Alle titler

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

I 2024 nåede Europa-Parlamentet og Rådet frem til en aftale om en ny forordning om det europæiske sundhedsdataområde (European Health Data Space). Formålet med EHDS er at skabe et fælles rum for udveksling af elektroniske sundhedsdata, såsom patientjournaler, genomdata, sundhedsdata fra kliniske forsøg, til andre formål end patientbehandling, for eksempel forskning, udvikling af nye lægemidler, og politikudformning. Artiklen analyserer EHDS-forordning og belyser dens betydning for dansk ret, bl.a. de nye forpligtelser og muligheder for offentlige myndigheder og industrien såsom danske medicinalvirksomheder. Den fokuserer primært på den sekundære brug af data til forskningsformål. Artiklen belyser den nuværende retsstilling baseret på EU-ret, dvs. databeskyttelsesforordningen, og dansk ret.

Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af ordlyden, bygger grundlovens § 19, stk. 1, på en dualistisk retstradition, men er denne retstradition også gældende på områder overtaget af det færøske hjemmestyre? Ved dom af 26. okt. 2021 har Retten på Færøerne afsagt en ganske principiel dom, hvor en bestemmelse i § 24 i lagtingslov om sygesikring måtte fortolkes således, at den ikke gyldigt kan medføre forpligtelser for personer bosiddende på Færøerne over for en færøsk myndighed, i det omfang dette strider mod den lovvalgsregel, der følger af Nordisk Konvention om Social Sikring (herefter: »socialsikringskonventionen«) – men som ikke er inkorporeret i færøsk ret. I artiklen undersøges rigtigheden af dommens præmis vedrørende anvendelsen af styrelseslovens § 55, som fastsætter, at lagtingslove er ugyldige, hvis de er i strid med internationale konventioner, som hjemmestyret har indgået med andre lande, eller som Danmark har indgået, og som gælder for Færøerne.

EMD fastslog i Maslov (2008), at det kræver »meget tungtvejende grunde« at retfærdiggøre udvisning af en udlænding, der har tilbragt hele eller dog det meste af sin barndom og ungdom i opholdslandet. Såfremt dette »Maslov-princip« alene anvendes på udlændinge, der er født i opholdslandet eller kommet dertil tidligt i barndommen, giver det god mening. Sådanne udlændinge vil i kraft af opvæksten og de formative år i opholdslandet have meget stærke bånd dertil, hvorfor udvisning vil være særligt belastende. Sådan har princippet da også indtil for nylig været anvendt i både EMD’s og Højesterets praksis – grænsen for princippets anvendelse har ligget omkring en ankomstalder på 7-8 år. I Nguyen (2024) fandt EMD imidlertid »Maslov-princippet« anvendeligt på en udlænding, der var kommet til Danmark som 13-årig. En sådan udvidelse af princippets anvendelsesområde afviger væsentligt fra hidtidig retspraksis og harmonerer navnlig ikke med princippets rationale. Højesteret kunne på den baggrund have valgt at anfægte Nguyen. I UfR 2024.5179 H lagde Højesteret imidlertid loyalt Nguyen til grund i en sag om en udlænding, der var kommet til Danmark som 11-årig. Såfremt denne udvidelse af »Maslovs-princippets« anvendelsesområde danner præcedens, vil princippet reelt blive udvandet.

Det er i teorien anført, at et vidne kan ifalde strafansvar for at have afgivet falsk forklaring for retten ved fortielser, hvis de urigtige eller ufuldstændige oplysninger fører til, at retten vildledes, og den afhørte var klar over, at forklaringen er misvisende. I artiklen påvises det, at det i teorien anførte kun delvist kan anses at udtrykke gældende ret.

Konfliktmæglinger i løbet af de seneste årtier blevet et centralt redskab i juridisk konfliktløsning. Det har udviklet sig fra at være en alternativ metode, som mange jurister betragtede med en god portion skepsis, til at være en etableret del af det juridiske konflikthåndteringslandskab. Der tilbydes konfliktmægling til løsning af retlige konflikter i mange fora, herunder ved domstolene i form af retsmægling. I dette essay viser jeg, hvordan konfliktmægling er blevet et vigtigt, selvstændigt juridisk fagfelt, og reflekterer over, hvad denne form for mægling kan bidrage med i en digital tidsalder.

Fodnoter

Artiklendiskuterer doktrinen om generel regulering, som Højesteret for første gang anvendte i en nyligt afsagt dom (U 2024.3049 H). Doktrinen er udviklet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis og viser, hvornår der på lovgivningsniveau kan foretages en proportionalitetsvurdering af indgreb i rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En af doktrinens væsentligste konsekvenser er, at der ikke skal foretages en konkret og individuel proportionalitetsvurdering i den enkelte sag. På baggrund af en analyse af U 2024.3049 H og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opstiller vi tre spørgsmål, der skal besvares for at vurdere proportionaliteten, og vi viser, hvilken betydning doktrinen konkret har for både retsanvender og lovgiver.

Fodnoter

Artiklen udvikler en teori om naturalkompensation (realudligning) som almen ansvarsfølge, når en offentlig myndighed har begået fejl, herunder med særligt henblik på menneskerettighedskrænkelser og genoprettelsesstandarden i EMRK artikel 13. Der argumenteres for, at perspektivet har et uforløst praktisk og teoretisk potentiale, men at det omvendt også har sine særegne begrænsninger.