Alle titler

Viser 1 - 10 af 9,662 resultater for

  • Type: Artikel x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Søren Hessellund Klausen og Cecillie Cathrine Groth Henriksen

I løbet af 2021 var der stor debat om advokatundersøgelser, der blev brugt i sager om seksuelle krænkelser. Advokatrådet er derfor kommet med en ny vejledning om advokatundersøgelser, som skal skabe gennemsigtighed om processen. Samtidig indeholder vejledningen nye krav om, hvornår en advokatundersøgelse må kaldes for »uafhængig«.

Ingen adgang

Hans Madsen og Simon Sønderby Hansen

Ingen adgang

Thomas Bangsgaard Lyngs

Årsskiftet indvarsleren ny epoke for landbrugsretten. Efter flere års forsinkelse finder reformen af EU’s fælles landbrugspolitik nemlig endelig anvendelse fra 1/1 2023. Som følge deraf vil også den danske gennemførelseslovgivning blive opdateret. Nytåret giver ikke blot anledning til at se frem imod den kommende regulering, men i lige så høj grad også til at kaste et kritisk blik på den (for nogle måneder endnu) eksisterende regulering. Denne artikel behandler dele af den danske gennemførelse af reglerne om krydsoverensstemmelse under EU’s fælles landbrugspolitik. Mere specifikt undersøger artiklen krydsoverensstemmelsesbekendtgørelsens regulering af de lovbestemte forvaltningskrav med det formål at fremdrage nogle væsentlige administrative og retlige problemstillinger knyttet til den danske regulering og at stille løsningsforslag til disse. Selv om analyserne i artiklen foretages på baggrund af den gældende lovgivning, der ophæves med virkning fra 1/1 2023, vil analyserne og konklusionerne også være gyldige for den kommende periode, idet de lovbestemte forvaltningskrav videreføres under den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik. Efter en introduktion af krydsoverensstemmelsesmekanismen fastslås det på baggrund af en analyse af de EU-retlige bestemmelser om krydsoverensstemmelse sammenholdt med henholdsvis TEUF art. 288 og EU-Domstolens praksis, at de lovbestemte forvaltningskrav er umiddelbart anvendelige og dermed påhviler støttemodtagerne direkte på grundlag af den EU-retlige regulering. De skal omvendt ikke gennemføres i medlemsstaternes nationale ret, før de kan håndhæves over for støttemodtagerne. Med udgangspunkt i denne erkendelse rettes fokus herefter mod krydsoverensstemmelsesbekendtgørelsen. For det første anføres det, at bekendtgørelsens regulering af de lovbestemte forvaltningskrav skaber store og unødvendige administrative byrder for Landbrugsstyrelsen, der udsteder bekendtgørelsen. For det andet anføres det, at bekendtgørelsens regulering af de lovbestemte forvaltningskrav er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelse til ikke at hindre forordningers umiddelbare anvendelighed, sådan som denne forpligtelse fremgår af EU-Domstolens praksis. Artiklen afsluttes med et forslag til, hvordan disse administrative og retlige problemer kan løses.

Fodnoter

1

. Forfatteren har tidligere været ansat i Landbrugsstyrelsen og arbejdet med krydsoverensstemmelse.

Ingen adgang

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Jacob Brandt

Ingen adgang

Hans Madsen og Simon Sønderby Hansen