Alle titler

Viser 1 - 10 af 18 resultater for :

  • Immaterialret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv (1. udg.)

Brug af musik efter tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68

Helene May Kristensen

Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.

Ingen adgang

Kasper Frahm og Michala Kragmann

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

Ingen adgang

Varemærkeloven (1. udg.)

med kommentarer

Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Æn-dringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige be-stemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væ-sentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærke-retlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkeret-tighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæs-sige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophæ-vet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.

Ingen adgang

Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier, og Clement Salung Petersen

Immaterialret indeholder en samlet og opdateret fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder. Immaterialret behandler bl.a. følgende emner: Ophavsret, Patentret, Brugsmodelret, Designret, Varemærkeret, Aftaler om immaterialrettigheder og Retshåndhævelse af immaterialrettigheder. Immaterialret er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet.

Ingen adgang

Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Ingen adgang

Peter Schønning

Denne bog gennemgår systematisk EU-direktiverne på ophavsretsområdet; til de enkelte bestemmelser i direktiverne knyttes referencer til den danske implementering, resumé af domme fra EU-Domstolen, der vedrører bestemmelsen, og henvisning til relevante præambelbetragtninger, ligesom der efter behov er uddybende kommentarer til bestemmelsen. 2. udgave er opdateret med udviklingen siden 2015, herunder en række nye domme fra EU-Domstolen. De nye direktiver og forordninger i årene 2017-19 er resultatet af den mest vidtrækkende EU-copyrightreform nogensinde. Desuden er der gennemgang af de bestemmelser i EUF-Traktaten, der har ophavsretlig relevans.

Ingen adgang

Patentloven (2. udg.)

med kommentarer

Nicolai Lindgreen, Jens Schovsbo, og Jesper Thorsen

Patentretten er en vigtig del af det moderne videnssamfunds retlige infrastruktur, og patenter har i dag stor betydning for både store og små virksomheder, hvad enten de er optaget af at beskytte egne opfindelser gennem udtagelse af patent, eller ønsker at undgå konflikt med andres rettigheder.

Ingen adgang

Dan Stausholm Nielsen

Bogen handler om, i hvilken udstrækning de danske ophavsretlige undtagelser er forenelige med InfoSoc-direktivet (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet). Bogen behandler bl.a. følgende: I hvilken udstrækning skal de danske ophavsretlige undtagelser kunne forenes med InfoSoc-direktivet? Hvilken grad af harmonisering foretager direktivet af de ophavsretlige undtagelser? I hvilken udstrækning er de danske ophavsretligeundtagelser i konflikt med InfoSoc-direktivet? Hvordan kan eventuelle sådanne konflikter løses på lovgivningsniveau? Bogen henvender sig både til jurister, der arbejder teoretisk med ophavsret, og til jurister, der arbejder praktisk med ophavsret.

Ingen adgang

Peter-Ulrik Plesner, Sture Rygaard, Mikkel Vittrup, og Peter Nørgaard

Etableringen af den fælles europæiske patentdomstol er det største skridt, der er taget i EU til styrkelse af patenthaveres rettigheder siden vedtagelsen af den europæiske patentkonvention i 1973. Værket Den europæiske patentdomstol giver en samlet fremstilling af domstolens virke og de grundlæggende retsregler. Bogen giver en grundig og overskuelig indføring i det nye system, der på væsentlige punkter adskiller sig fra dansk ret. Den forholder sig til de styrker og svagheder, der er forbundet med det nye system, og forsøger at give konkrete løsningsforslag til, hvordan såvel patenthavere som potentielle krænkere bedst kan navigere i det nye system. Bogen indeholder også en indgående gennemgang af den særlige fravalgs- og overgangsordning, der i mindst syv år giver mulighed for sagsanlæg både ved nationale domstole og ved den nye patentdomstol, og som giver patenthavere mulighed for at melde sig helt ud af ordningen. Bogen er skrevet med udgangspunkt i dansk ret, sådan at forskelle og ligheder mellem danske patentretssager og sager ved den europæiske patentdomstol trækkes op. Den europæiske patentdomstol indeholder desuden en omfattende regelsamling med de væsentligste regler vedrørende den nye patent- og domstolsordning.

Ingen adgang

Varemærkeret (5. udg.)

Varemærkeloven og Fællesmærkeloven med kommentarer

Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn