Alle titler

Klimaretten regulerer drivhusgasudledning i atmosfæren og reglerne er fastsat i folkeretten, EU-retten og national ret. Den adresserer problemstillinger relateret til klimaforandringer og global opvarmning.

Bogen har fokus på de centrale regelsæt om bæredygtighed – globalt, EU-retligt såvel som nationalt. For både studerende og praktikere har en sand regeltsunami inden for bæredygtighed (ESG) skabt et behov for at forstå den samlede regulering og – ikke mindst – det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Forfatterne skaber overblik og sætter samtidig reglerne i perspektiv ved at inddrage eksempler på konkrete fortolkninger, dilemmaer og svære beslutninger fra den praktiske virkelighed. Der er stor efterspørgsel efter juridiske kandidater med viden om de nye regler. Denne stærkt reviderede 2. udgave af Bæredygtighedsret er først og fremmest tænkt som en forskningsbaseret lærebog for jurastuderende, men er også anvendelig for aktører, der arbejder med bæredygtighed på advokatkontorer, i virksomheder, i ngo’er med videre. Forfatterne er Linda Nielsen, dr.jur. og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet; Lone Wandahl Mouyal, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet samt Flemming Pristed, partner og advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Climate change litigation is a widely researched phenomenon and the number of climate cases, on a global scale, is continuously increasing. This book examines in detail climate change litigation taking place at the EU Courts, i.e. the General Court and Court of Justice of the European Union – a jurisdiction that has received relatively little research attention so far. The focus of the book is the standing requirements that private parties must satisfy in order to bring direct actions for annulment before the EU Courts pursuant to Article 263 TFEU, fourth paragraph (the EU standing test). The book contains a thorough examination of how the standing test has been applied and understood in EU climate change litigation, and what the foundational considerations of the test are. Moreover, it is considered whether climate change, and the private rights and interests affected by it, is recognised as a legitimate basis for standing under the test or whether a mismatch is at play. On this basis, the book engages in discussions of the potential implications for the role of the EU Courts and for EU climate law, as well as discussions of how climate change litigation affects the legal development of the EU standing test. The book is of particular relevance to academics and legal practitioners with an interest in understanding how and why the EU standing test is highly challenging for climate change litigants. The author, Sine Rosvig Sørensen, holds a masters degree and a PhD in law from Aarhus University. This book is a lightly revised version of her PhD thesis with the same title.

Kendskab til offentlighedsloven er ikke tilstrækkeligt, hvis man arbejder med aktindsigt inden for de mange sagsområder, hvor der foreligger miljøoplysninger. Her anvendes miljøoplysningsloven, der i flere sammenhænge giver en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. Kendskab til miljøoplysningsloven er derfor afgørende for at foretage en lovlig behandling af en række anmodninger om aktindsigt. Med Miljøoplysningsloven med kommentarer foreligger der nu for første gang en samlet kommentar til loven. Kommentaren er et nyttigt redskab for alle, der i praksis kommer i berøring med aktindsigtssager, herunder offentlige myndigheder, advokater og journalister.

Det er en politisk ambition, at der i 2030 skal være 775.000 elbiler. Det kræver massiv nyetablering af opladningsinfrastruktur. Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport (AFI-loven) udgør den juridiske ramme herfor. Loven indeholder nye markeds- og forbrugerretlige regler, ligesom loven også redefinerer kommunernes rolle. Bogen kommenterer også de væsentligste bekendtgørelser, og berører tillige det komplekse samspil med energiforsyningslovgivningen. Lovkommentaren er nyttig for offentlige myndigheder såvel som for praktikere inden for energi- og transportbranchen.

Den 21. marts 2023 fylder professor, dr.jur. Peter Pagh 70 år. Selv om han fortsætter i sit professorat på Københavns Universitet, er denne mærkedag en god anledning til at hylde denne enestående retsvidenskabsmand. Peter Paghs tidlige arbejder vidner om en helt enestående produktivitet og bredde, som fortsat er karakteristisk for hans forfatterskab. Hovedparten heraf falder inden for miljøretten, men fordi dette fagområde har grænseflader til talrige andre juridiske discipliner, omfatter forfatterskabet også originale og væsentlige bidrag om EU-ret, menneskerettigheder, forvaltningsret, forfatningsret, procesret, ejendomsret og obligationsret. Redaktørerne af dette festskrift håber, at det vil give læseren et indblik i de mange fag- og interesseområder, som dets hovedperson har sat sit præg på gennem sit 30-årige virke i retsvidenskabens tjeneste.

I bogen behandles de danske love, der har betydning for benyttelsen og beskyttelsen af vandet og beskyttelsen imod oversvømmelser – herunder med inddragelse af de EU’s direktiver, som har betydning for forståelsen og anvendelsen af lovgivningen. Bogen er opdateret til og med august 2022. Bogens målgruppe er de mange, der arbejder med vand. Det er bl.a. advokater, rådgivere og offentligt ansatte, der er involveret i planlægning og konkret sagsbehandling. Bogen kan også anvendes ved afvikling af kurser - herunder som lærebog.

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Siden 1998-kommentaren har miljøbeskyttelsesloven været genstand for mere end 100 lovændringer, der har medført omfattende ændringer af bl.a. myndigheds- og klagesystemet samt af de beføjelser, myndighederne er tillagt i loven. Den nye miljølovskommentar omfatter alle disse ændringer, idet den kommenterer de enkelte bestemmelser i loven med udgangspunkt i dens forarbejder. Endvidere redegøres for gældende bekendtgørelser og vejledninger samt for retspraksis og administrativ praksis. Relevant EU-regulering og anden miljøretlig litteratur på området inddrages ligeledes.