Alle titler

Viser 1 - 10 af 11 resultater for :

  • Virksomheds- og fordringspant x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Kapitel 1. Indledning

(Side 15 – 32)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 5. Ligelighedsprincippets omgåelse i relation til virksomhedspant

(Side 189 – 198)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 8. Nærtståendeforbuddet

(Side 391 – 511)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 6. Omstødelse

(Side 199 – 310)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 7. Panthavers tiltrædelse

(Side 311 – 390)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 9. Perspektivering til den svenske retstilstand

(Side 515 – 560)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 10. Sammenfattende konklusion og de lege ferenda

(Side 561 – 572)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 2. Uddrag af den pante- og insolvensretlige udvikling

(Side 35 – 66)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang
Omslag Virksomhedspant i en insolvensretlig belysning (1. udg.)

Virksomhedspant i en insolvensretlig belysning (1. udg.)

– særligt om beskyttelsen af det insolvensretlige ligelighedsprincip

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Ingen adgang

Kapitel 4. Virksomhedspanteordningens indhold

(Side 89 – 185)

Lasse Søholm Lindekilde

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.