Alle titler

Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område. Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten. På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22. Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.

Samtykke er et fremtrædende behandlingsgrundlag i persondataretten. Med et samtykke kan den enkelte person godkende, at personoplysninger bliver behandlet af den dataansvarlige. I denne bog inddrages de forskellige facetter i tilknytning til samtykket. Den centrale aktør er den dataansvarlige, der tager initiativet til, at samtykket bliver aktuelt, og som sørger for, at de forskellige gyldighedsbetingelser bliver opfyldt. På denne måde betragter bogen samtykket på en anden måde, end det er sædvanligt i persondataretten. Den dataansvarlige er hovedfiguren, selvom samtykket varetager den registreredes interesser.

I 2016 blev EU's efterhånden så berømte databeskyttelsesforordning vedtaget. I 2018 fik forordningen virkning i dansk ret, og den regulerer i dag store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven. Forordningens vagt og upræcist formulerede regler er i dag præciseret i en række retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet, ligesom en række domme er afsagt siden 2018. Grundlæggende databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af den almindelige databeskyttelsesret under inddragelse af dette, nyere materiale. Gennemgangen er struktureret efter en række temaer: Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte, Databeskyttelsesrettens retskilder, Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder, Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører, De grundlæggende behandlingsprincipper, Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel, De registreredes rettigheder, De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler, Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer, Tilsyn, håndhævelse og sanktioner. Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om en opdatering af lærebogsmaterialet i databeskyttelsesret på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Den er skrevet af lektor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019.

Persondataretten med GDPR stiller mange udfordringer til borgerne, de registrerede, og ikke mindst til dem, der bruger personoplysninger, de dataansvarlige. Dette sker i både den offentlige og den private sektor. Persondataretten er overalt, og den bevæger sig hele tiden. Dette sker bl.a. fordi den påvirkes af ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på. Hele tiden aktualiseres dilemmaer, der kræver svar. Denne bog inddrager hele persondataretten og giver et samlet overblik over de mange regler, der kan virke kaotiske og uoverskuelige. Fokus er på de almindelige regler således at der netop er et overblik. Peter Blume har beskæftiget dig med persondataret helt fra de første registerlove og fulgt retsudviklingen op til i dag.

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling. Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på: – Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder. – Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter. – Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes. Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sagløses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på. Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Databeskyttelsesforordningen suppleres i dansk ret af databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). De to retsakter udgør reguleringen af databeskyttelsesretten i Danmark. Denne bog indeholder kommentarer til hele forordningen og hele loven. Hovedsigtet er at beskrive regler og praksis vedrørende behandling af personoplysninger, således at bogen kan tjene som et praktisk redskab for medarbejdere i den offentlige sektor, private virksomheder, foreninger mv., som er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af forordningen og loven, og for advokater, revisorer og andre rådgivere.

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande. I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu. Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger. Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.

Persondataretten har mange formål og søger overordnet at bidrage til et civiliseret informationssamfund, hvor den enkelte persons integritet og privatliv er beskyttet over for uønskelig brug af personoplysninger. Persondataretten udmønter på denne måde grundlæggende værdier, der er fæstnet i det europæiske charter og i menneskerettighedskonventionen. Det enkelte menneske, den registrerede, er persondatarettens alfa og omega. Det er denne konstatering, der styrer denne bog og de persondataretlige spørgsmål, der behandles. Overordnet er bogen en søgen efter personen og en vurdering af den rolle, som personen bliver tillagt først og fremmest i persondataforordningen. Generelt er spørgsmålet, om personen er til stede, og om der er givet muligheder for, at personen kan bidrage til sin databeskyttelse. Det vurderes, om disse muligheder er hensigtsmæssige og tilstrækkelige. Denne problemstilling er udfordrende, fordi selvom personen er overalt i persondataretten, kan der være en tendens til at glemme personen til fordel for de faktiske og teknologisk komplekse udfordringer, der konfronterer dem, som anvender personoplysninger, de dataansvarlige. Bogens almindelige pointe er, at det er personen, som foranlediger persondataretten, og at dette perspektiv derfor er centralt.

I retssystemet er det anerkendt, at enhver har en ret til en beskyttelse af sit privatliv og at enhver har en personlighed, der bør værnes imod misbrug. Den moderne teknologi sætter denne fundamentale retsopfattelse under et betydeligt pres samtidig med, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring.