Alle titler

Viser 1 - 10 af 18 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Hanne Marie Motzfeldt

I 2016 blev EU's efterhånden så berømte databeskyttelsesforordning vedtaget. I 2018 fik forordningen virkning i dansk ret, og den regulerer i dag store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven. Forordningens vagt og upræcist formulerede regler er i dag præciseret i en række retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet, ligesom en række domme er afsagt siden 2018. Grundlæggende databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af den almindelige databeskyttelsesret under inddragelse af dette, nyere materiale. Gennemgangen er struktureret efter en række temaer: Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte, Databeskyttelsesrettens retskilder, Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder, Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører, De grundlæggende behandlingsprincipper, Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel, De registreredes rettigheder, De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler, Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer, Tilsyn, håndhævelse og sanktioner. Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om en opdatering af lærebogsmaterialet i databeskyttelsesret på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Den er skrevet af lektor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019.

Ingen adgang

Persondatarettens dilemmaer (1. udg.)

– Fra person til personoplysning

Peter Blume

Persondataretten med GDPR stiller mange udfordringer til borgerne, de registrerede, og ikke mindst til dem, der bruger personoplysninger, de dataansvarlige. Dette sker i både den offentlige og den private sektor. Persondataretten er overalt, og den bevæger sig hele tiden. Dette sker bl.a. fordi den påvirkes af ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på. Hele tiden aktualiseres dilemmaer, der kræver svar. Denne bog inddrager hele persondataretten og giver et samlet overblik over de mange regler, der kan virke kaotiske og uoverskuelige. Fokus er på de almindelige regler således at der netop er et overblik. Peter Blume har beskæftiget dig med persondataret helt fra de første registerlove og fulgt retsudviklingen op til i dag.

Ingen adgang

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist (1. udg.)

Introduktion til offentlig digitalisering

Hanne Marie Motzfeldt, Jøren Ullits, og Jens Kjellerup

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Ingen adgang

Persondatarettens kilder og metode (1. udg.)

Med en guide til den persondataretlige sag

Peter Blume

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling. Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på: – Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder. – Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter. – Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes. Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sagløses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på. Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Kristian Korfits Nielsen og Anders Lotterup

Databeskyttelsesforordningen suppleres i dansk ret af databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). De to retsakter udgør reguleringen af databeskyttelsesretten i Danmark. Denne bog indeholder kommentarer til hele forordningen og hele loven. Hovedsigtet er at beskrive regler og praksis vedrørende behandling af personoplysninger, således at bogen kan tjene som et praktisk redskab for medarbejdere i den offentlige sektor, private virksomheder, foreninger mv., som er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af forordningen og loven, og for advokater, revisorer og andre rådgivere.

Ingen adgang

Peter Blume

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande. I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu. Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger. Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

Ingen adgang

Digital Forvaltning (1. udg.)

– udvikling af sagsbehandlende løsninger

Hanne Marie Motzfeldt og Azad Taheri Abkenar

Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.

Ingen adgang

Peter Blume

Persondataretten har mange formål og søger overordnet at bidrage til et civiliseret informationssamfund, hvor den enkelte persons integritet og privatliv er beskyttet over for uønskelig brug af personoplysninger. Persondataretten udmønter på denne måde grundlæggende værdier, der er fæstnet i det europæiske charter og i menneskerettighedskonventionen. Det enkelte menneske, den registrerede, er persondatarettens alfa og omega. Det er denne konstatering, der styrer denne bog og de persondataretlige spørgsmål, der behandles. Overordnet er bogen en søgen efter personen og en vurdering af den rolle, som personen bliver tillagt først og fremmest i persondataforordningen. Generelt er spørgsmålet, om personen er til stede, og om der er givet muligheder for, at personen kan bidrage til sin databeskyttelse. Det vurderes, om disse muligheder er hensigtsmæssige og tilstrækkelige. Denne problemstilling er udfordrende, fordi selvom personen er overalt i persondataretten, kan der være en tendens til at glemme personen til fordel for de faktiske og teknologisk komplekse udfordringer, der konfronterer dem, som anvender personoplysninger, de dataansvarlige. Bogens almindelige pointe er, at det er personen, som foranlediger persondataretten, og at dette perspektiv derfor er centralt.

Ingen adgang

Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann

I retssystemet er det anerkendt, at enhver har en ret til en beskyttelse af sit privatliv og at enhver har en personlighed, der bør værnes imod misbrug. Den moderne teknologi sætter denne fundamentale retsopfattelse under et betydeligt pres samtidig med, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring.

Ingen adgang

Peter Blume

Beskyttelse af personoplysninger har fået stadig større betydning i nutidens samfund, men det er kontroversielt hvor omfattende og intensiv beskyttelsen bør være. I bogen beskrives de almindelige hensyn og værdier, der har betydning ved udformningen og anvendelsen af den retlige regulering. Fremstillingen er baseret på den nye persondataret, som følger af persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Den er derfor væsentligt revideret i forhold til forrige udgave af bogen.