Alle titler

Viser 1 - 4 af 4 resultater for :

  • Forsikring og pension x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Dansk Forsikringsret (11. udg.)

Dansk Forsikringsret (11. udg.)

Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard

Dansk Forsikringsret (11. udgave) er en gennemgang af grunddækningen i forsikringsselskabernes produkter, ajourført i forhold til gældende retspraksis, lovgivning og litteratur. Siden 10. udgave udkom i 2019, er der ikke vedtaget større ændringer i lovgivningen på forsikringsaftaleområdet. Til gengæld er der afsagt mange domme og ankenævnsafgørelser i perioden, og et stigende antal sager indbringes for en højere retsinstans. Den offentligretlige regulering griber mere og mere ind i forholdet mellem forsikringsselskabet og dets kunder, som skal informeres og rådgives om stadig flere forhold både ved aftaleindgåelse og i forsikringens løbetid. Det fører til ændringer i forsikringsvirksomhedsloven – ofte i form af regler om god skik – og sådanne bestemmelser skal ankenævnet og domstolene tage i betragtning, når de afgør forsikringstvister. En række af de afgørelser, der er medtaget i bogen, afspejler dette. Ajourført frem til 1. december 2023.

Ingen adgang
Omslag Lov om forsikringsvirksomhed (1. udg.)

Lov om forsikringsvirksomhed (1. udg.)

med kommentarer

Nina Dietz Legind, Lars Lindencrone Petersen, og Peer Schaumburg-Müller

Forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser reguleres fra 1. januar 2024 i den nye forsikringsvirksomhedslov, der her foreligger i kommenteret udgave. Lov om forsikringsvirksomhed med kommentarer er en håndbog, som hjælper brugerne af loven til at forstå lovgivningen og fastholde den praksis, der tidligere knyttede sig til reguleringen af forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser i Lov om finansiel virksomhed. Bogen henvender sig til alle med behov for detaljeret kendskab til retsområdet, for eksempel advokater, revisorer, inhouse-jurister samt ansatte i ministerier, styrelser og interesseorganisationer.

Ingen adgang
Omslag Forsikringsret (6. udg.)

Forsikringsret (6. udg.)

Ivan Sørensen

I denne udgave af Forsikringsret behandles reglerne om forældelse og fortolkning af begunstigelseserklæringer samt de relevante arveretlige regler. Herudover er praksis ved domstolene og Ankenævnet for Forsikring ført ajour. Forsikringsret indeholder en fremstilling af de regler, der regulerer forsikringsaftale, og en beskrivelse af dækningen ved udvalgte forbrugerforsikringer. Bogen er inddelt i en Almindelig del og en Speciel del. Almindelig del indeholder en fremstilling af de regler, der regulerer forsikringsaftaler. Denne del af Forsikringsret er opbygget således, at læseren efter en kort introduktion i retskilder, relevante EU-retlige regler mv. kan følge det retlige og faktuelle forløb fra forsikringsaftalens indgåelse til forsikringskravets forældelse. Speciel del indeholder en beskrivelse af udvalgte basale dækningsområder inden for motorkøretøjsforsikring, ulykkesforsikring og livs- og pensionsforsikring.

Ingen adgang
Omslag REASSURANCE 1 (1. udg.)

REASSURANCE 1 (1. udg.)

– Udvalgte juridiske emner i dansk (og skandinavisk) perspektiv

Niels Schiersing

Reassurance (genforsikring) er en meget central del af forsikringsmarkedet og helt afgørende for dettes funktion. Alligevel er emnet stort set ubeskrevet i Skandinavisk litteratur. De forsikringslove, der i Skandinavien gælder i det direkte forhold mellem forsikringstager og forsikringsselskab, undtager alle reassurance fra anvendelsesområdet. Denne bog indeholder en juridisk analyse af en række centrale problemstillinger vedrørende reassurance. Bogen er den første af sin art i Skandinavien.