Alle titler

Viser 1 - 10 af 11 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Palle Bo Madsen

Nu foreligger Markedsret Del 2 i en ny 8. udgave. Bogen behandler alle markedsføringsrettens B2B- og B2C-relationer samt de aftale-, lov- og loyalitetsbestemte konkurrenceværn. Bogen kan bruges både som lærebog i undervisningen på højere læreanstalter og som opslags- og håndbog for praktikere.

Ingen adgang

Konkurrenceloven (5. udg.)

med kommentarer

Jacob Pinborg og Kristian Helge Straton-Andersen

Konkurrenceloven med kommentarer giver dig et gennemgribende og opdateret indblik i konkurrenceloven. Bogen er et uundværligt opslagsværk for fagfolk, der arbejder med eller ønsker at arbejde med konkurrence¬loven i alle dens mange facetter. Siden 4.-udgaven er der sket en omfattende ændring af håndhævelsesreglerne i konkurrenceloven som følge af EU-harmoniseringen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1/2019 om styrkelse af de nationale konkurrence-myndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (ECN+-direktivet). Derudover er EU-Kommissionen er samtidig midt i et servicetjek af både de horisontale og de vertikale gruppefritagelser og retningslinjer, ligesom markedsafgrænsningsmeddelelsen er under revision. Herudover er der særregulering på vej i forhold til digitale markeder, ligesom en række medlemsstater har indført FDI-regler, som virksomhederne skal samtænke med bl.a. fusionsreglerne. Endelig er EU-Domstolen, EU-Kommissionen og de nationale domstole og konkurrencemyndigheder leveringsdygtige i et væld af afgørelser, som hele tiden er med at udvikle og raffinere de grundlæggende materielle regler i konkurrenceretten. Det betyder, at denne udgave på mange områder har været genstand for en omfattende revision i forhold til 4.-udgaven. Det efter bedste evne at forfatterne har søgt at indarbejde alle relevante regelændringer og den mest relevante praksis på en måde, som giver en dækkende beskrivelse af retsstillingen, og som samtidig er praktisk anvendelig for både praktikere og mere videnskabeligt interesserede.

Ingen adgang

Bent Ole Gram Mortensen og Michael Steinicke

Dansk markedsret behandler primært konkurrencebegrænsningsretten og markedsføringsreguleringen. Fremstillingen beskæftiger sig primært med den del af lovgivningen, der kommer til udtryk i konkurrenceloven og markedsføringsloven. Bogen er både tiltænkt anvendt i undervisningen på højere læreanstalter og af praktikere og andre med interesse for markedsret, erhvervsregulering og forbrugerforhold. Bogen er således opdelt i emner, der relaterer sig til reguleringen, ligesom der er udfærdiget et stikordsregister med henblik på, at bogen også kan anvendes som opslagsværk. Siden udgivelsen af 5. udgaven i 2018 er GDPR trådt i kraft, og erhvervshemmeligheder (nu forretningshemmeligheder) er skrevet ud af markedsføringsloven. I konkurrenceloven er der kommet en definitionsbestemmelse, lige som der er sket tilpasning til håndhævelse af EU-konkurrenceretten. Desuden er bødereglerne opdaterede. Bent Ole Gram Mortensen er ansat som professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet og Michael Steinicke er ansat som professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Begge forsker og underviser i markedsretlige emner.

Ingen adgang

Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

– forandring, forankring og fremtidsperspektiver

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Konkurrenceret (8. udg.)

Markedsret Del 1

Palle Bo Madsen

Den 8. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer, ligesom tidligere udgaver, en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Gennemgangen har særlig fokus på den danske konkurrencelov, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen er anvendelig både som undervisningsgrundlag og for praktikere.

Ingen adgang

Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen

Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.

Ingen adgang

Caroline Heide-Jørgensen

Bogen er baseret på Mogens Koktvedgaards Lærebog i konkurrenceret. Nu som før er formålet med bogen fortsat at tjene som lærebog ved kursusfagsundervisningen i Konkurrence- og Markedsføringsret ved jurastudiet ved Københavns Universitet. Denne fjerde udgave af Lærebog i Konkurrence- og Markedsføringsret er baseret på de tidligere udgaver af bogen. Der er foretaget en del ændringer op opdateringer i forhold til de tidligere udgaver, men bogens struktur og opbygning er bibeholdt. Bogen er søgt ført ajour til 1. juli 2020.

Ingen adgang

Markedsret 3 (7. udg.)

Immaterialret

Palle Bo Madsen

Hermed foreligger 7. udgave af »Markedsret Del 3«, som omhandler hele immaterialretten, dvs. de særlige beføjelser, der er knyttet til lovbestemte enerettigheder. Rettighederne kan være knyttet til udnyttelsen af bestemte nyskabelser i forbindelse med f.eks. fremstilling, salg og anden tilgængeliggørelse af varer og tjenesteydelser såvel som til brugen af særlige varemærker og andre forretningskendetegn. Der er tale om et særdeles omfattende og vidt forgrenet regelkompleks, men fokus er her på de erhvervsrelevante dele af immaterialretten. Fremstillingen her knytter sig til »Markedsret Del 1« om konkurrencebegrænsningsret, som udkom i 7. udgave i 2018, og »Markedsret Del 2« om markedsføringsret og konkurrenceværn, som udkom i 7. udgave i 2019. Trilogien skal ses som et hele, og kapitlerne er nummereret fortløbende, således at denne Del 3 starter med kapitel 5. Fremstillingerne i de enkelte dele kan godt læses og benyttes hver for sig – i praktisk virksomhed eller som undervisningsgrundlag – men der er lagt vægt på at tegne et tværgående billede af de forskellige forgreninger af markedsretten, således som denne disciplin her er afgrænset.

Ingen adgang

Christian Bergqvist

Siden vedtagelsen af konkurrenceloven fra 1997 har konkurrenceretten i Danmark udviklet sig til et betydeligt retsområde, der trækker på både økonomisk teori og EU’s konkurrenceret.

Ingen adgang

Markedsret 1 (7. udg.)

Konkurrencebegrænsningsret

Palle Bo Madsen

Nu foreligger "Markedsret Del 1" i en ny 7. udgave. Bogen indeholder en generel introduktion til markedsretten samt en nærmere gennemgang af den retlige regulering af konkurrencebegrænsninger på det danske marked. Den retlige regulering af konkurrencebegrænsninger omfatter regler om karteller og misbrug af dominerende stilling på markedet såvel som om konkurrenceforvridende offentlig støtte og fusionskontrol. Reglerne herom findes først og fremmest i konkurrenceloven, men samtidig inddrages EU-konkurrenceretten systematisk, hvor dette er nødvendigt til forståelse af de danske regler og/eller samspillet mellem dansk konkurrenceret og EU-konkurrenceret i såvel materielretlig som håndhævelsesmæssig henseende. Reglerne illustreres med relevant praksis fra danske myndigheder og fra EU-myndigheder. Bogen kan bruges både som lærebog i undervisningen på højere læreanstalter og som opslags- og håndbog for praktikere. Den er forsynet med registre over benyttede afgørelser fra EF-Domstolen og Retten i Første Instans, danske domstole og Konkurrenceankenævnet, og den indeholder tillige et udførligt stikordsregister. "Markedsret Del 1" skal ses i sammenhæng med en efterfølgende Del 2 om markedsføringsretten og Del 3 om immaterialretten.