Alle titler

Klimaretten regulerer drivhusgasudledning i atmosfæren og reglerne er fastsat i folkeretten, EU-retten og national ret. Den adresserer problemstillinger relateret til klimaforandringer og global opvarmning.

Bogen har fokus på de centrale regelsæt om bæredygtighed – globalt, EU-retligt såvel som nationalt. For både studerende og praktikere har en sand regeltsunami inden for bæredygtighed (ESG) skabt et behov for at forstå den samlede regulering og – ikke mindst – det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Forfatterne skaber overblik og sætter samtidig reglerne i perspektiv ved at inddrage eksempler på konkrete fortolkninger, dilemmaer og svære beslutninger fra den praktiske virkelighed. Der er stor efterspørgsel efter juridiske kandidater med viden om de nye regler. Denne stærkt reviderede 2. udgave af Bæredygtighedsret er først og fremmest tænkt som en forskningsbaseret lærebog for jurastuderende, men er også anvendelig for aktører, der arbejder med bæredygtighed på advokatkontorer, i virksomheder, i ngo’er med videre. Forfatterne er Linda Nielsen, dr.jur. og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet; Lone Wandahl Mouyal, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet samt Flemming Pristed, partner og advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Climate change litigation is a widely researched phenomenon and the number of climate cases, on a global scale, is continuously increasing. This book examines in detail climate change litigation taking place at the EU Courts, i.e. the General Court and Court of Justice of the European Union – a jurisdiction that has received relatively little research attention so far. The focus of the book is the standing requirements that private parties must satisfy in order to bring direct actions for annulment before the EU Courts pursuant to Article 263 TFEU, fourth paragraph (the EU standing test). The book contains a thorough examination of how the standing test has been applied and understood in EU climate change litigation, and what the foundational considerations of the test are. Moreover, it is considered whether climate change, and the private rights and interests affected by it, is recognised as a legitimate basis for standing under the test or whether a mismatch is at play. On this basis, the book engages in discussions of the potential implications for the role of the EU Courts and for EU climate law, as well as discussions of how climate change litigation affects the legal development of the EU standing test. The book is of particular relevance to academics and legal practitioners with an interest in understanding how and why the EU standing test is highly challenging for climate change litigants. The author, Sine Rosvig Sørensen, holds a masters degree and a PhD in law from Aarhus University. This book is a lightly revised version of her PhD thesis with the same title.

I bogen behandles de danske love, der har betydning for benyttelsen og beskyttelsen af vandet og beskyttelsen imod oversvømmelser – herunder med inddragelse af de EU’s direktiver, som har betydning for forståelsen og anvendelsen af lovgivningen. Bogen er opdateret til og med august 2022. Bogens målgruppe er de mange, der arbejder med vand. Det er bl.a. advokater, rådgivere og offentligt ansatte, der er involveret i planlægning og konkret sagsbehandling. Bogen kan også anvendes ved afvikling af kurser - herunder som lærebog.

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Det internationale fokus på global opvarmning har affødt et ønske om en markant reduktion i udledningen af drivhusgasser inden for en overskuelig årrække. Et vigtigt økonomisk instrument er i denne forbindelse miljø- og energirelaterede afgifter, herunder CO2-afgifter. "CO2-beskatning – i et EU-retligt og nationalt perspektiv" indeholder en undersøgelse af reglerne for beskatning af CO2-udledning. Bogen tager afsæt i de rammer, EU-retten opstiller for de enkelte medlemsstaters kompetence til at indrette nationale CO2-afgiftssystemer. Herefter analyseres reguleringen af den danske CO2-afgift med udgangspunkt i de EU-retlige rammer. Med denne bog er der for første gang udarbejdet en samlet fremstilling af ovenstående emne på dansk. Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

Klimaændringerne har gennem de seneste år indtaget stadig mere plads på den offentlige dagsorden, og som borgere oplever vi oftere kraftige regnskyl eller egentlig monsterregn. Alle danske kommuner vil i deres fremtidige planlægning skulle tage hensyn til, at der sker ændringer i klimaet med bl.a. øgede nedbørsmængder, forhøjet grundvandsstand og forhøjet havvandsstand. Denne bog er den første samlede fremstilling af de regelsæt, der regulerer håndteringen af de udfordringer, som klimaændringerne giver anledning til. Udover en gennemgang af det samlede regelsæt, der gælder for håndteringen af forøgede nedbørsmængder, grundvandsstigninger og havvandsstigninger, indeholder bogen en gennemgang af spørgsmål, som i praksis giver anledning til tvivl. Bogen henvender sig til teknikere og jurister i kommunerne såvel som praktikere i spildevandsforsyningsselskaberne samt rådgivere, der arbejder på forsyningsområdet.