Alle titler

Artiklen indeholder en gennemgang af teori og udvalgt praksis om det offentligretlige krav om økonomisk forsvarlighed. På baggrund af gennemgangen gøres der nogle generelle overvejelser om det nærmere indhold af kravet om økonomisk forsvarlighed. Det konkluderes blandt andet, at det har karakter af en selvstændig retsgrundsætning, men at økonomisk forsvarlighed ikke er relevant ved afgrænsningen af kommunale opgaver.

Behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, er ikke omfattet af forordningen om behandling af personoplysninger. EU-Domstolen har anlagt en restriktiv forståelse af undtagelsen og inddrager desuden praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen (EMD), især når ytringsfriheden spiller ind. Datatilsynet har anlagt en bredere fortolkning af undtagelsen. Artiklen ser nærmere på 1. EU-Domstolens praksis på området, 2. betydningen af forskellige præambelbetragtninger, 3. materiale fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, 4. danske forarbejder og 5. Datatilsynets nyere praksis. Artiklen konkluderer, at Datatilsynets fortolkning hverken har støtte i EU-retten, i europæisk menneskeret eller i de danske forarbejder.

Personoplysningsbegrebets krav om, at en fysisk person skal være identificeret eller identificerbar, fortolkes uens i praksis. På baggrund af en indføring i de europæiske tilsynsmyndigheders uens praksis undersøges kravets nærmere indhold. Fokus er rettet mod anvendelsen i europæisk praksis, og det afdækkes, at EU-Domstolens etablerede praksis giver visse pejlemærker for vurderingen af, hvornår en fysisk person kan siges at være identificeret eller identificerbar i GDPR’s forstand.

Delegation til kommunale myndigheder rejser en række særspørgsmål vedrørende lovgivningsmagtens kompetence. I artiklen undersøges – med særligt fokus på beskatning – den statsretlige baggrund for delegation til kommunale myndigheder. Det undersøges, i hvilket omfang der kan opstilles kriterier for lovgivningsmagtens delegationsadgang, og hvilken statsretlig betydning sådanne kriterier har. Som en perspektivering til artiklens emne inddrages selv- og hjemmestyreordningerne i Grønland og på Færøerne.

I artiklen behandles spørgsmålet om forældreegnethedsvurderinger i sager, hvor en eller flere ansøgere ønsker at få et barn ved assisteret reproduktion. Spørgsmålet behandles i en forvaltningsretlig, herunder menneskeretlig ramme, med udgangspunkt i de kriterier, der gælder, når det skal afgøres, om et barn skal tvangsfjernes.

Politiets efterforskning udfordres af, at forbrydere kommunikerer via krypterede netværk, der ikke lagrer data, som dermed ikke kan udleveres til politiet. I en opsigtsvækkende aktion har politimyndigheder i et internationalt samarbejde hacket sig ind i kommunikationsnetværket EncroChat og efter længere tids overvågning slået til mod de mistænkte, hvilket har ført til anholdelser og beslaglæggelser i en række lande. En sådan aktion, der omfatter alle brugere af netværket, rejser flere retssikkerhedsmæssige spørgsmål. I artiklen undersøges retsplejelovens regulering af en sådan metode og aspekterne ved i en dansk kontekst at bruge beviserne indhentet af andre landes myndigheder. Der inddrages et menneskeretligt perspektiv om forsvarerens ret til indsigt i politiets sikring og behandling af store datamængder, jf. EMRK artikel 6.

Artiklen beskæftiger sig med henvisninger til brancheregler i den del af lovgivningen, som er rettet mod erhvervslivet. Det omfatter forskelligt materiale udarbejdet af andre end lovgivningsmagten, hvilket medfører visse metodiske udfordringer ved fastlæggelsen af gældende ret. Udbredelsen af bestemmelser i erhvervsreguleringen, som indeholder sådanne henvisninger, giver også anledning til principielle diskussioner, herunder om brancheregler er egnede i lovgivningen. Det konkluderes i artiklen, at brancheregler udgør et væsentligt bidrag til styringen af erhvervslivet. Men de forskellige henvisningspraksisser, som eksisterer på tværs af sektorlovgivninger, udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring.

I de senere år er interessen for at anvende formuebeskatning til at bekæmpe stigende ulighed i samfundet blusset op igen. På den baggrund genbesøges de tidligere gældende danske regler om formuebeskatning, med henblik på at undersøge, hvorvidt der heraf kan drages en lære, som kan berige nutidens debat. Med andre ord er artiklens primære formål at revitalisere de danske erfaringer med formueskat i lyset af nyere studier og litteratur. Det konkluderes, at dagældende danske formueskatteregler led af en række retssikkerhedsmæssige svagheder, navnlig i relation til spørgsmål om legalitet, ligebehandling og forudsigelighed. Såfremt der igen måtte opstå et politisk ønske om at indføre formueskat i Danmark, er det således påkrævet, at reglerne udformes med stor omhyggelighed.