Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 82 resultater for :
- Almindelig arbejdsret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
- Arkiv: Aktuelt x
Kapitel 8. Ansættelsesforholdets etablering
(Side 383 – 419)
Ruth Nielsen
Kapitel 9. Ansættelsesforholdets indhold
(Side 421 – 459)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 10. Ansættelsesforholdets ophør
(Side 461 – 485)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 5. Arbejdsgivernes fri bevægelighed
(Side 233 – 272)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 4. Arbejdskraftens fri bevægelighed
(Side 185 – 232)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 12. Arbejdsmiljø
(Side 519 – 557)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 3. Grundlæggende rettigheder og almindelige EU-arbejdsretlige principper
(Side 127 – 184)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 1. Indledning og hovedlinjer i EU-arbejdsretten
(Side 25 – 63)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 7. Information, høring og medarbejderindflydelse
(Side 337 – 381)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.
Kapitel 6. Ligestilling og diskrimination
(Side 273 – 336)
Ruth Nielsen
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.