Alle titler

Viser 1 - 10 af 29 resultater for :

  • Person- familie og arveret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Kapitel 6. Ikrafttræden og territorial gyldighed (§§ 25 – 26)

(Side 421 – 424)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 1. Lovens formål, anvendelsesområde og voksenansvar (§§ 1 – 3)

(Side 143 – 180)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten (§§ 7 – 17)

(Side 227 – 358)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 2. Oversigt over voksenansvarslovens indhold

(Side 59 – 66)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 2. Rammer for ophold på anbringelsessteder (§§ 4 – 6)

(Side 181 – 226)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 5. Registrering og indberetning, pligt til anmeldelse af personfarlig kriminalitet, tilsyn og klageadgang samt særlig adgang til domstolsprøvelse (§§ 21 – 24)

(Side 375 – 420)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 4. Særlige bestemmelser for unge anbragt i varetægtssurrogat som led i afsoning eller ungdomssanktion (§§ 18 – 20)

(Side 359 – 374)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 3. Snitflader til anden lovgivning

(Side 67 – 140)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 1. Voksenansvarslovens baggrund m.v.

(Side 35 – 58)

Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Ingen adgang

Kapitel 2. Afhandlingens metode

(Side 33 – 70)

Anne Mørk

Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.