Alle titler

Viser 1 - 10 af 19,559 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Årgang 2024 (2024): Nummer 5/6 (Dec 2024)

Ingen adgang

Betydning af det Europæiske Sundhedsdataområde (EHDS) for dansk ret

Katharina Ó Cathaoir

I 2024 nåede Europa-Parlamentet og Rådet frem til en aftale om en ny forordning om det europæiske sundhedsdataområde (European Health Data Space). Formålet med EHDS er at skabe et fælles rum for udveksling af elektroniske sundhedsdata, såsom patientjournaler, genomdata, sundhedsdata fra kliniske forsøg, til andre formål end patientbehandling, for eksempel forskning, udvikling af nye lægemidler, og politikudformning. Artiklen analyserer EHDS-forordning og belyser dens betydning for dansk ret, bl.a. de nye forpligtelser og muligheder for offentlige myndigheder og industrien såsom danske medicinalvirksomheder. Den fokuserer primært på den sekundære brug af data til forskningsformål. Artiklen belyser den nuværende retsstilling baseret på EU-ret, dvs. databeskyttelsesforordningen, og dansk ret.

Ingen adgang

Gælder der en monistisk retstilstand på Færøerne?

Torkil V. Rasmussen

Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af ordlyden, bygger grundlovens § 19, stk. 1, på en dualistisk retstradition, men er denne retstradition også gældende på områder overtaget af det færøske hjemmestyre? Ved dom af 26. okt. 2021 har Retten på Færøerne afsagt en ganske principiel dom, hvor en bestemmelse i § 24 i lagtingslov om sygesikring måtte fortolkes således, at den ikke gyldigt kan medføre forpligtelser for personer bosiddende på Færøerne over for en færøsk myndighed, i det omfang dette strider mod den lovvalgsregel, der følger af Nordisk Konvention om Social Sikring (herefter: »socialsikringskonventionen«) – men som ikke er inkorporeret i færøsk ret. I artiklen undersøges rigtigheden af dommens præmis vedrørende anvendelsen af styrelseslovens § 55, som fastsætter, at lagtingslove er ugyldige, hvis de er i strid med internationale konventioner, som hjemmestyret har indgået med andre lande, eller som Danmark har indgået, og som gælder for Færøerne.

Ingen adgang

Hvornår kræver udvisning »meget tungtvejende grunde«?

– en kritisk analyse efter Nguyen og UfR 2024.5179 H

Jens Elo Rytter

EMD fastslog i Maslov (2008), at det kræver »meget tungtvejende grunde« at retfærdiggøre udvisning af en udlænding, der har tilbragt hele eller dog det meste af sin barndom og ungdom i opholdslandet. Såfremt dette »Maslov-princip« alene anvendes på udlændinge, der er født i opholdslandet eller kommet dertil tidligt i barndommen, giver det god mening. Sådanne udlændinge vil i kraft af opvæksten og de formative år i opholdslandet have meget stærke bånd dertil, hvorfor udvisning vil være særligt belastende. Sådan har princippet da også indtil for nylig været anvendt i både EMD’s og Højesterets praksis – grænsen for princippets anvendelse har ligget omkring en ankomstalder på 7-8 år. I Nguyen (2024) fandt EMD imidlertid »Maslov-princippet« anvendeligt på en udlænding, der var kommet til Danmark som 13-årig. En sådan udvidelse af princippets anvendelsesområde afviger væsentligt fra hidtidig retspraksis og harmonerer navnlig ikke med princippets rationale. Højesteret kunne på den baggrund have valgt at anfægte Nguyen. I UfR 2024.5179 H lagde Højesteret imidlertid loyalt Nguyen til grund i en sag om en udlænding, der var kommet til Danmark som 11-årig. Såfremt denne udvidelse af »Maslovs-princippets« anvendelsesområde danner præcedens, vil princippet reelt blive udvandet.

Ingen adgang

Juristen 2024 – Emneregister

Ingen adgang

Juristen 2024 – Forfatterregister

Ingen adgang

Kan der afgives falsk forklaring for retten ved fortielser?

Henning Fuglsang Sørensen

Det er i teorien anført, at et vidne kan ifalde strafansvar for at have afgivet falsk forklaring for retten ved fortielser, hvis de urigtige eller ufuldstændige oplysninger fører til, at retten vildledes, og den afhørte var klar over, at forklaringen er misvisende. I artiklen påvises det, at det i teorien anførte kun delvist kan anses at udtrykke gældende ret.

Ingen adgang

Konfliktmægling – udvikling og perspektiver i en digital tidsalder

Lin Adrian

Konfliktmæglinger i løbet af de seneste årtier blevet et centralt redskab i juridisk konfliktløsning. Det har udviklet sig fra at være en alternativ metode, som mange jurister betragtede med en god portion skepsis, til at være en etableret del af det juridiske konflikthåndteringslandskab. Der tilbydes konfliktmægling til løsning af retlige konflikter i mange fora, herunder ved domstolene i form af retsmægling. I dette essay viser jeg, hvordan konfliktmægling er blevet et vigtigt, selvstændigt juridisk fagfelt, og reflekterer over, hvad denne form for mægling kan bidrage med i en digital tidsalder.

Fodnoter

1

. Essayet er en bearbejdet version af en forelæsning ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet den 11. juni 2024 i anledning af min tiltrædelse som professor i konfliktmægling.