Alle titler

Viser 1 - 5 af 5 resultater for :

  • Udlændingeret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Peter Starup

"Grundlæggende udlændingeret I - udvalgte emner" giver en fremstilling af væsentlige dele af udlændingeretten. Den omhandler følgende emner: Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f og 9 i-9 n, erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfald af opholdstilladelser, inddragelse af opholdstilladelser og udvisning ved dom pga. kriminalitet. Endvidere behandles retten til indrejse og ophold i Danmark efter EU-retten, herunder udvisning efter EU-reglerne. Bogen er i første række skrevet til universitetsstuderende, som følger et kursus i udlændingeret. Forskere, praktikere og andre med interesse for udlændingeret kan også få udbytte af bogen. Forfatteren er lektor, ph.d. Peter Starup, Syddansk Universitet, der i mange år har undervist og forsket i udlændingeret og relaterede emner.

Ingen adgang

Migrationsjura (1. udg.)

Udenlandsk arbejdskraft og EU-borgere

Claes Nilas

Migrationsjura er den første juridiske fremstilling af migrationsmulighederne for udenlandske statsborgere i Danmark. Gennem et historisk rids viser bogen, hvordan den danske migrationshistorie har udviklet sig fra efterkrigstiden til i dag; en historie, som har haft en kæmpe indflydelse på dansk erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og samfundet generelt. Migrationsjura behandler desuden reguleringen af tredjelandsstatsborgere og EU-borgeres muligheder for at komme til Danmark for at studere eller arbejde, og som noget nyt behandler bogen de nordiske og tyrkiske borgeres retsstilling ved kortere og længere ophold. På den baggrund giver bogen et samlet overblik over udlændingesagsbehandlingen – fra indrejse til ophold eller udrejse – herunder også om permanent ophold og udvisning. Bogen skitserer i relation hertil de centrale myndigheder og deres kompetencer. Migrationsjura behandler alle lovændringer på området til og med udgangen af 2020 og indeholder en omfattende gennemgang og bearbejdning af både retspraksis og administrativ praksis. Bogen egner sig derfor både som lærebog for studerende, men vil også være et afgørende værktøj for praktikere, der beskæftiger sig med denne del af udlændingeretten. Migrationsjura indgår som en del af pensum på Københavns Universitets juridiske uddannelse. Forfatteren til er bogen er Claes Nilas, direktør i Hjemrejsestyrelsen og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Claes Nilas har tidligere været direktør for Udlændingestyrelsen (1995-2000), vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019-2020) og har en årelang erfaring som departementschef i tre forskellige ministerier. Claes Nilas har tidligere bidraget til diverse bøger, senest hans artikel ”Balancen mellem effektivisering og retssikkerhed i strafferetsplejen”i Retsplejeloven 100 år, der udkom på Djøf Forlag i 2019.

Ingen adgang

Eva Ersbøll, Gunnar Homann, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, Niels Henrik Larsen, Ulla Iben Nørgaard, Bettina Spang, og Jens Vedsted-Hansen

I det seneste årti er der sket markante forandringer i de politiske hensyn og prioriteringer, der ligger bag dansk udlændinge- og indfødsrets-lovgivning. Sammen med udviklingen i europæisk og international ret har dette ført til gentagne og ofte meget betydelige ændringer af denne lovgivning og tilhørende praksis. For at give en dækkende fremstilling af centrale spørgsmål vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Danmark samt deres adgang til dansk statsborgerskab har det derfor været nødvendigt at foretage omfattende revision af bogen Udlændingeret. Første bind af 4. udgave, som udkom i 2017, omhandler reglerne om visum og indrejse samt regler og praksis vedrørende asyl og familiesammenføring. Det foreliggende bind 2 behandler følgende emner: opholdstilladelser på grundlag af beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed • opholdstilladelser på grundlag af uddannelse mv. • tidsbegrænsning og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse • erhvervelse og fortabelse af dansk statsborgerskab • inddragelse og bortfald af opholdstilladelser samt • udvisning og udsendelse af udlændinge. Bogen henvender sig både til studerende og forskere og til praktikere i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i relation til udlændinges indrejse, ophold og udsendelse samt adgang til statsborgerskab. Forfatterne har mangeårig erfaring med bogens emner som praktikere, forskere og undervisere.

Ingen adgang

Udlændingeret (4. udg.)

Indrejse –Visum – Asyl – Familiesammenføring

Bjørn Dilou Jacobsen, Niels Henrik Larsen, Nina Marie Lassen, Jesper Lindholm, og Jens Vedsted-Hansen

Siden 3. udgaven af Udlændingeret udkom i 2006 har markante ændringer i de politiske hensyn og prioriteringer såvel som i de internationale forhold ført til gentagne ændringer af udlændingeloven. Bogen har derfor måttet gennemgå en omfattende revision for at kunne give en dækkende fremstilling af centrale spørgsmål vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Foruden indgående behandling af reglerne om visum og indrejse opdaterer dette bind regler og praksis vedrørende asyl og familiesammenføring. Fremstillingen bygger på materiale fra Udlændingestyrelsen og især på praksis fra Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og domstolene. EU-harmoniseringen af asyl- og indvandringspolitikken, som på forskellig vis påvirker dansk udlændingeret, er ligeledes omtalt. Bogen henvender sig både til studerende og forskere og til praktikere i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i relation til udlændinges indrejse og ophold.

Ingen adgang

Peter Starup

Grundlæggende udlændingeret I er første del af et trebindsværk, der giver en samlet fremstilling af udlændingeretten. Den foreliggende 1. del omhandler følgende emner: Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f og 9 i-9 n, retten til indrejse og ophold i Danmark efter EU-retten, erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfald af opholdstilladelser, inddragelse af opholdstilladelser og udvisning ved dom pga. kriminalitet. Værkets 2. del vil omhandle afvisningsreglerne, reglerne om administrativ udvisning, visumreglerne og Schengen-samarbejdet, asylproceduren (herunder Dublin-samarbejdet), domstolsprøvelsen (herunder reglerne i udlændingelovens kap. 7 b) samt reglerne om frihedsberøvelse og andre tvangsforanstaltninger. Værkets 3. del vil omhandle statsborgerretten, reglerne om integration af udlændinge, repatrieringsreglerne, samt den sociale lovgivning med særlig relevans for udlændinge. Målgruppen er først og fremmest universitetsstuderende, sekundært praktikere og forskere. Forfatteren er lektor, Ph.d. Peter Starup, Syddansk Universitet, der i mange år har undervist og forsket i udlændingeret og relaterede emner.