Alle titler

Viser 1 - 3 af 3 resultater for :

  • Varemærkeret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Varemærkeloven (1. udg.)

med kommentarer

Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Æn-dringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige be-stemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væ-sentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærke-retlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkeret-tighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæs-sige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophæ-vet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.

Ingen adgang

Varemærkeret (5. udg.)

Varemærkeloven og Fællesmærkeloven med kommentarer

Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn

Ingen adgang

Brug af andres varemærker i digitale medier (1. udg.)

Et bidrag til afklaring af varemærkerettens indhold og grænseflader

Knud Wallberg

Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres digitale varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres digitale varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres digitale varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på. Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne. Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse.