Alle titler

Viser 1 - 10 af 41 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Aktieoptionsloven (2. udg.)

– ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Tina Brøgger Sørensen og Heela Lakanval

I Whistleblowerloven med kommentarer af Tina Brøgger Sørensen og Heela Lakanval klædes din organisation på til det praktiske arbejde med etablering og administration af whistleblowerordninger i lyset af den nye whistleblowerlov, der blev endeligt vedtaget i 2021. Bogen er en praktisk håndbog, der i krydsfeltet mellem offentlig og privat ret, kan hjælpe dig med at sikre en korrekt implementering og anvendelse af en whistleblowerordning. Bogen henvender sig til arbejdsgivere og enhver, der måtte etablere og administrere whistleblowerordninger på både private og offentlige arbejdspladser. Ud over at henvende sig til arbejdslivets praktikere henvender bogen sig også til advokater og andre, der rådgiver om whistleblowerordninger. Om forfatterne: Tina Brøgger Sørensen: Advokat og partner i Kromann Reumert, herunder leder af Kromann Reumerts specialegruppe for databeskyttelsesret samt regler om og administration af whistleblowerordninger. Heela Lakanval: Senioradvokat og videnambassadør for specialet databeskyttelsesret og whistleblowerordninger ved Kromann Reumert. Ekstern lektor ved Københavns Universitet og underviser i faget "Beskyttelse af sundheds- og persondata".

Ingen adgang

Arbejdsret (12. udg.)

med tilknyttede dele af arbejdsmiljøretten, socialretten og skatteretten

Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

Arbejdsretten omfatter reglerne om virksomheders, medarbejderes og organisationers forhold til hinanden på arbejdsmarkedet. Faget har betydning for mange menneskers hverdag og er dagligt forbrugsgods ude på arbejdspladserne. Endvidere er der ofte store beløb på spil, idet selv en lille sag om en enkelt lønmodtagers rettigheder kan få betydning for mange andre. Samtidig er faget med sin komplicerede blanding af offentlig ret og privatret, med en stor mængde ofte meget detaljerede og specielle lov- og overenskomstregler og med en retspraksis, der tæller mere end tretten tusinde principielle afgørelser, et af de juridiske områder, der stiller de største krav til såvel praktikere som teoretikere. Arbejdsret er skrevet som over­sigtsværk og lære­bog med henblik på at sikre læseren et overblik over denne juridiske disciplin. Udgangspunktet for fremstillingen er reglernes anvendelse i praksis, det vil sige hvilke arbejdsretlige problemer man møder i det virkelige liv, og hvordan man møder dem. Det væsentlige i begge forbindelser er, at man har et systematisk udtømmende overblik over retsområdet, så man med afsæt heri kan identifi­cere naturen af de centrale retsprobl­emer, og derfor har forudsætning for også at fast­lægge løsningen på sådanne spørg­smål, som ikke er direkte be­svaret i lovgivning, aftaler og kollektive overenskomster. Derfor er bogen indrettet således, at den overordnet set dækker alle væsentlige arbejdsret­lige problemstillinger, ligesom dens systematiske opbygning belyser reg­ler­nes natur og indre sam­men­hænge. Opmærksomheden koncentreres endvidere om fænomenerne og de bærende prin­cipper frem for om konkrete detaljer. Retspraksis er derfor kun refereret sporadisk nemlig til lettelse af forståelsen på vanskelige punkter.

Ingen adgang

Jens Kristiansen

Siden 3. udgave af Den kollektive arbejdsret udkom i 2014, er der gennemført enkelte justeringer af arbejdsretsloven og afsagt en række retsafgørelser. De nye regler og den nye retspraksis er indarbejdet i den foreliggende 4. udgave. Bogen fungerer dels som lærebogsgrundlag for studerende ved universiteter og andre læreanstalter, dels som håndbog for praktikere med behov for en mere grundig fremstilling af retsområdet.

Ingen adgang

Kia Philip Dollerschell

Bortvisning er en overskuelig og praktisk håndbog for jurister og andre praktikere, der beskæftiger sig med bortvisningssager, og som ønsker et samlet overblik over de mange forskelligartede juridiske forhold, der knytter sig til bortvisningssituationen. Bogen er inddelt i en række emner, der hver især relateres til bortvisningssituationen og som efterfølges af en række domme: Advarsel · Afskedigelsesnævnets kompetence · Ansættelsesklausuler · Arbejdsvægring · Arbejdsgivers erstatningskrav · Bevisbyrde · Berigelsesforbrydelser · CEO-Fraud · Condictio indebiti · Decorum · Erstatning for manglende opsigelsesvarsel · Force majeure · Forvaltningsretlige fejl og mangler · G-dage · Genansættelse · Kollektive afskedigelser · Lockout · Modregning · Passivitet · Proportionalitet · Sociale medier · Tabsbegrænsningspligt · Tilbagebetaling af løn · Tavshedspligt · Tortgodtgørelse · Tyveri · Udeblivelse · Virksomhedsoverdragelse · Ytringsfrihed. Kia Philip Dollerschell er afdelingschef og advokat (H) i Djøfs juridiske afdeling og har en bred og mangeårig erfaring som ansættelsesretlig procesadvokat fra både advokatbranchen og en række fremtrædende organisationer på både arbejdsgiver og lønmodtager side. Hun rådgiver i alle emner inden for ansættelsesret og fører sager ved alle instanser ved domstolene og ved faglig voldgift. Kia Philip Dollerschell har i en lang årrække undervist i arbejds- og ansættelsesret som ekstern lektor på Københavns Universitet og er udpeget af Advokatrådet som censor på retssagsprøven. Forfatteren har tidligere skrevet bøgerne Bortvisning, Sociale Medier i Ansættelsesretten og Afskedigelsesnævnet.

Ingen adgang

Sygedagpengeloven (1. udg.)

med kommentarer

John Klausen

Sygedagpenge er en af de centrale ydelser i det danske forsørgelses- og beskæftigelsessystem. Denne fremstilling tilsigter at klarlægge de mange tvivlsspørgsmål, som sygedagpengeloven giver anledning til, og at sammenfatte forarbejder, administrative forskrifter og praksis på sygedagpengelovens område. Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i september 2020 og der er ikke medtaget materiale derefter. Bogens forfatter er professor (mso), ph.d. John Klausen, som er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet.

Ingen adgang

Lars Lindencrone Petersen

Hermed præsenteres 2. udgave af kommentaren til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. I den nye udgave er medtaget de ændringer, der skete ved lov nr. 1223 af 21. august 2020, samt den reviderede regulering ved bekendtgørelse nr. 1262 af 27. august 2020 om forvaltning og administration af tilgodehaven-de feriemidler og ved bekendtgørelse nr. 1389 af 18. september 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler.

Ingen adgang

Jens Kristiansen

Ansættelsesret giver en samlet fremstilling af retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med fokus på: Lønmodtager- og arbejdsgiverbegrebet, samspillet mellem ansættelseskontrakter, overenskomster, lovgivning og menneske- og EU-retlige forpligtelser samt lov- og værnetingsvalg ved grænseoverskridende arbejde. Grundprincipper for ansættelse, herunder arbejdsgiverens ledelsesret, foreningsfrihed, forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, alder og handicap samt persondatabeskyttelse. Ansættelse af medarbejdere og forskellige ansættelsesformer, herunder deltidsarbejde, tidsbegrænset arbejde og vikararbejde. Løn og andre former for vederlag, arbejdstidens omfang og tilrettelæggelse, lønmodtageres fravær ved bl.a. sygdom, fødsel og ferie samt generelle krav til parternes adfærd, herunder respektpligt og loyalitetspligt. Fremgangsmåde ved ændringer i arbejdsvilkår og parternes stilling ved virksomhedsoverdragelse. Opsigelse og ophævelse af ansættelsesforholdet, herunder indskrænkninger i arbejdsgiverens adgang til at afskedige og bortvise medarbejdere.

Ingen adgang

Lars Svenning Andersen,, Lise Lauridsen,, Lars Lindencrone Petersen, Sandro Ratkovic, Thomas Christian Thune, og Morten Ulrich

6.-udgaven af »Funktionærret« indeholder en ajourføring af teori og rets-praksis siden 5.-udgaven fra 2016, og herunder et omfattende antal trykte og utrykte afgørelser.

Ingen adgang

Jens Kristiansen

Den foreliggende 5. udgave af Grundlæggende arbejdsret opdaterer bogen i forhold til de justeringer af lovgivning og retspraksis, der er kommet til siden den seneste udgave fra 2016. Der er foretaget enkelte strukturelle ændringer i bogen, herunder en opdeling af kapitel 12 i to kapitler om henholdsvis vilkårsændringer og virksomhedsoverdragelse og om opsigelse og ophævelse af ansættelsen. Det er fortsat bogens hovedsigte at fungere som dels lærebogsgrundlag for studerende ved universiteter og andre læreanstalter, dels oversigtsværk for praktikere med behov for en koncentreret og overskuelig indgang til det arbejdsretlige univers. Læsere med interesse for mere grundige fremstillin-ger henviser jeg til henholdsvis Den kollektive arbejdsret (3. udgave 2014) og Ansættelsesret (1. udgave 2020).