Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 116 resultater for :
- Kapitalselskaber x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Aktie- og anpartsselskabsret (16. udg.)
Kapitalselskaber
Paul Krüger Andersen
Kapitel 8. Beskyttelsen af selskabets kapital
(Side 273 – 338)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 14. Erstatnings- og strafansvar
(Side 543 – 595)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 11. Generalforsamlingen
(Side 423 – 467)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 1. Indledning
(Side 17 – 59)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 4. International selskabsret
(Side 147 – 172)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 2. Kapitalselskabsrettens mål og midler
(Side 61 – 108)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 15. Koncerner
(Side 597 – 632)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 10. Medarbejderne og selskabet
(Side 399 – 422)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.
Kapitel 12. Minoritetsbeskyttelse
(Side 469 – 494)
Paul Krüger Andersen
Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.