Alle titler

Viser 1 - 10 af 17,425 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.

Ingen adgang

Jesper Lau Hansen

Denne lovkommentar til Kapitalmarkedsloven afløser forfatterens kommentar til Værdipapirhandelsloven, der udkom årligt fra 2004 til 2017. Fremover findes den også i abonnement på jurabibliotek.dk hvor den opdateres to gange årligt. Det er håbet med denne lovkommentar, som det var med forgængeren, at lette arbejdet med kapitalmarkedsret og gøre det lidt mere overskueligt. Selvom fokus naturligvis er på selve kapitalmarkedsloven, søges læseren gjort opmærksom på de andre retskilder, der også er relevante, og som må inddrages for at få det rette indtryk af gældende ret.

Ingen adgang

Jesper Lau Hansen

Denne lovkommentar til Kapitalmarkedsloven afløser forfatterens kommentar til Værdipapirhandelsloven, der udkom årligt fra 2004 til 2017. Fremover findes den også i abonnement på jurabibliotek.dk hvor den opdateres to gange årligt. Det er håbet med denne lovkommentar, som det var med forgængeren, at lette arbejdet med kapitalmarkedsret og gøre det lidt mere overskueligt. Selvom fokus naturligvis er på selve kapitalmarkedsloven, søges læseren gjort opmærksom på de andre retskilder, der også er relevante, og som må inddrages for at få det rette indtryk af gældende ret.