Alle titler

Det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser udgør et vægtigt element i den enkelte medarbejders trivsel, og gennem de seneste mange år er der kommet større fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – både fra samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder. I lyset af denne udvikling undersøger afhandlingen, med fokus på virksomhedernes adfærd, de juridiske virkemidler, der potentielt kan forebygge psykiske arbejdsskader. Dette med udgangspunkt i problemformuleringen: Må det antages, at gældende dansk ret medvirker til forebyggelsen af psykiske skader? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017.

Det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser udgør et vægtigt element i den enkelte medarbejders trivsel, og gennem de seneste mange år er der kommet større fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – både fra samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder. I lyset af denne udvikling undersøger afhandlingen, med fokus på virksomhedernes adfærd, de juridiske virkemidler, der potentielt kan forebygge psykiske arbejdsskader. Dette med udgangspunkt i problemformuleringen: Må det antages, at gældende dansk ret medvirker til forebyggelsen af psykiske skader? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017.

Det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser udgør et vægtigt element i den enkelte medarbejders trivsel, og gennem de seneste mange år er der kommet større fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – både fra samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder. I lyset af denne udvikling undersøger afhandlingen, med fokus på virksomhedernes adfærd, de juridiske virkemidler, der potentielt kan forebygge psykiske arbejdsskader. Dette med udgangspunkt i problemformuleringen: Må det antages, at gældende dansk ret medvirker til forebyggelsen af psykiske skader? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017.

Det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser udgør et vægtigt element i den enkelte medarbejders trivsel, og gennem de seneste mange år er der kommet større fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – både fra samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder. I lyset af denne udvikling undersøger afhandlingen, med fokus på virksomhedernes adfærd, de juridiske virkemidler, der potentielt kan forebygge psykiske arbejdsskader. Dette med udgangspunkt i problemformuleringen: Må det antages, at gældende dansk ret medvirker til forebyggelsen af psykiske skader? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017.

Det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser udgør et vægtigt element i den enkelte medarbejders trivsel, og gennem de seneste mange år er der kommet større fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – både fra samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder. I lyset af denne udvikling undersøger afhandlingen, med fokus på virksomhedernes adfærd, de juridiske virkemidler, der potentielt kan forebygge psykiske arbejdsskader. Dette med udgangspunkt i problemformuleringen: Må det antages, at gældende dansk ret medvirker til forebyggelsen af psykiske skader? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017.

Det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser udgør et vægtigt element i den enkelte medarbejders trivsel, og gennem de seneste mange år er der kommet større fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – både fra samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder. I lyset af denne udvikling undersøger afhandlingen, med fokus på virksomhedernes adfærd, de juridiske virkemidler, der potentielt kan forebygge psykiske arbejdsskader. Dette med udgangspunkt i problemformuleringen: Må det antages, at gældende dansk ret medvirker til forebyggelsen af psykiske skader? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017.

I de senere år er der kommet stigende fokus på arbejdsgiverens rolle over for sine medarbejdere, når det gælder medarbejdernes generelle sundhed. Fra arbejderbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen behandler den retlige regulering af kost, rygning, alkohol, motion og stress. Særligt initiativerne vedrørende kost og motion er nye og omfatter såvel frivillige som tvungne motionsordninger på arbejdspladsen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om virksomhedernes værdigrundlag og produktivitet, men skal også tage hensyn til de ansattes trivsel og arbejdsmiljø. Det afspejler sig i en stadig mere kompleks regulering, der ofte befinder sig i en vanskelig balancegang mellem modsatrettede interesser. Bogen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.

I de senere år er der kommet stigende fokus på arbejdsgiverens rolle over for sine medarbejdere, når det gælder medarbejdernes generelle sundhed. Fra arbejderbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen behandler den retlige regulering af kost, rygning, alkohol, motion og stress. Særligt initiativerne vedrørende kost og motion er nye og omfatter såvel frivillige som tvungne motionsordninger på arbejdspladsen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om virksomhedernes værdigrundlag og produktivitet, men skal også tage hensyn til de ansattes trivsel og arbejdsmiljø. Det afspejler sig i en stadig mere kompleks regulering, der ofte befinder sig i en vanskelig balancegang mellem modsatrettede interesser. Bogen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.

I de senere år er der kommet stigende fokus på arbejdsgiverens rolle over for sine medarbejdere, når det gælder medarbejdernes generelle sundhed. Fra arbejderbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen behandler den retlige regulering af kost, rygning, alkohol, motion og stress. Særligt initiativerne vedrørende kost og motion er nye og omfatter såvel frivillige som tvungne motionsordninger på arbejdspladsen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om virksomhedernes værdigrundlag og produktivitet, men skal også tage hensyn til de ansattes trivsel og arbejdsmiljø. Det afspejler sig i en stadig mere kompleks regulering, der ofte befinder sig i en vanskelig balancegang mellem modsatrettede interesser. Bogen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.

I de senere år er der kommet stigende fokus på arbejdsgiverens rolle over for sine medarbejdere, når det gælder medarbejdernes generelle sundhed. Fra arbejderbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen behandler den retlige regulering af kost, rygning, alkohol, motion og stress. Særligt initiativerne vedrørende kost og motion er nye og omfatter såvel frivillige som tvungne motionsordninger på arbejdspladsen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om virksomhedernes værdigrundlag og produktivitet, men skal også tage hensyn til de ansattes trivsel og arbejdsmiljø. Det afspejler sig i en stadig mere kompleks regulering, der ofte befinder sig i en vanskelig balancegang mellem modsatrettede interesser. Bogen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.