Alle titler

Viser 1 - 6 af 6 resultater for :

  • Almindelig erstatningsret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Lærebog i erstatningsret (10. udg.)

Lærebog i erstatningsret (10. udg.)

Bo von Eyben og Helle Isager

Denne udgave er ført ajour til 1. november 2023 med ny lovgivning, rets-praksis og litteratur. Bogen giver læseren en solid indføring i erstatningsret. Bogen tjener først og fremmest som lærebog på jurastudiet og lignende studier, men opfylder også praktikeres behov for en mere udførlig fremstilling af de almindelige erstatningsretlige regler.

Ingen adgang
Omslag Advokaters erstatningsansvar (4. udg.)

Advokaters erstatningsansvar (4. udg.)

Søren Halling-Overgaard og Arvid Andersen

"Advokaters erstatningsansvar" er en praktisk håndbog, der henvender sig til advokater og ansatte ved domstolene, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, offentlige myndigheder og andre, der har behov for at vurdere kvaliteten af advokatydelser i en erstatningsretlig sammenhæng. Bogen indeholder - med udgangspunkt i den foreliggende retspraksis fra Højesteret og landsretterne - en gennemgang af retsstillingen på dette særlige erstatningsretlige område. Bogen omfatter således en gennemgang af kravene til den erstatningsretlige ansvarsnorm inden for en række af advokaters arbejdsområder, herunder i forbindelse med førelse af retssager, bobehandling, skatterådgivning, virksomhedsoverdragelse og ejendomsberigtigelse samt flere andre områder. Endvidere indeholder bogen en gennemgang af kravene til de øvrige erstatningsretlige betingelser, herunder kravene om årsagsforbindelse, påregnelighed, tabsopgørelse og stillingtagen til eventuel egen skyld, samt videre de særlige forhold der gør sig gældende i de tilfælde hvor der er flere erstatningsansvarlige. Vi har medtaget relevant retspraksis frem til 1. januar 2022. Med denne 4. udgave af bogen er advokat Arvid Andersen (H) indtrådt som medforfatter sammen med advokat, lic. jur. Søren Halling-Overgaard, LL.M, (H).

Ingen adgang
Omslag Erstatningsansvarsloven (7. udg.)

Erstatningsansvarsloven (7. udg.)

med kommentarer

Jens Møller, Michael S. Wiisbye, og Karsten Høj

Erstatningsansvarsloven med kommentarer foreligger nu i en ny og gennemrevideret udgave. Værket er skrevet af tre af landets førende erstatningsretlige eksperter: kommitteret, adjungeret professor Jens Møller, advokat Michael S. Wiisbye og advokat Karsten Høj. Siden 6. udgave er loven blevet ændret ikke mindre end 12 gange på en række centrale områder, herunder bl.a. reglerne om tortgodtgørelse, reglerne om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, reglerne om tabt arbejdsfortjeneste samt ændringer som følge af ny forældelseslov. Der er desuden fremkommet flere end tusinde nye centrale afgørelser, der alle er grundigt behandlet. Værket indeholder omfattende registre, som gør bogen til et yderst anvendeligt og lettilgængeligt opslagsværk.

Ingen adgang
Omslag Skadelidtes medvirken (1. udg.)

Skadelidtes medvirken (1. udg.)

Anne Sofie Resen Steenstrup

Bogen undersøger, hvornår der er udvist en sådan grad af medvirken, at skadelidte mister retten til fuld erstatning. Set fra skadevolders synspunkt er det omvendt afgørende, hvornår skadevolder bærer erstatningsansvar, og hvornår skadelidtes medvirken fritager skadevolder fra fuldt ansvar. Der tages udgangspunkt i skadelidtes situation og retsstilling på udvalgte erstatningsretlige områder, men spørgsmålet om skadelidtes medvirken vil sjældent være interessant i sig selv. Skadelidtes medvirken er udelukkende relevant, når de fundamentale erstatningsretlige betingelser er lagt til grund, og medvirken udgør derfor et af de sidste momenter i afgørelsen af skadevolders ansvar. Bogen beskæftiger sig med erstatningsret uden for kontrakt. Erstatningsret inden for kontrakt er dermed ikke inddraget eller taget i betragtning.

Ingen adgang
Omslag Arbejdsskadesikringsloven (1. udg.)

Arbejdsskadesikringsloven (1. udg.)

TILLÆG

Preben K. Hansen og Leif Rasmussen

"Tillægget" er en præsentation af og kommentar til den nye lov med fremhævelse af forskellene til den tidligere gældende lov, som beskrevet og kommenteret i Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer fra 2003. I tillægget præsenteres den politiske aftale, der ligger til grund for loven, og de ændringer, som loven medfører, gennemgås i en overskuelig form efter emner. De nye skadebegreber sættes i forhold til praksis efter tidligere lov. Motiverne og bemærkningerne til lovens enkelte bestemmelser inddrages i vidt omfang. Der er tillige en gennemgang af nogle af de spørgsmål, som lovarbejdet gav anledning til, herunder forholdet til erstatningsansvarsloven (differencekrav) og til sygedagpengeloven, lovens anvendelse på personer i aktiverings-, praktik- og uddannelsesforløb, lovens anvendelse i forhold til terrorskader m.v. Endelig er der et kapitel med opdatering af praksis efter den tidligere gældende lov. "Tillægget" giver sammen med Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer en komplet og overskuelig indføring i dansk arbejdsskadesikring før og efter reformen.

Ingen adgang
Omslag Moderne Erstatningsret (1. udg.)

Moderne Erstatningsret (1. udg.)

Bernhard Gomard

"Moderne Erstatningsret" tager udgangspunkt i de senere års udvikling inden for erstatningsrettens områder.