Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.
Alle titler
Viser 1 - 3 af 3 resultater for :
- Medieret x
- Immaterialret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
- Arkiv: Aktuelt x
Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer
Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
De informationsretlige grundsætninger (1. udg.)
Studier i informationsretten
Henrik Udsen
Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.