Alle titler

Viser 1 - 10 af 50 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Ib Henricson

"Politiret" er en klassiker inden for politiområdet. Det er den eneste bog, der giver læseren et fuldstændigt indblik i dansk politi lige fra politiets historie til de aktuelle resultater af politiets virksomhed. Bogen indeholder referater af over 600 domme og er med 1.600 stikord den ultimative indgangsport til viden om dansk politi både for praktikere og teoretikere. Bogen anvendes på såvel politiskolen som på universiteterne og i politikredsene. Bogen fejrer i år sin 26 års fødselsdag. Siden 1996 er der udkommet en ny udgave ca. hvert 4. år, og bogen giver således et unikt førstehånds vidnesbyrd om dansk politis udvikling i det sidste kvarte århundrede. Forfatteren er tidligere vicepolitimester og politiadvokat og har i mere end 30 år været lektor i politi- og strafferet på Aarhus Universitet.

Ingen adgang

Trine Baumbach og Thomas Elholm

Straffeprocessens katekismus er en grundlæggende og systematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper og regler. Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for hele straffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning, inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagens behandling ved retten. Fremstillingen inddrager den nyeste retspraksis. Straffeprocessens katekismus giver på samme tid et overblik over de straffeprocessuelle regler og grundtræk, og samtidig en mere dybtgående behandling af en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevet til brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kan utvivlsomt også få glæde af den. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ingen adgang

Jens Møller

Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som ændret ved lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 124 af 30. januar 2021, lov nr. 160 af 3. fe-bruar 2021, lov nr. 285 af 27. februar 2021, lov nr. 671 af 19. april 2021, lov nr. 1155, 1169, 1170, 1171, 1172 og 1174 af 8. juni 2021. For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 som ændret ved som ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 207 af 15. februar 2021, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 709 af 26. april 2021, lov nr. 982 af 26. maj 2021 og lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2021, er medtaget og markeret som kommende ændringer.

Ingen adgang

Eksekutionsret (3. udg.)

materiel foged- og auktionsret

Anders Ørgaard

Eksekutionsret handler om de materielle regler om eksekution af formueretlige krav. Bogen gennemgår reglerne om: – Eksekutionsfundamenter, Retsafgørelser, Gældsbreve, Forlig, Pantebreve. – Genstande for eksekution, Fast ejendom, Løsøre, Fordringer. – Hvem der kan forlange eksekution? – Hvem eksekutionskravet kan rettes mod? Endelig behandles også de materielle regler om tvangsauktion. Eksekutionsret er opdateret med nyeste teori og praksis på området for eksekutionsret siden sidste udgave fra 2013. Om forfatteren: Anders Ørgaard er professor i formueret og institutleder ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Han erhvervede i 2006 ph.d.-graden på en afhandling om voldgiftsaftalen, og han fungerer i dag som voldgiftsdommer. Han har publiceret en række artikler og bøger om formueretlige og procesretlige emner.

Ingen adgang

Gorm Toftegaard Nielsen

Straffesagens gang er en udførlig fremstilling af, hvorledes og af hvem straffesager behandles. Bogen foreligger nu i 7. udgave revideret af Nicolaj Sivan Holst. Efter en indledning om straffeproces, grundlov og menneskerettigheder behandles reglerne om politiets efterforskning og tvangsindgreb, anklagemyndighedens tiltalerejsning og sagernes behandling ved domstolene. Fremstillingen følger straffesagens gang fra sigtelse til dom. Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men i et sprog så også andre kan følge fremstillingen. Omfattende henvisninger til retspraksis og et udførligt stikordsregister gør den desuden velegnet som håndbog for dommere, anklagere og forsvarer. Nicolaj Sivan Holst er lektor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet og er tidligere anklager.

Ingen adgang

Hans Henrik Edlund, Hanne Søndergaard Birkmose, René Franz Henschel, Camilla Hørby Jensen, Annette Kronborg, og Kristina Siig

Bogen er primært tænkt som undervisningsgrundlag i juridiske fag ved universiteter og andre læreanstalter. Med bogens forholdsvis brede udvalg af emner har det været hensigten at åbne mulighed for en friere sammensætning af pensum efter de enkelte undervisningsinstitutioners behov. Bogen er også velegnet som opslagsværk for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over et retsområde.

Ingen adgang

Erik Hørlyck

Hvem skal løfte bevisbyrden i en civil sag? I udgangspunktet er det den, der fremsætter krav, der har bevisbyrden - men der afviges ofte fra denne almindelige bevisbyrderegel. Bevisbyrden i civile sager undersøger nogle betydningsfulde procesretlige problemstillinger, der er helt uomtalt i retsplejeloven: Navnlig hvornår den almindelige bevisbyrderegel fraviges ved omvendt eller delt bevisbyrde på grundlag af præsumptioner eller formodninger. Bogen vurderer desuden modbevis, herunder hvilken forskel der er på modbevis og omvendt bevisbyrde, ligesom den analyserer bevisstyrkekravet i dansk retspraksis. Endelig påpeger bogen det bemærkelsesværdige forhold, at domstolene som alternativ til omvendt bevisbyrde til dels ud fra de samme synsvinkler kan lempe de almindelige bevisstyrkekrav. Erik Hørlyck er advokat og fungerer ofte som voldgiftsdommer. Han blev i 2015 æresdoktor ved Aarhus Universitet.

Ingen adgang

Politiloven (5. udg.)

med kommentarer

Ib Henricson

Siden sidste udgave er der sket flere væsentlige ændringer og tilføjelser til politiloven. Dels har lovgiverne, på baggrund af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, i § 3 præciseret, hvad der skal forstås ved en frihedsberøvelse, således at begrebet efter politiloven svarer til den definition, der arbejdes med efter EMRK art. 5. Dette betyder at begrebet nu bør fortolkes mere snævert end tidligere, således at vægten lægges på intensiteten af indgrebet. Præciseringen får betydning for bestemmelserne i PL §§ 3, 5, 8, 9, 10, 11 og 13. Desuden er der tilføjet nye bestemmelser i § 2 a om tværgående informationsanalyse og i§ 6 a om oprettelsen af skærpede strafzoner. Endelig er der tilføjet et helt nyt kapitel 6 a med paragrafferne 24 a-24 e om Forsvarets bistand og beføjelser til at løse politimæssige opgaver. Samtidig er praksis ført ajour med en del nye domme og administrative afgørelser. Kommentaren er afsluttet i januar 2020.

Ingen adgang

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen, og Kim Sommer Jensen

Bogen behandler konkursretten ud fra en teoretisk og praktisk indgangsvinkel med henblik på at blive anvendt som lærebog på den juridiske kandidatuddannelse og af praktikere, der beskæftiger sig med konkurs. Den omhandler såvel materiel som processuel konkursret. Bogen behandler bl.a. konkursens indtræden, de forskellige aktører, konkursens virkning, konkursmassen, modregning, gensidigt bebyrdende aftaler, omstødelse, konkursordenen, boets krav og krav mod boet, gældssanering, konkurskarantæne og konkursens slutning. "Konkurs" suppleres af bogen "Rekonstruktion – teori og praksis", der omhandler rekonstruktion efter konkursloven og udenretlig rekonstruktion.

Ingen adgang

Vibeke Vindeløv

"Konfliktmægling - en refleksiv model er en lærebog", som behandler konfliktforståelse og konfliktmægling i sammenhæng. Den praktiske fremgangsmåde, bogen anbefaler, bygger på centrale begreber som sandhed, retfærdighed, tillid, magt mm. Dette fundament giver et billede af den kobling mellem værdier, form og indhold, som er nødvendig, når mægling behandles som en seriøs profession, der fordrer, at mægleren løbende reflekterer over, hvorvidt der er sammenhæng mellem det underliggende værdigrundlag og den praktiske udøvelse. I forhold til tidligere udgaver af bogen er kapitlerne udbygget med mange relevante eksempler, og det er yderligere præciseret, hvori det refleksive består og forholdet mellem mægling og terapi. Kapitlet om internationale konflikter er meget omarbejdet, bl.a. med fokus på kønnenes rolle i disse konflikter. Bogen er herudover opdateret ift. retsmægling, konfliktråd og mægling i familiekonflikter. "Konfliktmægling" henvender sig til alle, der er interesserede i – eller har behov for at lære noget om mægling. Vibeke Vindeløv er professor, dr.jur. fra Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet og initiativtager til fakultetets masteruddannelse i konfliktmægling, der startede i 2002. Hun har såvel teoretisk som praktisk erfaring fra mægling og konfliktløsning i ind- og udland.