Alle titler

Viser 1 - 10 af 19,287 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

KFE 2023.974 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2023)

Fortolkning af husdyrbruglovens § 4 a – klage fra lokal forening – forholdet til miljøvurderingsloven – kommunens oplysning om ikke-screeningspligt – fejlagtige oplysninger om klageadgang iht. husdyrbruglovens § 4 a – ikke forvaltningsafgørelse – afvisning af realitetsbehandling

Denne sag vedrører en klage, som en lokal forening har indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en beslutning, som kommunen har orienteret foreningen om vedrørende ikke-screeningspligt ved etablering af en gyllebeholder. Det fremgik af den påklagede beslutning, at kommunen fejlagtigt oplyser forening om, at der er truffet en afgørelse med hjemmel i husdyrbruglovens § 4 a, og at afgørelsen kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den indbragte klage afvises af nævnet med henvisning til, at husdyrbruglovens § 4 a ikke er en bestemmelse, der udgør hjemmel til at træffe konkrete forvaltningsretlige afgørelser. Nævnet forklarer, at § 4 a er en bestemmelse, der blot oplyser om, at miljøvurderingsloven ikke finder anvendelse, når der er tale om et projekt eller en del af et projekt, der er omfattet af husdyrbrugloven eller af de regler, der er udstedt med hjemmel i husdyrbrugloven. At kommunen fejlagtigt har informeret foreningen om, at den af kommunen trufne beslutning kan indbringes for nævnet, ændrer ikke på, at nævnet ikke har en kompetence til at foretage en efterprøvelse af kommunens beslutning.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 23/01649.

2

. Vedrørende det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, der er afgørende for, om der foreligger en beslutning, der kan efterprøves af nævnet, se Niels Fenger ”Sag – afgørelse – part” i Niels Fenger (red.) ”Forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2018, side 76 ff.

Ingen adgang

Kapitel 6. Ikrafttræden m.v. (§§ 13 – 14)

(Side 161 – 167)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Introduktion til klimaloven og dens kontekst

(Side 23 – 64)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Kapitel 4. Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handlepligt (§§ 7 – 9)

(Side 125 – 138)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Kapitel 2. Klimarådets opgaver (§§ 3 – 5)

(Side 103 – 117)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Kapitel 5. Klimarådets organisering (§§ 10 – 12)

(Side 139 – 159)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Kapitel 3. Klimastatus og -fremskrivning (§ 6)

(Side 119 – 124)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Kapitel 1. Lovens formål (§§ 1 – 2)

(Side 65 – 101)

Thomas Andersen Thrane og Peter Bjerregaard

Klimaloven er rammen for statens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund. Loven regulerer også Klimarådets virke. Lovkommentaren uddyber lovens indhold og kontekst, herunder Paris-aftalen og EU-retten, samt perspektiverne i klimaretssagers potentiale for at fremme klimamål. Forfatterne er Thomas Andersen Thrane, General Counsel, Head of Legal, i en dansk virksomhed inden for grøn transport. Han har tidligere beskæftiget sig med klima-, energi-, forvaltnings- og EU-ret. Peter Bjerregaard er markedsreguleringschef i energisektoren og har tidligere været udpeget til regeringens nationale energikrisestab (NEKST).

Ingen adgang

Kapitel 4. Ansættelsesret

(Side 135 – 177)

Morten M. Fogt, Helle Isager, Susanne Karstoft, Susanne Kier, Lars Hedegaard Kristensen, Birgit Liin, Lars Henrik Gam Madsen, Palle Bo Madsen, Astrid Millung-Christoffersen, Claus Rohde, og Kasper Steensgaard

FORMUERETLIGE EMNER foreligger hermed i en revideret og ajourført 10. udgave. Bogen rummer et udvalg af specielle formueretlige og formueretsrelaterede emner og er primært skrevet til brug for undervisningen på jurastudiets bacheloruddannelse. Forhåbentlig kan bogen også være til nytte for andre, som ønsker at skaffe sig et hurtigt overblik over et af de behandlede emner. Emnevalget er dikteret af behovet for pensumlitteratur på den juridiske bacheloruddannelse, dels til supplering af pensum i de obligatoriske fag, dels som grundlag for de valgfag, som kan indgå i uddannelsen. De enkelte kapitler er skrevet af jurister ansat på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Et enkelt kapitel er dog skrevet af en tidligere ansat på instituttet. De respektive forfattere er hver især ansvarlige for deres egne bidrag.