Alle titler

Viser 1 - 5 af 5 resultater for :

  • Straffuldbyrdelsesret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Hans Jørgen Engbo

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstalt ninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovover træderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fort sat uden brug af begreberne straf og fængsel. Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstalt ningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogma tisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grøn landske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisima tusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltnings system. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013 2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.

Ingen adgang

Jakob Schiøler og Ane Dragsted

Der er siden 1. udgaven vedtaget et stort antal ændringslove til straffuldbyrdelsesloven, hvilket har medført, at op imod halvdelen af lovens bestemmelser er blevet ændret. Hertil kommer, at nye kapitler er blevet indsat i loven, herunder om fodlænkeafsoning. Straffuldbyrdelsesloven regulerer de indsattes rettigheder og pligter under ophold i fængsel. Desuden reguleres fuldbyrdelsen af betingede domme, herunder med vilkår om samfundstjeneste, samt bødestraffe. Herudover indeholder loven bl.a. bestemmelser, der udvider de indsattes muligheder for domstolsprøvelse af visse indgribende afgørelser, som træffes af kriminalforsorgen. I kommentaren gennemgås lovens bestemmelser med henvisninger til forarbejderne samt administrativ praksis og retspraksis og med omtale af de mere detaljerede regler, der er fastsat i administrative forskrifter udstedt med hjemmel i loven. Det er en uundværlig håndbog for alle, der arbejder med straffuldbyrdelse som advokat eller ved domstolene, politiet og kriminalforsorgen. Redaktionen af kommentaren til 2. udgaven er afsluttet pr. 1. oktober 2016. Regelændringer, afgørelser og litteratur, som hidrører fra et senere tidspunkt, er således som udgangspunkt ikke medtaget. Det betyder, at to lovændringer fra ultimo december 2016 om bl.a. udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner og bødestraf for udeblivelse fra tilsigelse til afsoning ikke er medtaget i lovkommentaren. Det samme gælder for to lovændringer fra ultimo februar 2017 om bl.a. personalets adgang til at bære peberspray og en ny ordning for fuldbyrdelse af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten efter udlændingeloven. De pågældende lovændringer er dog omtalt under punktet »Ændringslove« i bogens indledningsafsnit.

Ingen adgang

Strafferet 2 (4. udg.)

Sanktionerne

Gorm Toftegaard Nielsen

"Strafferet 2 - Sanktionerne" udgør sammen med "Strafferet 1 - Ansvaret" en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og ud fra retspraksis søges opstillet nogle principper for, hvorledes straffene udmåles i de enkelte sager. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Fremstillingen er i betydelig grad bygget op omkring spørgsmålet om, hvad der efter grundloven er lovgivers, og hvad der er domstolenes område ved straffastsættelsen. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men i et sprog og med en lang række eksempler, så ikke-jurister kan følge fremstillingen. Omfattende analyser af retspraksis og udførlige registre gør den velegnet som håndbog for dommere, anklagere og forsvarere.

Ingen adgang

Jakob Schiøler

Straffuldbyrdelsesloven blev vedtaget af Folketinget i 2000. Dermed eksisterede der for første gang en samlet lovregulering af de indsattes forhold i fængslerne. Indtil da var området næsten udelukkende reguleret af administrative regler uden Folketingets formelle involvering. I bogen behandles dette relativt nye lovgivningsområde. I forbindelse med forberedelsen af straffuldbyrdelsesloven blev der opstillet en række pejlemærker for, hvordan den nye lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter burde udformes. I bogen undersøges det, hvorvidt disse krav til det nye lovområde kan anses for opfyldt i relation til reguleringen af de mest alvorlige indgreb, som fængslet kan foretage over for de indsatte. I de indledende kapitler redegøres for tilblivelsen af straffuldbyrdelsesloven, og der foretages en afdækning af de overordnede principper og hensyn, som er styrende for fuldbyrdelsen af fængselsstraf. De enkelte lovbestemmelser om indgreb over for de indsatte er genstand for indgående analyser i de efterfølgende kapitler. Sidst i bogen diskuteres, hvorvidt de pejlemærker, der blev opstillet som forudsætninger for udformningen af straffuldbyrdelsesloven, kan anses for indfriet.

Ingen adgang

Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith

En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der fra det øjeblik, man kommer i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Berøves man også sine menneskerettigheder? I den vestlige verden har spørgsmålet været genstand for intensiv diskussion i de sidste mere end 200 år. Højesteret i staten Virginia i USA karakteriserede i 1871 ganske enkelt de indsatte som "statens slaver", men i tiden efter den anden verdenskrig er der opstået udbredt enighed om, at frihedsberøvede bør beholde de fleste af deres rettigheder. Ikke desto mindre er spørgsmålet stadig omtvistet og kontroversielt og indsattes rettigheder udfordres fra mange sider.