Alle titler

Viser 1 - 10 af 58 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Eksekutionsret (4. udg.)

Eksekutionsret (4. udg.)

Materiel foged- og auktionsret

Anders Ørgaard

Eksekutionsret handler om de materielle regler om eksekution af formueretlige krav. Bogen gennemgår reglerne om: Eksekutionsfundamenter, Retsafgørelser, Gældsbreve, Forlig, Pantebreve, Genstande for eksekution, Fast ejendom, Løsøre, Fordringer, Hvem der kan forlange eksekution?, Hvem eksekutionskravet kan rettes mod? Endelig behandles også de materielle regler om tvangsauktion. Eksekutionsret er opdateret med nyeste teori og praksis på området for eksekutionsret siden sidste udgave fra 2013. Anders Ørgaard er professor i formueret og institutleder ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Han erhvervede i 2006 ph.d.-graden på en afhandling om voldgiftsaftalen, og han fungerer i dag som voldgiftsdommer. Han har publiceret en række artikler og bøger om formueretlige og procesretlige emner.

Ingen adgang
Omslag Det strafferetlige forsøgs- og medvirkensansvar i et offerperspektiv (1. udg.)

Det strafferetlige forsøgs- og medvirkensansvar i et offerperspektiv (1. udg.)

Mathilde Worch Jensen

I denne fremstilling behandles det strafferetlige forsøgs- og medvirkensansvar i et offerperspektiv. Offerperspektivet angår kriminaliseringers beskyttelsesinteresser og udspringer af den tilgang, der findes i menneskeretten til at sikre ofre og potentielle ofre mod grove menneskerettighedskrænkelser begået af andre borgere. Fremstillingen indeholder retsvidenskabelige analyser af de menneskeretlige forpligtelser i relation til forsøg og medvirken ved offerorienterede forbrydelser, der følger af Europarådets såkaldte Warszawa-, Lanzarote- og Istanbulkonventioner og af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Derudover rummer fremstillingen mere generelle betragtninger om dansk strafferets forsøgs- og medvirkenslære i relation til ofres og potentielle ofres menneskerettigheder. Fremstillingen egner sig til alle med interesse for strafferetlige spørgsmål og er særligt relevant for personer, som beskæftiger sig med menneskerettens betydning for dansk strafferet og straffeproces, herunder statens pligt til at forebygge og bekæmpe forbrydelser. Forfatteren, Mathilde Worch Jensen, er tenure track-adjunkt i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Det strafferetlige forsøgs- og medvirkensansvar i et offerperspektiv er hendes ph.d.-afhandling.

Ingen adgang
Omslag Appeltilladelser (2. udg.)

Appeltilladelser (2. udg.)

Hanne Kjærulff og Niels Fenger

Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.

Ingen adgang
Omslag Inddrivelse (2. udg.)

Inddrivelse (2. udg.)

– inkasso i teori og praksis

Morten Schwartz Nielsen

Bogen dækker den centrale regulering, herunder inkassoloven, renteloven og retsplejelovens bestemmelser, ligesom relevante regler om eksempelvis morarenter, forældelse og kompensationsgebyrer er inddraget. Med fokus på såvel processuelle skridt som obligationsretlige aspekter indføres læseren i hele inddrivelsesprocessen og får svar på de komplekse spørgsmål, der kan opstå i en inkassosag – fra oprettelse over gebyrfastsættelser til fogedretlig behandling. Den brugervenlige struktur gør det let for praktikeren at finde løsninger på konkrete udfordringer i det daglige inkassoarbejde – uden at give køb på juridisk præcision. Bogens tjeklister og skræddersyede forslag til formuleringer vil smidiggøre arbejdsgange og kommunikation under sagsbehandlingen, både på advokatkontorer, i inkassobureauer og ved fogedretterne. Forfatteren er den erfarne advokat Morten Schwartz Nielsen, partner i Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab, som gennem to årtier har arbejdet med blandt andet inddrivelsen af krav.

Ingen adgang
Omslag International privatret (1. udg.)

International privatret (1. udg.)

Johan Tufte-Kristensen og Mustafa Sert

International privatret er et klassisk retsområde med stor praktisk betydning. Man er nødt til at kunne forstå og håndtere retsområdets mange regler og principper, hvis man skal yde forsvarlig rådgivning og sagsbehandling i internationale sager. Bogen introducerer læseren for den internationale privatrets almindelige og specielle del. Først gennemgås retsområdets grundlæggende metode, begrebsapparat, hensyn og principper. Herefter gennemgås de danske lovvalgsregler på områderne for personret, børneret, ægteskabsret, ægtefælleformueret, arveret, selskabsret, aftale- og obligationsret, erstatningsret, tingsret og insolvensret. Bogen er skrevet til undervisningsbrug, men den kan også have nytte for praktikere og akademikere. JOHAN TUFTE-KRISTENSEN er lektor i formueret og civilprocesret på Københavns Universitet. Han er uddannet advokat og har en ph.d.-grad i jura fra Københavns Universitet. MUSTAFA SERT er cand.jur. fra Københavns Universitet og advokatfuldmægtig i Gorrissen Federspiel, hvor han blandt andet beskæftiger sig med international privatret.

Ingen adgang
Omslag Straffesagens gang (8. udg.)

Straffesagens gang (8. udg.)

Nicolaj Sivan Holst

STRAFFESAGENS GANG foreligger nu i en 8. udgave. Bogen er en udførlig fremstilling af, hvorledes og af hvem straffesager behandles. Efter en indledning om straffeproces, grundlov og menneskerettigheder behandles reglerne om politiets efterforskning og tvangsindgreb, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagernes behandling ved domstolene. Fremstillingen følger straffesagens gang fra sigtelse til dom. Siden sidste udgave er der foretaget en gennemgribende revidering af bogen med inddragelse af nyeste praksis og lovændringer, herunder som følge af de seneste bandepakker mv. På baggrund af nyeste praksis fra Højesteret er særligt beskrivelsen af agentreglerne udvidet. Henset til den nyeste kriminalitetsudvikling er der også i 8. udgave lagt særligt vægt på beskrivelsen af politiets efterforskning på nettet, ligesom der i bogen løbende er fokus på efterforskning, der involverer børn og unge. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men i et sprog, der gør bogen tilgængelig for alle med interesse for strafferetten. Omfattende henvisninger til retspraksis og et udførligt stikordsregister gør den desuden velegnet som håndbog for dommere, anklagere og forsvarer. NICOLAJ SIVAN HOLST er lektor i strafferet og straffeproces og tidligere anklager.

Ingen adgang
Omslag Arbitration in Denmark (2nd ed.)

Arbitration in Denmark (2nd ed.)

Steffen Pihlblad, Christian Lundblad, og Louise Parker

This book is the second edition of Arbitration in Denmark. It offers an easily accessible overview of arbitration in Denmark. The book is based on the Danish Arbitration Act (2005) and the DIA Rules of Arbitration (2021), and it guides readers through the considerations behind the legal framework and the practical applications of arbitration in Denmark. The book serves as an invaluable resource for anyone involved in arbitration in Denmark. Whether you are an arbitrator, lawyer, general counsel, or academic, the insights presented here will enhance your understanding and facilitate efficient resolution of disputes.

Ingen adgang
Omslag Udvalgte delikter i straffeloven (3. udg.)

Udvalgte delikter i straffeloven (3. udg.)

– En kort introduktion

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Denne lille bog er en kort indføring i udvalgte delikter i straffeloven. Der er ikke tale om en udtømmende analyse og beskrivelse af de nævnte delikter. Delikterne er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og sigter på at giver et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene i de udvalgte delikter fra straffeloven med hovedvægten på de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. Det anbefales, at man har straffeloven ved sin side, når man læser denne bog.

Ingen adgang
Omslag Dansk privatret (23. udg.)

Dansk privatret (23. udg.)

Hanne Søndergaard Birkmose, Hans Henrik Edlund, René Franz Henschel, Annette Kronborg, og Kristina Siig

Dansk Privatret foreligger hermed i en revideret og ajourført 23. udgave og er primært tænkt som undervisningsgrundlag i juridiske fag ved universiteter og andre læreanstalter. Med bogens brede udvalg af emner har det været hensigten at åbne mulighed for en friere sammensætning af pensum efter de enkelte undervisningsinstitutioners behov. Bogen er også velegnet som opslagsværk for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over et retsområde.

Ingen adgang
Omslag Straffeprocessens katekismus (2. udg.)

Straffeprocessens katekismus (2. udg.)

Trine Baumbach og Thomas Elholm

STRAFFEPROCESSENS KATEKISMUS, 2. udgave, er en grundlæggende og systematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper og regler. Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for hele straffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning, inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagens behandling ved retten. I fremstillingen inddrages løbende den nyeste retspraksis, som således er ført ajour i 2. udgaven. Centrale dele af straffeprocessens regler er blevet ændret siden 1. udgaven, ligesom nogle regler er blevet ophævet, mens nye er blevet indføjet. Disse er alle medtaget i 2. udgaven. Straffeprocessens katekismus giver på en og samme tid et overblik over de straffeprocessuelle regler og grundtræk samt en mere dybtgående behandling af en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevet til brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kan utvivlsomt også få glæde af den. FORFATTERNE er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.