Alle titler

Viser 1 - 10 af 10,386 resultater for

  • Type: Artikel x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Dániel Karsai mod Ungarn - Dom af 13. juni 2024 - Klagesag nr. 32312/23

Ingen adgang

Dian mod Danmark - Afgørelse af 21. maj 2024 - Klagesag nr. 44002/22

Ingen adgang

Domenjoud mod Frankrig - Dom af 16. maj 2024 - Klagesag nr. 34749/16 og 79607/17

Ingen adgang

I hvilken udstrækning er harmoniserede standarder en retskilde efter AI-forordningen?

Emilie Loiborg

I denne artikel stilles der skarpt på, i hvilken udstrækning harmoniserede standarder efter AI-forordningen kan anvendes som en retskilde som led i fortolkningen og udfyldningen af AI-forordningen. Artiklen peger på, at frivillige harmoniserede standarder efter AI-forordningen vil få en normerende betydning for fastlæggelsen af indholdet af AI-forordningen og dermed kan bidrage til at belyse nogle af de juridiske tvivlsspørgsmål om AI-forordningens indhold, der uundgåeligt vil opstå, når den nye lovgivning får virkning.

Ingen adgang

Klimaretssager i Danmark efter KlimaSeniorinnen 1

Sune Fugleholm

MedDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. april 2024 i KlimaSeniorinen er det nu bl.a. fastslået, at art. 2 og 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter borgerne i Europa mod manglende indsats fra medlemsstaterne mod klimaforandringer, og at interesseorganisationer kan optræde som klimavagthunde på vegne af medlemmerne og andre individer, hvis liv, sundhed, velbefindende eller livskvalitet konkret er truet af klimaforandringer. Artiklen undersøger, hvilke ændringer dommen indebærer i dansk procesret, når det gælder søgsmål mod staten for manglende klimaindsats.

Fodnoter

1

. Verein KlimaSeniorinnen Schweiz and Others v. Switzerland (application no. 53600/20)

Ingen adgang

Nealon og Hallam mod Det Forenede Kongerige - Dom af 11. juni 2024 - Klagesag nr. 32483/19 og 35049/19

Ingen adgang

Sag C-119/23, Valančius - EU-Domstolens dom af 29. juli 2024

Ingen adgang

Sag C-375/23, EN mod Udlændingenævnet [Meislev] - EU-Domstolens dom af 4. juli 2024