Alle titler

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.