Alle titler

STRAFFESAGENS GANG foreligger nu i en 8. udgave. Bogen er en udførlig fremstilling af, hvorledes og af hvem straffesager behandles. Efter en indledning om straffeproces, grundlov og menneskerettigheder behandles reglerne om politiets efterforskning og tvangsindgreb, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagernes behandling ved domstolene. Fremstillingen følger straffesagens gang fra sigtelse til dom. Siden sidste udgave er der foretaget en gennemgribende revidering af bogen med inddragelse af nyeste praksis og lovændringer, herunder som følge af de seneste bandepakker mv. På baggrund af nyeste praksis fra Højesteret er særligt beskrivelsen af agentreglerne udvidet. Henset til den nyeste kriminalitetsudvikling er der også i 8. udgave lagt særligt vægt på beskrivelsen af politiets efterforskning på nettet, ligesom der i bogen løbende er fokus på efterforskning, der involverer børn og unge. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men i et sprog, der gør bogen tilgængelig for alle med interesse for strafferetten. Omfattende henvisninger til retspraksis og et udførligt stikordsregister gør den desuden velegnet som håndbog for dommere, anklagere og forsvarer. NICOLAJ SIVAN HOLST er lektor i strafferet og straffeproces og tidligere anklager.

Denne lille bog er en kort indføring i udvalgte delikter i straffeloven. Der er ikke tale om en udtømmende analyse og beskrivelse af de nævnte delikter. Delikterne er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og sigter på at giver et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene i de udvalgte delikter fra straffeloven med hovedvægten på de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. Det anbefales, at man har straffeloven ved sin side, når man læser denne bog.

STRAFFEPROCESSENS KATEKISMUS, 2. udgave, er en grundlæggende og systematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper og regler. Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for hele straffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning, inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagens behandling ved retten. I fremstillingen inddrages løbende den nyeste retspraksis, som således er ført ajour i 2. udgaven. Centrale dele af straffeprocessens regler er blevet ændret siden 1. udgaven, ligesom nogle regler er blevet ophævet, mens nye er blevet indføjet. Disse er alle medtaget i 2. udgaven. Straffeprocessens katekismus giver på en og samme tid et overblik over de straffeprocessuelle regler og grundtræk samt en mere dybtgående behandling af en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevet til brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kan utvivlsomt også få glæde af den. FORFATTERNE er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Vidneafhøring er en vanskelig disciplin, som kræver megen øvelse. Formålet med denne bog er at give nogle erfaringsbaserede råd til, hvordan man kan tilrettelægge afhøringen af vidner på en hensigtsmæssig måde. Bogen beskriver forskellige afhøringsteknikker og giver eksempler på de spørgsmålstyper, som er særligt egnede til at fremme en god afhøring, og de spørgsmålstyper, som afhøreren generelt bør undgå. Der er dedikeret et særligt afsnit til kontraafhøringen af vidner, eftersom netop tilrettelæggelsen af en effektiv kontraafhøring kan volde udfordringer.

Kommenteret straffelov. Almindelig del udgør sammen med Kommenteret straffelov. Speciel del et af hovedværkerne inden for den strafferetlige litteratur. Denne 12. udgave af kommentaren giver svar på, hvordan straffelovens bestemmelser (§§ 1-97 c) skal fortolkes og anvendes. Bogen belyser spørgsmål og problemstillinger vedrørende retsanvendelsen, analyserer og henviser til de relevante retskilder på området og inddrager uenigheder mellem teori og praksis. Kommentaren er ajourført med retspraksis og andre retskilder til og med februar 2023. Den er forsynet med et omfangsrigt register, der øger anvendeligheden. Kommenteret straffelov. Almindelig del er udarbejdet af professor Thomas Elholm, professor Lasse Lund Madsen, advokat Hanne Rahbæk og retspræsident Jens Røn.

De retlige rammer for fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring er primært reguleret ved lov om fuldbyrdelse af straf (straffuldbyrdelsesloven) med tilhørende bekendtgørelser. Hertil kommer andre retskilder, herunder forvaltningsretlige og strafferetlige principper og retsgrundsætninger samt menneskeretlige regler og standarder. Det er disse retskilder, som i nærværende bog sammenfattes og fortolkes, blandt andet gennem retspraksis og administrativ praksis. Reglerne om behandling af varetægtsarrestanter er medtaget i fremstillingen, da varetægtsperioder indgår som en – til tider væsentlig – del af fuldbyrdelsen af en fængselsstraf. Bogen indledes med en kortfattet historisk redegørelse for den straffuldbyrdelsesretlige udvikling i Danmark. Bogens øvrige kapitler handler om straffuldbyrdelsens retskilder, generelle regler og principper efterfulgt af en detaljeret gennemgang af den retlige regulering af fuldbyrdelsens indledning, indhold og afslutning. I et afsluttende kapitel redegøres for retsmidler i form af klagemuligheder og kontrolvirksomhed i form af tilsyn og overvågning fra både danske og internationale organer. Bogen er udarbejdet til undervisningsbrug på den juridiske kandidatuddannelse, men vil tillige kunne tjene som et godt værktøj for alle, der arbejder med straffuldbyrdelsesret. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013-2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække undervist i straffe- og kriminalretlige emner på universiteter i Danmark og Grønland.

Bogen Tiltalen indeholder den første samlede gennemgang af regelsættet vedrørende tiltale og muligheden for tiltaleændring - et retsområde med et kompliceret og til dels ufuldstændigt regelsæt. Der er tale om et kompliceret regelsæt, der regulerer et stort antal sager. Bogen gennemgår en ganske omfattende retspraksis, som klart viser, at reglerne fra tid til anden giver problemer i praksis. Regelsættet giver anledning til bl.a. følgende spørgsmål, som behandles i fremstillingen: Hvad skal tiltalen indeholde? Hvilke mindstekrav stilles i praksis for, at en tiltale er så fyldestgørende, at den kan danne grundlag for en straffesag? I hvilket omfang kan tiltale være udelukket, fordi anklagemyndigheden via udtrykkelige tilkendegivelser eller via sin adfærd i øvrigt har begrænset påtalen? Da fortolkningen af reglerne i praksis giver anledning til forskellige problemer i en række sammenhænge vil bogen være anvendelig som støtte for praktikere, der arbejder med straffesagsbehandling i retten.

Gennem de seneste 10-15 år har den internationale strafferet udviklet sig voldsomt bl.a. gennem den retspraksis der er udgået fra en række internationale domstole og tribunaler. Centralt blandt disse står Den Internationale Straffedomstol, der snart kan fejre 10 års jubilæum som aktiv domstol. De nationale straffesystemer er imidlertid forblevet de primære fora, når det gælder retsforfølgning af internationale forbrydelser, herunder kerneforbrydelserne folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. De nationale domstoles forrang fremgår således direkte af Statutten for Den Internationale Straffedomstol, der kun træder til, hvis de nationale systemer er uvillige eller ude af stand til at påtage sig opgaven. Danmark har en meget klar og skarp international pro l, når det gælder styrkelsen af den internationale retsorden, herunder behovet for at retsforfølge personer, der har begået internationale forbrydelser. I forbindelse med den danske tilslutning til Straffedomstolen i 2001, blev det gjort klart, at både regeringen og Folketinget anså det for afgørende, at Danmark er i stand til at straffe i samme omfang som denne, således at man ikke risikerer at måtte overføre personer til Domstolen. Den omfattende udvikling, der er sket på dette område, sammenholdt med f.eks. det voksende danske internationale militære engagement og den generelt øgede globalisering, rejser spørgsmålet, om dansk lovgivning er fulgt med tiden og giver et tilstrækkeligt og optimalt grundlag for retsforfølgning? Mens der for et par år siden blev gennemført en revision af reglerne for dansk straffemyndighed, har der ikke været foretaget tilbundsgående undersøgelser af, om der eksisterer de påkrævede og tilstrækkelige materielle straffebestemmelser til i Danmark at retsforfølge personer, der mistænkes for at have begået internationale forbrydelser. Dette på trods af, at der ved ere lejligheder og fra forskellig side har været rejst tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet.

Dette bind omfatter nogle almene afsnit – herunder en forholdsvis udførlig fremstilling af strafferetsplejens grundtræk – samt en gennemgang af de regler og principper, der vedrører domstolene, anklagemyndigheden og den forurettede. Endvidere er der indføjet to kapitler om henholdsvis bevisførelsen og bevisbedømmelsen. Retspraksis er fortrinsvis gengivet med henblik på at illustrere retstilstanden; en udtømmende gennemgang af praksis må søges i Kommenteret Retsplejelov. Da Kommentaren, der udkommer med jævne mellemrum, indeholder et meget tæt og fyldigt noteapparat, har jeg ikke fundet det påkrævet at tynge denne fremstilling med et egentligt noteapparat. I stedet anvendes indskud i petitafsnittene samt – ved afslutningen af hvert kapitel – en oversigt over den danske litteratur, der er fremkommet om emnet i de seneste årtier, d.v.s. siden Stephan Hurwitz' sidste udgave af »Den Danske Strafferetspleje«.

Dette bind om domsforhandling, appel og dommens retsvirkninger afslutter den samlede fremstilling af strafferetsplejen. Bind I, der udkom i 1991, omhandler strafferetsplejens grundbegreber, bevislæren, domstolene, anklagemyndigheden og påtalen. I bind II fra 1989 behandles sigtedes retsstilling, forsvaret, efterforskningen samt de straffeprocessuelle tvangsindgreb. Som i de andre bind er retspraksis fortrinsvis gengivet med henblik på at illustrere retstilstanden; en udtømmende gennemgang af praksis må søges i Kommenteret Retsplejelov. Da Kommentaren, der udkommer med jævne mellemrum, indeholder et meget tæt og fyldigt noteapparat, har jeg ikke fundet det påkrævet at tynge denne fremstilling med et egentligt noteapparat. I stedet anvendes indskud i petit-afsnittene samt – ved afslutningen af hvert enkelt kapitel – en oversigt over den danske litteratur, der er fremkommet om emnet i de seneste årtier.