Alle titler

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.