Alle titler

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

I denne anden udgave af bogen er kommentarerne til lovens almindelige regler opdateret på baggrund af blandt andet ændringen af § 8, hvorefter medier, som modtager mediestøtte, automatisk er omfattet af loven. Endvidere er ny retspraksis om blandt andet rette sagsøgte i forbudssager og ny juridisk litteratur beskrevet og kommenteret. Nye platforme for formidling af redaktionelt stof har desuden givet anledning til principielle overvejelser, som er søgt beskrevet. Endelig har forfatterne kritisk gennemgået alle kommentarer i førsteudgaven og ændret eller suppleret dem i det omfang, det har kunnet bidrage til større klarhed eller i øvrigt været relevant. Hvad angår de presseetiske regler og andre bestemmelser, der vedrører Pressenævnets virksomhed, har forfatterne grundigt gennemgået alle pressenævnskendelser afsagt siden førsteudgavens deadline og foretaget en fuldstændig gennemskrivning af navnlig kommentarerne til de presseetiske regler på baggrund af ikke mindst ny eller ændret praksis inden for en række områder. Hvis nye pressenævnskendelser illustrerer det samme som kendelser gengivet i førsteudgaven, de nye kendelser har forfatterne medtaget og i et vist omfang ladet de gamle kendelser udgå. Dette indebærer, at mere end 300 nye kendelser er medtaget i andenudgaven, som er ført ajour indtil 1. maj 2021.

I 2013 udgav vi den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. Fremstillingen omfatter ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, streaming-tjenester, sociale medier mv. Siden er der sket meget på området, og materialet er vokset betragteligt. I denne 2. udgave har vi derfor valgt at opdele publikationen i to dele. Denne bog, del 1, indeholder følgende emner: • Indledning om medier og medieret • Medierettens kilder • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierne • Medierne og privatlivets fred • Ærekrænkelser • Den offentlige fred (offentlig billigelse af forbrydelse, forhånelser mv) • Medieansvar, både inden for og uden for medieansvarsloven • God presseskik og genmæle • Journalisters rettigheder • Offentlighed. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.