Alle titler

Patentretten og brugsmodelretten er væsentlige søjler inden for immaterialretten og har som grundlæggende formål at fremme teknisk innovation. Med denne lovkommentar gives en grundig indføring i de enkelte bestemmelser i patentloven og brugsmodelloven, reglernes baggrund, indbyrdes systematik og tilknyttet praksis. Bogen er skrevet af førende praktikere og universitetsjurister og er relevant for alle, der beskæftiger sig med patentretlige eller brugsmodelretlige spørgsmål, hvad enten dette er som praktiserende advokat, dommer, universitetsjurist eller jurist i en myndighed.

Ophavsretsloven tildeler fysiske personer eneret til frembringelser af forskellig karakter. Andre kan bruge frembringelserne, hvis der er hjemmel hertil i en af lovens undtagelses-, tvangslicens- eller aftalelicensbestemmelser. Den praktiske betydning af tvangs- og aftalelicensordningerne er enorm, og det er vigtigt at vide, hvilke udnyttelser af ophavsret der kan cleares på hvilke områder efter hvilke licensordninger. Licensering af ophavsrettigheder giver læseren en indføring i ophavsretslovens tvangs- og aftalelicensordninger, forholdet mellem rettighedshavere, forvaltningsorganisationer og brugere samt lovgivningens konfliktløsningsmuligheder. Bogen behandler blandt andet samtlige kendelser afsagt af Ophavsretslicensnævnet siden 1965 og samspillet mellem konkurrencerettens regler og den kollektive forvaltning og licensering af ophavsrettigheder. Bogen er relevant for alle, der arbejder med ophavsret. Licensering af ophavsrettigheder er skrevet af advokat Henrik Schütze, der i mere end 20 år har arbejdet med immaterial- og konkurrenceret hos Lassen Ricard.

IMMATERIALRET indeholder en samlet og væsentligt opdateret fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder, hvor de seneste års lovændringer og nye praksis er inkorporeret. IMMATERIALRET er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Hermed foreligger 8. udgave af »Immaterialret – Markedsret Del 3«, der omhandler de lovbestemte enerettigheder. Sådanne rettigheder kan være knyttet til udnyttelsen af bestemte nyskabelser i forbindelse med f.eks. fremstilling, salg og anden tilgængeliggørelse af varer og tjenesteydelser såvel som til brugen af særlige varemærker og andre forretningskendetegn. Der er tale om et særdeles omfattende og vidt forgrenet regelkompleks. Sigtet er at tegne et billede af hele immaterialretten, men fokus er især rettet mod de dele, som er mest relevante for samspillet med konkurrence- og markedsføringsretten. Fremstillingen knytter sig til »Konkurrenceret – Markedsret Del 1«, der udkom i 8. udgave i 2021, og »Markedsføringsret og konkurrenceværn – Markedsret Del 2«, der udkom i 8. udgave i 2022. Trilogien skal ses som et hele, og kapitlerne er nummereret fortløbende, således at denne Del 3 starter med kapitel 5. Fremstillingerne i de enkelte dele kan dog også læses og benyttes hver for sig – i praktisk advokat-, domstols- eller erhvervsvirksomhed eller som undervisningsgrundlag for højere eller videregående uddannelser – men der er lagt vægt på at tegne et tværgående helhedsbillede af markedsrettens forskellige forgreninger.

Musikplagiater behandler de ophavsretlige regler i forbindelse med retsstridige efterligner af musik. Dansk retspraksis’ bidrag til forståelsen og anvendelsen af de ophavsretlige regler i forbindelse med musik er yderst sparsom. Derfor er bogen blevet til ved en udstrakt anvendelse af komparativ ret, hvor andre landes lovgivning og retspraksis analyseres for at påvise, hvorledes danske domstole kan antages at anvende de ophavsretlige regler i sager om musikplagiater. Berettigelsen til at bruge fremmed ret i en dansk retlig kontekst skyldes, at ophavsretten i betydeligt omfang er en international retsdisciplin, fastlagt af internationale konventioner og grundprincipper, der således fastsætter en harmoniseret retlig ramme for ophavsretten. Musikplagiater analyserer først det juridiske anvendelsesområde for begrebet musik efterfulgt af en behandling af de ophavsretlige beskyttelseskriterier for musik. Herefter behandles kriterierne for retsstridig efterligning af musik. Endelig behandles spørgsmålet om krænkelse af lydoptagelser særskilt, da ophavsretten til lydoptagelser er forskellig fra ophavsretten til musikværker. Musikplagiater egner sig i første række til jurister og andre læsere, som i forvejen har kendskab til ophavsret. Bogen henvender sig særligt til praktikere, som arbejder med musikjura. Men det er også forfatterens ønske, at afhandlingen kan læses af andre med interesse for musikjura. Forfatteren til bogen er Daniel Rosenthal Plon, advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten. Daniel Rosenthal Plon har tidligere været professionel komponist, udøvende musiker og producer (2004-2016), og han har i den forbindelse arbejdet sammen med en lang række artister fra ind- og udland, herunder Natasja (DK), Jokeren (DK), BliGlad (DK), Ufo & Yepha (DK), Shaka Loveless (DK), Wafande (DK), Pharfar (DK), Casper Nyovest (ZA), Mad Professor (UK), Afrikan Boy (UK) og Nneka Egbuna (DE).

Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Æn-dringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige be-stemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væ-sentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærke-retlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkeret-tighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæs-sige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophæ-vet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.