Den juridiske metode er helt afgørende for den juridiske profession. I Lærebog i juridisk metode præsenteres læseren for de centrale aspekter ved den juridiske metode. Bogen introducerer indledningsvis til retsstatsprincippet og forklarer dette princips betydning for rettens plads i samfundet. Herefter introduceres en række af de grundbegreber og sondringer, som udgør retsstatens byggesten og kernen i opbygningen af vores retssystem, hvor efter følger en mere detaljeret fremstilling af de enkelte retskilder og fortolkningsprincipper.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 11 resultater for :
- Type: Bog x
- Retslære x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Lærebog i juridisk metode (1. udg.)
Henrik Palmer Olsen
Juridisk teori, metode og videnskab (3. udg.)
Jens Evald
Formålet med denne bog er at give en indføring i forskellige emner, der har betydning på tværs af de juridiske fag, og som derfor egner sig til en samlet fremstilling. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget Juridisk teori, metode og videnskab ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan læses af alle med interesse for juristernes arbejdsområde. Med denne 3. udgave er flere kapitler blevet omskrevet først og fremmest for at styrke sammenhængen mellem undervisningen og lærebogen. For at øge læsbarheden og forståelsen af stoffet indeholder bogen flere eksempler end i de foregående udgaver. Bogen indeholder følgende kapitler: 1: Om teori, metode og videnskab, 2: Grundloven, retssystemet og retskilderne, 3: Lovgivningen og lovsproget, 4: Lovfortolkning, 5: Retsprincipper, retsgrundsætninger og 'forholdets natur', 6: Privates praksis og sædvaner, 7: Retspraksis, 8: Retspolitik, 9: Komparativ ret, 10: Om retsvidenskaben.
At tænke juridisk (6. udg.)
Juridisk metode for begyndere
Jens Evald
JENS EVALD, f. 1961, er dr.jur. og professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet og voldgiftsdommer ved Court of Arbitration for Sport (CAS), Lausanne, Schweiz. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler, der ud over privatretlige emner omfatter biografier, retsfilosofi, juridisk metode og sportsret. Formålet med denne bog er at give en læsevenlig introduktion til juridisk metode. Ved juridisk metode forstås den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge.
Lovene og livet (7. udg.)
En retssociologisk grundbog
Bettina Lemann Kristiansen og Jørgen Dalberg-Larsen
LOVENE OG LIVET er en retssociologisk grundbog, som først og fremmest handler om vekselvirkningerne mellem det danske retssystem og det danske samfund.
Retsvidenskabsteori (3. udg.)
Carsten Munk-Hansen
Hvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter. Det påvises, at juridisk forskning snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt. Bogen indeholder også konkrete råd til udarbejdelse af studenterafhandlingen. 3. udgave er udvidet med nye databaser samt et betydeligt antal eksempler på metodeelementer fra retspraksis og lovgivning. Fremstillingen er opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og ny litteratur. Endvidere er hele fremstillingen endnu en gang blevet gennemarbejdet ud fra pædagogiske hensyn. Carsten Munk-Hansen har som universitetsansat gennem flere år interesseret sig for rettens grundlag, metode og retlig argumentation. Forfatteren har tidligere gennem to årtier virket som advokat, og ikke mindst forbindelsen mellem teoretiske og praktiske tilgange har hans interesse. Carsten Munk-Hansen er professor ved Juridisk institut, Aalborg Universitet.
Den juridiske metode (3. udg.)
– en introduktion
Lone L. Hansen og Erik Werlauff
Den juridiske metode - en introduktion er en brugervenlig og praktisk bog om den juridiske metode. Den kan læses af både studerende og læsere uden juridiske forkundskaber. Bogen omhandler juridisk metode gennem 2000 år, retsområderne, udstedelse af retsregler, domstolene og deres anvendelse og fortolkning af retsregler, retskilderne og deres samspil, fortolkningsredskaberne, domslæsning og domsforståelse, det juridiske sprog ved eksamen og i projekter, afhandlinger, kontrakter, notater, responsa og processkrifter samt forklaring på juridiske udtryk og begreber. Forfatterne har begge læst jura og bestået juridisk kandidateksamen, ligesom de har opnået én eller flere akademiske grader og høstet erfaring som praktiserende advokater og som undervisere ved universitetet. De har skrevet den bog, de gerne selv ville have læst som studerende og advokater.
Den juridiske løsning (2. udg.)
Introduktion til juridisk metode
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger løses ved en afgørelse. Mange afgørelser træffes af forvaltningsmyndigheder, og uoverensstemmelser løses ofte – hvis ikke der kan findes en forligsmæssig løsning – ved en afgørelse truffet af en offentlig klagemyndighed, en domstol eller en voldgiftsret. En afgørelse er en beslutning, der kan være juridisk rigtig eller forkert. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder, er afhængige af at indse, hvorledes retsreglerne er og virker. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om »den juridiske metode«. Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Det har været et formål at begrænse sidetallet. Formålet med bogen er at skabe en grundlæggende forståelse af, hvad der er grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Bogen omfatter også internationale kilder. Der er kun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. i lyset af målgruppen for bogen.
Retskilder og retsteorier (6. udg.)
Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen
Den hermed foreliggende 6. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger ligesom 5. udgaven fra 2017 på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af 17 kapitler. Kapitel 1 giver en introduktion til de følgende kapitler, der er opdelt i to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i retsvidenskaben og i juridisk praksis samt i retsdogmatisk fortolkning. I del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I bogens del I gives i kapitel 2 en indledning til retskilder og retsdogmatisk fortolkning. I kapitel 3 gennemgås regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU (Traktaten om den Europæiske Union), TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret om grundlæggende rettigheder), EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) og folkeretlige traktater og rekommendationer. Derefter behandles i kapitel 4 professionel juridisk praksis (domspraksis, administrativ praksis og juridisk forskningspraksis). Kapitel 5 handler om retssædvaner, kutymer og god skik-regler. I kapitel 6 gennemgås retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur. I kapitel 7 behandles retsdogmatisk fortolkning. Kapitel 8 handler om komparativ ret og metode og kapitel 9 om retshistorie. I bogens del II gives i kapitel 10 en introduktion til retsfilosofi. Herefter gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I kapitel 11 behandles naturret, i kapitel 12 hermeneutik, i kapitel 13 retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori og i kapitel 14 skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross. I kapitel 15 gives et kønsperspektiv på retten og kapitel 16 handler om retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 17). Europæisk, realistisk retspositivisme skaber en syntese mellem den klassiske retspositivisme som udformet af Kelsen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retskilder og retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på. Forfatterne er professor, ph.d. Christina D. Tvarnø og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, begge ansat på CBS LAW.
Juraens verden (1. udg.)
Metoder, retskilder og discipliner
Carina Risvig Hamer og Sten Schaumburg-Müller
Juraens verden - Metoder, retskilder og discipliner giver et indblik i forskellige juridiske metoder, retskilder og discipliner. Bogen er tænkt som undervisningsbog til faget ”Juridisk metode” på BA.jur. og HA.jur. og til anvendelse ved udarbejdelse af større skriftlige juridiske opgaver, som fx bachelorprojekter, kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger, der indeholder særskilte metodiske problemer. Bogen er også en forskningsbog i juridisk metode og er skrevet af forfattere, der alle har tilknytning til Syddansk Universitet som enten interne eller eksterne medarbejdere.
Retssystemet og juridisk metode (4. udg.)
Peter Blume
Bogen beskriver de grundlæggende træk ved retssystemet og den juridiske metode. Der sættes fokus på:
Ind i retten: at studere jura, juraens discipliner, juraens problemstilling, informationssøgning og den juridiske profession
Det retlige landskab: retten og retssystemet, retfærdighed, regeltyper og reguleringsformål og digitalisering
Rettens metode og kilder: retskilder, retsforskriften, domme og afgørelser, øvrige retskilder, international ret og EU-ret, rettens sprog og retskilders fortolkning
Retten i kontekst: ret og samfund, juristens ansvar og valg, retspolitik og juridisk dannelse