Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 479 resultater for
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
- Arkiv: Aktuelt x
Masseafgørelser i forvaltningsretligt perspektiv (1. udg.)
Tredjepartsdata i skatteretten
Lars Skriver
Strafferet 2 (5. udg.)
Sanktionerne
Lasse Lund Madsen og Jens Røn
Sanktionerne udgør, sammen med Strafferet 1 - Ansvaret, en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og straflignende foranstaltninger. Formålet med bogen er som hidtil at give læseren et grundlæggende indblik i de forskellige strafformer, der findes i dansk ret. Læseren får en indføring i afsoning i åbne, henholdsvis lukkede fængsler eller hjemmeafsoning på bopælen med fodlænke, reglerne om prøveløsladelse, forvaring, betingede domme med samfundstjeneste og/eller andre vilkår, herunder om efterlevelse af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet samt principperne for udmåling af sum- og dagbøder. Herudover gennemgås principperne for udmåling af frihedsstraf og sammenhængen mellem domstolenes konkrete strafudmåling og politikernes mulighed for at normere straffastsættelsen. De nyere regler om dobbeltstraf og regler om visse opholdsforbud er ligeledes medtaget i fremstillingen. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men er også velegnet som håndbog for praktikere. Lasse Lund Madsen er professor i strafferet ved Aarhus Universitet. Jens Røn er landsdommer og retspræsident ved Vestre Landsret.
Bitten Wissing Kjærgaard
Bogens hovedformål er at undersøge, hvilke ændringer udlejer af et privat beboelseslejemål ensidigt kan gennemføre. En sådan ensidig ændringsadgang kan følge af parternes aftale, lejelovgivningen eller den øvrige baggrundsret. Fokusset i bogen er på lejeforhøjelser og fysiske ændringer. Bogen behandler de relevante lejeretlige regler, ligesom de typiske kendetegn og forudsætninger i lejeforhold inddrages. Historiske perspektiver foldes ud, hvor de bidrager til forståelsen af nugældende regler og principper, herunder de bagvedliggende hensyn for lejeloven. Desuden fastlægges, hvilke obligationsretlige principper der gælder for ændringsretten i vedvarende kontrakter generelt, og om der fra tilgrænsende retsområder kan udledes fælles grundlæggende hensyn, interesser og principper for ændringsretten i vedvarende kontrakter, hvor der er et beskyttelseshensyn til den ene kontraktpart. I relation hertil bliver retsvirkningerne ved udlejers uberettigede, ensidige ændringer behandlet. Reglerne for private beboelseslejemål, erhvervslejemål og almene lejemål minder meget om hinanden, og de overordnede principper for ændringsretten vil således kunne overføres til erhvervslejemålene og de almene lejemål. Bogen behandler forskellene i et særskilt kapitel. Forfatteren, Bitten Wissing Kjærgaard, er cand.jur., ph.d. og ansat ved Aarhus Universitet. Bogen er en bearbejdet og opdateret udgave af hendes ph.d.-afhandling fra 2021.
Produktansvarsloven (2. udg.)
med kommentarer
Jens Rostock-Jensen, Jakob Dahl Mikkelsen, og Allan Kvist-Kristensen
Produktansvarsloven indeholder regler om ansvaret for personskade og forbrugertingsskader forårsaget af defekte produkter. Produktansvarsloven gælder parallelt med de i dansk retspraksis udviklede regler om produktansvar, som også omfatter erhvervstingsskader. Denne 2. og opdaterede udgave af Produktansvarsloven med kommentarer indeholder udførlige bemærkninger til produktansvarslovens bestemmelser og redegør for de i retspraksis udviklede produktansvarsregler med inddragelse af relevant retspraksis, og bogen giver derfor en samlet fremstilling af produktansvarsretten. Produktansvarsloven trådte i kraft i 1989. Lovkommentaren er ajourført til og med 1. maj 2023. Kommentaren vil være nyttig både som arbejdsredskab for praktikere og som undervisningsmateriale til studerende.
Frederik Kromann Jespersen
Vidneafhøring er en vanskelig disciplin, som kræver megen øvelse. Formålet med denne bog er at give nogle erfaringsbaserede råd til, hvordan man kan tilrettelægge afhøringen af vidner på en hensigtsmæssig måde. Bogen beskriver forskellige afhøringsteknikker og giver eksempler på de spørgsmålstyper, som er særligt egnede til at fremme en god afhøring, og de spørgsmålstyper, som afhøreren generelt bør undgå. Der er dedikeret et særligt afsnit til kontraafhøringen af vidner, eftersom netop tilrettelæggelsen af en effektiv kontraafhøring kan volde udfordringer.
Anne Sofie Højrup Bondegaard
Hybride enheder er selskaber, personselskaber, filialer og andre selskabsenheder, der kvalificeres som selvstændige skattesubjekter i ét land og som skattemæssigt transparente i et andet. Ikke-beskatning kan opstå, når to eller flere lande på denne måde behandler samme enhed forskelligt. Det kaldes et hybridt mismatch.
Selskabsskattelovens værnsregler mod hybride mismatch implementerer dele af EU’s skatteundgåelsesdirektiv (ATAD I og ATAD II). Reglerne indgår i et net af internationale værnsregler baseret på OECD’s anbefalinger til bekæmpelse af Base Erosion and Profit Shifting (BEPS).
Denne første samlede fremstilling på dansk af værnsreglerne mod mismatch med hybride enheder forklarer, hvorledes mismatchene opstår, og giver via illustrerede eksempler en kritisk analyse af de komplicerede værnsregler.
Emnet er relevant for såvel danske skatteydere som udenlandske personer og selskaber med investeringsstrukturer, der involverer Danmark. Bogen henvender sig derfor ikke blot til skatteretlige teoretikere, men tillige til dommere, advokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteret i praksis.
Forfatteren, cand.jur., ph.d. Anne Sofie Højrup Bondegaard, er ansat som adjunkt ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Værket er baseret på hendes ph.d.-afhandling og opdateret med den aktuelle administrative praksis om værnsreglerne.
Nikolaj Maul Sørensen
Med ægtefælleloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, har ægtefæller fået klar lovhjemmel til at indgå aftaler om sumsæreje og sumdeling. Ud fra en umiddelbart betragtning er aftaler om sumsæreje og sumdeling simple og overskuelige for ægtefæller, da en ægtefælles særeje eller delingsformue er fikseret til et bestemt beløb. Imidlertid giver sumsæreje- og sumdelingsaftaler anledning til en del tvivlsspørgsmål både ved aftaleindgåelsen, under ægteskabet og ved ægtefælleskiftet som følge af separation, skilsmisse eller død. I denne bog, som er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, behandles disse tvivlsspørgsmål nærmere. Det analyseres eksempelvis, om reglerne om reguleringskrav finder anvendelse, når ægtefæller har aftalt sumsæreje eller sumdeling. Forfatteren, Nikolaj Maul Sørensen, er adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet med særligt fokus på dansk familieformueret og dansk arveret. Desuden er Nikolaj medforfatter til 5.-udgaven af »Familieret«.
Børsretten (7. udg.)
Lærebog om reguleringen af børser og de aktører, som bruger dem
Jesper Lau Hansen
Denne 7. udgave af Børsretten er tilrettet undervisningen for den juridiske kandidatgrad ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og giver en indføring i den børsretlige regulering. Bogen behandler blandt andet: Den EU-retlige og den danske børsretlige regulering - Kapitalmarkedslovens centrale begreber og krav - Krav til værdipapirhandlere, herunder kunderelationer - Det børsnoterede selskab og reguleringen heraf - Børsintroduktion og prospekter - Udstedernes og andres oplysningspligt - Overtagelsestilbud og tilbudspligt Markedsmisbrug, navnlig insiderhandel og kursmanipulation - Tilsyn og sanktioner
Lars Lindencrone Petersen og Peer Schaumburg-Müller
BØRS- OG KAPITALMARKEDSRET er en opdateret og gennemrevideret udgave af det store klassiske værk om dansk børs- og kapitalmarkedsret, der nu er udkommet konstant i næsten 20 år. Siden den seneste udgave er der gennemført en lang række omfattende ændringer af børs- og kapitalmarkedsretten, herunder en helt ny lov i form af fondsmæglerselskabsloven, talrige ændringer af kapitalmarkedsloven, ændringer af Anbefalinger for god Selskabsledelse, Nasdaqs Rulebook med meget mere. I denne 7. udgave er alle disse ændringer indarbejdet. BØRS- OG KAPITALMARKEDSRET er tænkt som lærebog i børs- og kapitalmarkedsret på universitetsniveau og på specialuddannelser, men kan også anvendes som håndbog af advokater, revisorer, inhouse-jurister og ansatte i ministerier og styrelser, der skal have et mere detaljeret kendskab til retsområdet, blandt andet til brug for rådgivning af klienter, ledelse, kolleger m.fl. Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC NET A/S, ekstern lektor, adjungeret professor på Aalborg Universitet, censornæstformand og kommissionsformand. Han er forfatter til en lang række bøger inden for navnlig børs-, selskabs- og finansselskabsret. Lars Lindencrone Petersen er advokat og complianceansvarlig i advokatfirmaet Bech-Bruun samt adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Han er forfatter til en række fremstillinger inden for navnlig insolvens- og procesretten og selskabsretten. Han er desuden mangeårig underviser.
Peter Lambert og Iben Gjessing
Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.