Alle titler

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Artiklen gennemgår EU-Domstolens to afgørelser om bødebestemmelsen i databeskyttelsesforordningens art. 83 og de fortolkningsspørgsmål, som behandles i dommene. Dommenes betydning for bødereguleringen i dansk ret drøftes løbende gennem artiklen.

I artiklen behandles spørgsmål om forældelse af erstatnings- og godtgørelseskrav som følge af ulovhjemlede forvaltningsafgørelser i anledning af en nyere dom afsagt af den norske Høyesterett. Med dommen som ramme behandles emnet i et dansk forældelsesretligt såvel som i et menneskeretligt perspektiv.

Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som kun idømmes et fåtal om året. Antallet af domme til forvaring er dog fordoblet indenfor det sidste årti samtidig med at udstrækningen af forvaring er blevet endog meget langvarig. Baseret på forfatterens observation i retssager, hvor der var nedlagt påstand om forvaring i by, lands- og Højesteret samt interviews med 35 forvarede i Herstedvester Fængsel, vil artiklen stille skarpt på idømmelsen til og fuldbyrdelsen af forvaring i en dansk kontekst. Forvaring er en ualmindeligt belastende foranstaltning. Foranstaltningen er tidsubestemt, og progression mod større frihedsgoder er afhængig af en række parametre, hvilket oftest skaber stor usikkerhed, ængstelse og modstand hos forvarede. På baggrund af undersøgelsen anbefales det at opdatere statistik over adgang til frihedsgoder og udstrækningen af forvaring samt opdatere anklagemyndighedens retningslinjer ift. forvaring.

Artiklen analyserer, hvilke muligheder landets kommuner har for at styre brugen af de kommunale svømmehaller i forhold til, om der er mulighed for kønsopdelt svømning. Spørgsmålet undersøges fra et ligebehandlingsperspektiv, og i forhold til hvilke redskaber kommunerne har til rådighed til at styre udnyttelsen af deres faciliteter. Trods fokus på svømning kan artiklens analyser også belyse andre aktiviteter i kommunalt regi.

Dendanske behandlingsordning giver mulighed for psykiatrisk-sexologisk behandling som »en del af« eller »alternativ til« ubetinget fængselsstraf for visse seksualforbrydelser. Behandlingsordnings anvendelsesområde er fastlagt ud fra tidsrammer i forhold til strafudmåling og har været stort set uændret siden dens etablering i 1997. Artiklen undersøger anvendelsen af behandlingsordningens to indsatser, visitationsordningen og den ambulante behandlingsordning, samt udviklingen i strafferammerne for visse seksualforbrydelser inden for ordningens anvendelsesområde. Undersøgelsen viser, at særligt den ambulante behandlingsordning, der kan anvendes som »alternativ til« en kortere ubetinget fængselsstraffe på mellem 4 til 6 måneder og op til 1 år og 6 måneder, har fået et meget begrænset anvendelsesområde som følge af en række strafskærpelser for seksualforbrydelser. Der opfordres til en nærmere evaluering af den ambulante behandlingsordnings anvendelsesområde og en justering af de rammer, der fastsætter dette.

Fodnoter

Artiklen indeholder en kommentar til professor Louise Halleskovs artikel i Juristen, 2024, nr. 1, s. 1. Den afviser, at der skulle være belæg for en ændring af den hidtidige faste og langvarige ombudsmandspraksis, hvorefter manglende ressourcer som udgangspunkt ikke udgør en undskyldende omstændighed i relation til kravene til en rimelig sagsbehandlingstid i medfør af principperne for god forvaltningsskik.

Det er ikke nogen ny konstatering, at kunstig intelligens teknologi har udviklet sig markant de seneste år, og ej heller at denne teknologi har potentiale til at understøtte juridisk arbejde. Den internationale forskning i kunstig intelligens anvendt i kontekst af opgaver, der udføres af den juridiske profession, er vokset betydeligt, og det samme er antallet af såkaldte legal tech-virksomheder, der leverer kunstig intelligens teknologi til den juridiske profession. Også i Norden er der en stigende interesse for emnet.

Fodnoter