Alle titler

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. 2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.