Alle titler

IMMATERIALRET indeholder en samlet og væsentligt opdateret fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder, hvor de seneste års lovændringer og nye praksis er inkorporeret. IMMATERIALRET er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet.

Hermed foreligger 8. udgave af »Immaterialret – Markedsret Del 3«, der omhandler de lovbestemte enerettigheder. Sådanne rettigheder kan være knyttet til udnyttelsen af bestemte nyskabelser i forbindelse med f.eks. fremstilling, salg og anden tilgængeliggørelse af varer og tjenesteydelser såvel som til brugen af særlige varemærker og andre forretningskendetegn. Der er tale om et særdeles omfattende og vidt forgrenet regelkompleks. Sigtet er at tegne et billede af hele immaterialretten, men fokus er især rettet mod de dele, som er mest relevante for samspillet med konkurrence- og markedsføringsretten. Fremstillingen knytter sig til »Konkurrenceret – Markedsret Del 1«, der udkom i 8. udgave i 2021, og »Markedsføringsret og konkurrenceværn – Markedsret Del 2«, der udkom i 8. udgave i 2022. Trilogien skal ses som et hele, og kapitlerne er nummereret fortløbende, således at denne Del 3 starter med kapitel 5. Fremstillingerne i de enkelte dele kan dog også læses og benyttes hver for sig – i praktisk advokat-, domstols- eller erhvervsvirksomhed eller som undervisningsgrundlag for højere eller videregående uddannelser – men der er lagt vægt på at tegne et tværgående helhedsbillede af markedsrettens forskellige forgreninger.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Meget immaterialretligt beskyttet stof skabes af ansatte som led i deres arbejde for en arbejdsgiver. Det er derfor et vigtigt spørgsmål, i hvilket omfang rettighederne går over til arbejdsgiveren – et spørgsmål, som løses forskelligt fra disciplin til disciplin. Bogen giver en samlet, opdateret beskrivelse af reglerne og den seneste retspraksis. Du får en behandling af i hvilket omfang arbejdsgivere får del i retten til immaterialretligt beskyttet stof skabt af ansatte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt i den forbindelse. Fremstillingen er fokuseret på ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, kendetegnsret og halvlederbeskyttelse.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.