alle for-fattere for deres bidrag og for det store arbejde, der ligger bag de enkelte bidrag.

Ingen adgang

Juraens verden (1. udg.)

Metoder, retskilder og discipliner

Carina Risvig Hamer og Sten Schaumburg-Müller

Juraens verden - Metoder, retskilder og discipliner giver et indblik i forskellige juridiske metoder, retskilder og discipliner. Bogen er tænkt som undervisningsbog til faget ”Juridisk metode” på BA.jur. og HA.jur. og til anvendelse ved udarbejdelse af større skriftlige juridiske opgaver, som fx bachelorprojekter, kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger, der indeholder særskilte metodiske problemer. Bogen er også en forskningsbog i juridisk metode og er skrevet af forfattere, der alle har tilknytning til Syddansk Universitet som enten interne eller eksterne medarbejdere.

Ingen adgang

Peter Blume

Bogen beskriver de grundlæggende træk ved retssystemet og den juridiske metode. Der sættes fokus på:

Ind i retten: at studere jura, juraens discipliner, juraens problemstilling, informationssøgning og den juridiske profession

Det retlige landskab: retten og retssystemet, retfærdighed, regeltyper og reguleringsformål og digitalisering

Rettens metode og kilder: retskilder, retsforskriften, domme og afgørelser, øvrige retskilder, international ret og EU-ret, rettens sprog og retskilders fortolkning

Retten i kontekst: ret og samfund, juristens ansvar og valg, retspolitik og juridisk dannelse

Ingen adgang

Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen, og Helene Helboe Pedersen

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser. Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne. Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

Ingen adgang

Ditlev Tamm

Denne lille bog er skrevet som en kort indføring i antikkens eller oldtidens ret beregnet for juridiske studerende eller andre, som har lyst til at kende til nogle af de ældste faser af juraens lange og brogede historie også uden for Danmarks grænser. Kernen i bogen er et afsnit om retten i det gamle Rom, men der indledes med endnu ældre former for ret, som vi finder dem i oldtidens Mellemøsten og i Grækenland. Romerretten er en ideel indføring i juridisk tænkning, og enhver solid viden om jura indbefatter kendskab til romerretten. I mange lande underviser man endnu i romerret som indledning til det juridiske studium. Det gjorde man også engang i Danmark, men de tider er for længst forbi. Så meget desto mere glædeligt er det, at der dog i faget retshistorie sættes tid af til en indføring i romerretten, og denne bog er ment som en grundbog i dette forløb, men kan læses af enhver, der har lyst til at vide bare en lille smule om den allerældste ret.

Ingen adgang

Jens Evald

Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde. De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret. En jurist må kunne skelne klid fra kerne og kunne bortskære alt overflødigt, så kun de relevante argumenter, kendsgerninger, regler mv. står tilbage. Med andre ord må man kunne håndtere den juridiske ragekniv.

Ingen adgang

Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus, og Christian Lundblad

Ikke blot er 2019 året for retsplejelovens 100 års jubilæum; det er også 10 år siden, sidste udgave af Proceduren (3. udgave) udkom. Sidst gik der 25 år mellem 2. og 3. udgave, men udviklingen på procesrettens område, herunder digitaliseringen af sagsgange, har gjort, at tiden var inde til en ny udgave. Formålet med "Proceduren" er at praktikere fra retssalene giver deres subjektive beskrivelse og anbefaling af, hvorledes retssager af forskellig karakter bedst muligt behandles. De fleste kapitler i den nye udgave er skrevet i samarbejde mellem en dommer og en advokat eller anklager for netop at få de forskellige synsvinkler frem og så vidt muligt finde frem til en fælles god og anerkendt praksis.

Ingen adgang

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Trine Baumbach, Ole Scharf, og Henrik Stevnsborg

I år kan vi fejre 100-året for retsplejeloven. Dette markeres med denne bog, hvis 31 bidrag til fulde illustrerer, at retsplejeloven i 2019 – præcis som den var i 1919 – er en kodifikation af helt afgørende betydning for den danske retsorden. Dog er det i dag en meget anderledes lovbog, end den var i 1919. I årenes løb er bestemmelser blevet ændret eller ophavet, samtidig med at nye bestemmelser er kommet til. Retsplejeloven har siden 1919 vist sig at være et dynamisk dokument. Loven er fulgt med tiden, og som artiklerne i denne bog viser, er loven en kilde, der inspirerer til undersøgelser, der rækker lige fra historiske studier af lovens baggrund og til retspolitiske overvejelser vedrørende retsplejelovens fremtid og alt derimellem. Bidragene i bogen er opdelt i fire kategorier: de historiske, de straffeprocessuelle, de civilprocessuelle og de blandede bidrag.

Ingen adgang

Torsten Iversen, Susanne Karstoft, og Lars Henrik Gam Madsen

Bent Iversen er især kendt for sit langvarige virke som universitetslærer og for sit omfattende forfatterskab. Tager vi det sidste først, blev grunden til forfatterskabet lagt allerede i de tidlige 1970’ere, og siden er det bestandig blevet udvidet og udviklet. I dag fremstår det som en selvfølge, at Bent Iversen – med sit udprægede pædagogiske talent og med sin betydelige forskertrang valgte universitetskarrieren.