Jernbanen spiller en afgørende rolle i samfundet. En velfungerende jernbane har stor betydning for den enkeltes mobilitet, og godstransport på bane udgør et væsentligt alternativ til andre transportformer i en tid, hvor fragtbehovet er støt stigende. I dag står jernbanen endvidere centralt som buddet på fremtidens mest klimavenlige transportform. Jernbanen er både politisk og historisk knyttet til nationalstaten, ikke mindst fordi jernbaneinfrastruktur og tog kræver massive investeringer. Hvor jernbanedrift ofte har været betragtet som et statsligt projekt, har jernbanen imidlertid på europæisk plan siden 1990’erne været genstand for en “gen-liberalisering”. Udviklingen er drevet af intens EU-retlig regulering med det formål at skabe et fælleseuropæisk jernbanemarked, bl.a. ved at underkaste offentlige aktører markedslignende vilkår. Resultatet har været markante retlige omvæltninger. “På sporet – En introduktion til jernbaneretten” er den første samlede fremstilling af jernbaneretten i Danmark. Bogen afdækker det pluralistiske retskildebillede, der præger området – fra international, EU-retlig og national regulering, over privat/offentlige standarder, til kontraktstyring og ansvars-regler. Bogen beskriver det samlede regulatoriske rammeværk, der balancerer hensyn til sikkerhed, teknisk operabilitet og markedsåbning. Med baggrund heri analyseres også udvalgte privatretlige problemstillinger. Maria Edith Lindholm Gausdal er ph.d. og adjunkt i formueret, og Vibe Ulfbeck er dr.jur. og professor i formueret, begge ved Centre for Private Governance (CEPRI), Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 8,363 resultater for
- Type: Kapitel x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Kapitel 3. Adgang til jernbanemarkedet
(Side 61 – 89)
Maria Edith Lindholm Gausdal og Vibe Ulfbeck
Kapitel 14. Afsluttende bemærkninger
(Side 401 – 404)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 7. Ansvarsbetingelserne
(Side 91 – 114)
Thomas Elholm og Jesper Hjortenberg
Når national ret møder europæisk samarbejde: En analyse og guide til dansk strafferet i lyset af de europæiske regler. De seneste årtier har det europæiske samarbejde i kraft af EU og Europarådet haft en voksende indflydelse på dansk strafferet og straffeproces. Europæisk påvirkning af dansk strafferet giver et overskueligt overblik over, hvordan dansk strafferet og straffeprocesret skal anvendes i lyset af det europæiske samarbejde. I dansk juridisk litteratur har der tidligere manglet en samlet fremstilling, som tager udgangspunkt i EU-strafferetten. Dette forsøger Europæisk påvirkning af dansk strafferet at råde bod på ved at fokusere indholdet på både EU-strafferetten og samarbejdet med Europarådet. Bogen er skrevet med det formål at give en let og overskuelig introduktion til de ofte vanskelige retsspørgsmål, som rejses i samspillet med de internationale regler. Bogen bygger på mere end 20 års erfaring, som forfatterne har indsamlet gennem arbejde og forskningsmæssig indsats om det europæiske samarbejde. Bogen henvender sig til alle praktikere, herunder dommere, advokater og anklagere og er ligeledes tænkt som undervisningsmateriale til studerende ved højere læreanstalter. Europæisk påvirkning af dansk strafferet er skrevet af Jesper Hjortenberg, tidligere statsadvokat og Danmarks repræsentant i Eurojust, og Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet.
Kapitel 7. Appeltilladelse til Højesteret i straffesager
(Side 281 – 297)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 3. Appeltilladelse til landsretten i civile sager
(Side 37 – 165)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 6. Appeltilladelse til landsretten i straffesager
(Side 247 – 280)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 4. Appeltilladelser til Højesteret i civile sager
(Side 167 – 202)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 5. Bestemmelser, der supplerer reglerne om appeltilladelser i civile sager
(Side 203 – 246)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 8. Bestemmelser i strafferetsplejen, der supplerer reglerne om appeltilladelser
(Side 299 – 325)
Hanne Kjærulff og Niels Fenger
Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v.
Kapitel 4. Betydningen af standarder på jernbaneområdet
(Side 91 – 125)
Maria Edith Lindholm Gausdal og Vibe Ulfbeck
Jernbanen spiller en afgørende rolle i samfundet. En velfungerende jernbane har stor betydning for den enkeltes mobilitet, og godstransport på bane udgør et væsentligt alternativ til andre transportformer i en tid, hvor fragtbehovet er støt stigende. I dag står jernbanen endvidere centralt som buddet på fremtidens mest klimavenlige transportform. Jernbanen er både politisk og historisk knyttet til nationalstaten, ikke mindst fordi jernbaneinfrastruktur og tog kræver massive investeringer. Hvor jernbanedrift ofte har været betragtet som et statsligt projekt, har jernbanen imidlertid på europæisk plan siden 1990’erne været genstand for en “gen-liberalisering”. Udviklingen er drevet af intens EU-retlig regulering med det formål at skabe et fælleseuropæisk jernbanemarked, bl.a. ved at underkaste offentlige aktører markedslignende vilkår. Resultatet har været markante retlige omvæltninger. “På sporet – En introduktion til jernbaneretten” er den første samlede fremstilling af jernbaneretten i Danmark. Bogen afdækker det pluralistiske retskildebillede, der præger området – fra international, EU-retlig og national regulering, over privat/offentlige standarder, til kontraktstyring og ansvars-regler. Bogen beskriver det samlede regulatoriske rammeværk, der balancerer hensyn til sikkerhed, teknisk operabilitet og markedsåbning. Med baggrund heri analyseres også udvalgte privatretlige problemstillinger. Maria Edith Lindholm Gausdal er ph.d. og adjunkt i formueret, og Vibe Ulfbeck er dr.jur. og professor i formueret, begge ved Centre for Private Governance (CEPRI), Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.